Skip to main content

En stor sejr for fællesskabet

For første gang nogen sinde stod alle offentligt ansatte lige fra rengøringsassistenten til overlægen sammen. Og det bar frugt, skriver formændene for Yngre Læger og Overlægeforeningen.

FORMAND FOR YNGRE LÆGER
Camilla Rathcke
FORMAND FOR OVERLÆGEFORENINGEN
Lisbeth Lintz

9. maj 2018
3 min.

For kort tid siden stod Danmark på randen af den største konflikt på det danske arbejdsmarked i mere end 30 år. Næsten 100.000 offentligt ansatte – heraf knap 2.000 yngre læger og overlæger – var klar til at strejke, og mange flere stod til at blive sendt hjem af arbejdsgiverne i staten, regionerne og kommunerne, der havde varslet en massiv lockout. Det danske samfund ville blive lammet, hvis konflikten brød ud.

Heldigvis fik vi et forlig. Men at nå et resultat krævede måneders slidsomme møder i Forligsinstitutionen. Undervejs oplevede vi flere situationer, hvor vi var tæt på sammenbrud, og intense slutspurter i forhandlingerne, som strakte sig over flere døgn. Men der var solid opbakning fra de godt 100 faglige organisationers baglande og ikke mindst fra alle de folk, som hver dag samledes til demonstration foran ”Forligsen”. Det var en stærk oplevelse.

Når forhandlingerne blev så slidsomme, skyldes det først og fremmest, at arbejdsgiverne i staten – med Moderniseringsstyrelsen og innovationsminister Sophie Løhde i spidsen – havde låst sig fast på en helt uacceptabel kurs. Minimale lønstigninger med fald i reallønnen, en spisepause, der kan afskaffes fra dag til dag som en frugtordning, mere lokal løn osv.

Alt i alt et klart signal om, at den offentlige sektor skal være et B-arbejdsmarked, og at de ansatte i stat, regioner og kommuner ikke har fortjent at få del i det økonomiske opsving, som er i fuld gang.

Men arbejdsgiverne kom ikke igennem med deres krav. Og det er der en enkel forklaring på. For første gang nogen sinde stod alle offentligt ansatte lige fra rengøringsassistenten til overlægen sammen om en fælles strategi og et fælles krav under mottoet #EnLøsningForAlle. Den strategi bar frugt.

Vi fik et flot resultat på alle fronter. Reallønnen udvikler sig i de næste tre år, de tidligere forringelser vedrørende lønudviklingen i forhold til det private arbejdsmarked er afskaffet, og spisepausen er sikret. Det er et resultat, som ikke kunne være opnået uden det stærke sammenhold mellem alle offentligt ansatte.

Den samlede ramme i de offentlige forlig er på 8,1 pct. – et godt stykke over arbejdsgivernes udspil på 6,7 pct. I regionerne giver det os generelle lønstigninger på 6,81 pct. Det er 1,5 procentpoint over de forventede prisstigninger. Oven i det får vi en forbedring af vores pension. Men det hårde forhandlingsforløb betød, at der ikke var reel tid og mulighed for at indgå aftaler om vores egne, specifikke krav. Det må vente til 2021.

Forhandlinger betyder, at begge parter skal bevæge sig. Vi måtte betale et lille beløb sammen med de øvrige akademikere for at få en skudsikker garanti for spisepausen. Men det er en god investering, når man tænker på, at pausen svarer til over 7 pct. af lønnen. Eller en forlængelse af arbejdsdagen med en halv time.

Til gengæld har arbejdsgiverne måttet opgive det såkaldte privatlønsværn, som var en betydelig forringelse af den reguleringsordning, der skal sikre, at offentligt og privat ansatte følges ad lønmæssigt. Det lyder måske af en teknikalitet, men ændringen udgør en vigtig sejr, ikke mindst på lang sigt. Reguleringsordningen er helt afgørende for vores lønudvikling.

Den stærke mobilisering af offentligt ansatte fra alle faggrupper er også et markant og vigtigt resultat. Vi har vist, at vi kan stå sammen, og vi har slået fast, at vores arbejde er lige så værdifuldt og uundværligt som den private sektors.

Den styrke bør vi bruge fremover til i fællesskab at kæmpe for bedre vilkår for både ansatte og patienter. Det er ikke mindst takket været en markant folkelig støtte, at det lykkedes os at få forligene i hus og bevise, at den danske model med aftalte overenskomster lever og har det godt. Det skal vi kvittere for ved at kæmpe for et bedre sundhedsvæsen og en bedre offentlig sektor fremover.