Skip to main content

Én plan for kvaliteten, tak!

Mads Koch Hansen

31. maj 2013
3 min.

Formand for Lægeforeningen

Få klik på musen, og frem på computerskærmen kommer en graf over, hvordan det er gået med at opfylde målene for behandling af patienter med apopleksi på sygehuset i denne uge. Du kan også se, om der er sket en udvikling i forhold til ugen før. Eller om ventetiden skrider i skadestuen.

Desværre er det ikke et dansk hospital, jeg her beskriver. I Danmark mangler vi nemlig i høj grad den slags »her og nu«-data over, hvilken kvalitet patienterne får. Men jeg har netop oplevet det på et skotsk sygehus, og der er ingen tvivl om, at det er et instrument, som er med til at fastholde fokus på at levere så gode resultater som muligt.

Det sætter også en tyk streg under, at vi i Danmark har behov for at styrke evnen til at levere den type data. Vi skal blive bedre til at analysere nøgledata og give hurtig feedback. Det skal være enkelt og overskueligt, og brug af data skal være motiverende for læger og andre sundhedsprofessionelle, ikke et kontrolredskab.

Hurtigere øjebliksdata som supplement til databasernes grundige og detaljerede sammenligninger bør indgå som et kardinalpunkt i den samlede plan for kvalitetsarbejdet, som sundhedsvæsenet har så hårdt brug. Det er ikke en holdning, som Lægeforeningen står alene med. OECD roser Danmark som et foregangsland på kvalitetsområdet, men peger også på, at der er behov for større sammenhæng i vores kvalitetsinitiativer, herunder en samlet vision for almen praksis.

Det kan kun opnås, hvis hensynet til kvalitet tænkes ind fra start i en samlet plan for sundhedsvæsenet. Her er inspiration at hente i Skotland, som i 2010 vedtog en ambitiøs national plan, som betyder, at hensynet til kvalitet er langt tættere vævet ind i de sundhedspolitiske beslutningsprocesser end i Danmark.

Skotland har med sit målrettede kvalitetsarbejde vist, at der ikke er modsætning mellem effektivitet, sikkerhed og kvalitet. Tværtimod er det effektivt til at få luget ud i metoder, som ikke virker, men stadig koster. Skotterne arbejder systematisk med at vurdere de variationer i behandling, som ikke giver faglig mening – ud fra den holdning, at metoderne ikke kan være lige gode alle sammen. De lægger samtidig stor vægt på, at patienterne »er med«, og at deres erfaringer og valg indgår i arbejdet med at forbedre kvaliteten.

Lægeforeningen har netop været medarrangør af en kvalitetskonference, hvor både regionerne og sundhedsministeren understregede, at kvalitet skal øverst på dagsordenen. Det er der også brug for. De utallige og ofte ukoordinerede kvalitetsinitiativer, som præger sundhedsvæsenet i dag, efterlader et flimret billede på nethinden, og manglen på sammenhæng betyder desværre også, at alt for få læger er engageret i kvalitetsudvikling.

Vi har brug for én ambitiøs plan, som er båret af både politisk mod og faglig tyngde. Den skal sikre, at kvalitetsarbejdet er fagligt meningsfuldt og opleves som en integreret del af dagligdagen, ikke noget »ekstra«, som man er tvunget til at udføre. Det er en forudsætning for det lægelige engagement, som er helt afgørende, hvis kvalitetsarbejde virkelig skal rykke.