Skip to main content

En smule, halvt eller helt syg

Journalist Lise Penter Madsen. E-mail: penter@mail.dk

28. jan. 2011
5 min.

Sygdom og arbejde behøver ikke at udelukke hinanden, lyder det i en kampagne fra regeringen og arbejdsmarkedets parter. Og ifølge Beskæftigelsesministeriet ønsker de fleste sygemeldte at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet og komme delvist i gang, inden de er helt arbejdsdygtige.

Der er »bare« i hvert fald ét problem. Langtidssygemeldte oplever sygedagpengesystemet som det rene forhindringsløb mellem arbejdsgiver, kommune, egen læge og andre aktører som speciallæge, sygehus, fysioterapeut, ergoterapeut, psykolog, eventuelt aktiveringsfirma, fagforbund og a-kasse.

»Især langtidssygemeldte med komplekse sygdomsbilleder ender ofte med at skulle cykle rundt i systemet. Hvis de altså har overskuddet til det - og kan finde ud af alle reglerne,« siger praktiserende læge i Ry, Lene Agersnap.

Nogle borgere opgiver, og i dag vender en ud af fem, der har været ude af arbejdsmarkedet i mere end et år, ikke tilbage til arbejdsmarkedet.

»Kommunerne skal administrere en lovgivning, der ikke kan gradbøjes, men halvdelen af vores langtidssygemeldte borgere har psykiske lidelser som depressioner eller stress, og det er komplicerede lidelser, der passer virkelig dårligt til firkantede regler,« siger Lene Agersnap.

Hun ser derfor positivt på det store projekt »Tilbage-til-arbejde«, der blev skudt i gang som et forsøg i en række kommuner i april 2010. »Det store TTA-projekt« har til formål at forhindre langtidssygemeldinger og udstødning fra arbejdsmarkedet ved at hjælpe sygemeldte borgere hurtigt tilbage i job. Erfaringsmæssigt og helt essentielt skal indsatsen ske tidligt, tværfagligt og ikke mindst koordineret. Omdrejningspunktet i projektet er derfor såkaldte TTA-koordinatorer, der typisk er erfarne socialrådgivere. De faciliterer og koordinerer indsatsen mellem alle relevante aktører, og hver enkelt sygemeldt har en og samme TTA-koordinator som kontaktperson gennem hele TTA-forløbet.

Mere trygge borgere

Hver projektkommune har et TTA-team og en klinisk enhed, der skal støtte koordinatorerne, så de kan lægge effektive og relevante handlingsplaner for og i samarbejde med de sygemeldte borgere. TTA-teamet skal mindst bestå af en psykolog og en fysioterapeut eller en ergoterapeut. Den kliniske enhed skal bestå af en psykiater og enten en arbejdsmediciner, socialmediciner eller almen mediciner.

»Vi undersøger de langtidssygemeldte borgere, der har uafklarede eller komplekse sygdomsbilleder, med henblik på at udrede deres helbredsmæssige muligheder og barrierer for at vende tilbage til arbejdet,« siger afdelingslæge og arbejdsmediciner, ph.d. Martin Lindhardt Nielsen fra den kliniske enhed i København.

»Vi melder tilbage til TTA-koordinatoren, og særlige problemstillinger og mulige tiltag og behandlinger bliver drøftet på den ugentlige konference, som alle TTA-aktører deltager i,« siger han.

Når en borger er parat til at vende delvist eller helt tilbage til sin arbejdsplads, kontakter koordinatoren arbejdsgiveren og aftaler en rundbordssamtale, som både arbejdsgiver, koordinator, den sygemeldte selv og typisk også enten TTA-teamets psykolog eller en læge fra den kliniske enhed deltager i.

Det er blevet til mange ordninger om fleksjob, nedsat tid, tilpassede opgaver og for eksempel stillekontorer. Der er også flere eksempler på, at opsagte medarbejdere har fået annulleret deres opsigelser og er kommet tilbage til deres gamle arbejdsplads.

»Det er min oplevelse, at arbejdsgiverne er villige til at gå langt for at fastholde deres medarbejdere,« siger Jan Lundgaard, almenmediciner i den kliniske enhed i TTA-projektet i Esbjerg.

Martin Lindhardt Nielsen har samme opfattelse:

»Når arbejdsgiverne ikke af sig selv har taget skridt til at hjælpe en langtidssygemeldt medarbejder, er det ofte, fordi de ikke kan overskue konsekvenserne af medarbejderens sygdom, og de kender ikke mulighederne for kommunal støtte. Med TTA i ryggen bliver det trygt for både arbejdsgiver og den langtidssygemeldte,« siger han.

TTA's berettigelse

»Det store TTA-projekt« er et godt bud på rammer, der gør det trygt for alle, der har med den langtidssygemeldte at gøre, mener Lene Agersnap.

»Rollerne er veldefinerede, og som praktiserende læger behøver vi ikke være nervøse for, at det, vi skriver i en statusrapport, bliver unuanceret tolket,« siger hun.

Lene Agersnap har selv et par patienter, der har været i TTA-forløb. Undervejs havde hun dog ikke meget med selve forløbene at gøre. Samme erfaring har Jette Dam-Hansen, praktiserende læge i Århus og formand for Attestudvalget og Forebyggelsespolitisk styregruppe i Lægeforeningen:

»Det er nok, fordi patienterne bliver henvist til speciallæge, fysioterapi eller lignende. Det er fint, når bare der bliver henvist og behandlet på baggrund af lægelige vurderinger,« siger Jette Dam-Hansen.

»Det er godt, at borgerne bliver hjulpet videre. Kun kan det bekymre mig, hvis man presser en borger for hurtigt tilbage i arbejde. Jeg har eksempler på, at det kan gå lidt for stærkt med at sende eksempelvis depressionsramte borgere tilbage,« siger hun.

Jan Lundgaard fra den kliniske enhed i Esbjerg har nogle gange samme bekymring som Jette Dam-Hansen:

»For uanset hvilke politiske, sociale eller økonomiske årsager, der er til stramningen af lovkravene i forhold til sygemeldte borgere, så er det vigtigt, at de bliver udmøntet på en lægefaglig forsvarlig måde. Det sikrer tværfagligt TTA-samarbejde, og det er projektets store berettigelse,« siger han.

»Det store TTA-projekt«

  • Blev skudt i gang i april 2010 og skal køre som forsøg i to år.

  • 22 kommuner er involveret - 14 som projektkommuner, otte som kontrolkommuner. Kontrolkommunerne indgår som projektkommuner pr. april 2010.

  • Forebyggelsesfonden finansierer projektet med 240 millioner kroner og Beskæftigelsesministeriet med 40 millioner kroner.

  • Projektet er planlagt af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

  • En del af de langtidssygemeldte borgere, der i jobcentret bliver vurderet til kategori 2, dvs. borgere, hvis arbejdsevne anses for truet, bliver visiteret til TTA-projektet. TTA-koordinatoren skal have den første samtale med borgeren inden udgangen af 8. fraværsuge.

  • Både Esbjerg Kommune og Københavns Kommune har haft omkring 300 borgere i TTA-forløb i perioden april-november 2010.

Kilder: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Beskæftigelsesministeriet, Arbejdsskadestyrelsen.

Erfaringer med TTA

En række kommuner har tidligere haft forsøg med mindre TTA-projekter. De har dog kun været rettet mod langtidssygemeldte med problemer i bevægeapparatet. »Det store TTA-projekt« inddrager også borgere med psykisk e sygdomme som stress og depression. Den gruppe udgør cirka halvdelen af alle langtidssygemeldte.

»Det store TTA-projekt« bygger på erfaringer fra de mindre TTA-projekter herhjemme og større »Return to work«-programmer i for eksempel Canada og Holland.

Kilder: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Beskæftigelsesministeriet, Arbejdsskadestyrelsen.