Skip to main content

En turbulent fødsel

Journalist Jacob Berner Moe, jacob@bernermoe.dk

15. aug. 2008
4 min.

Allerede i betænkningen fra speciallægekommissionen, »Fremtidens speciallæge« fra 2000 blev det slået fast, at kommende speciallæger har brug for forskningstræning:

»I henhold til kommissoriet skal den fremtidige speciallægeuddannelse sikre, at kommende speciallæger er i stand til at realisere og udvikle et vidensbaseret sundhedsvæsen,« står der, og kommissionen anbefalede, at der blev afsat 12 uger i hoveduddannelsen til forskningstræning. Træningen skulle bestå af et miks af teori, et individuelt projekt og af både generelle og specialespecifikke forskningsredskaber.

Forslaget om 12 ugers forskningstræning levede videre, indtil amternes formand, Bent Hansen, fire år senere kom ud fra budgetforhandlingerne i Finansministeriet:

»Vi havde et betydeligt større tal end det, regeringen havde,« fortalte Bent Hansen til Ugeskriftet.

Helt præcist havde amterne brug for 200 millioner kroner til forskningstræning, men de fik kun 100 millioner.

Senere på året afleverede Sundhedsstyrelsen så et bud på, hvor meget forskningstræning man kan få for 100 millioner. Svar: 14 dage.

Det fik Lægeforeningen og de videnskabelige selskaber til højlydt at kritisere den nedbarberede nyskabelse.

»Det gælder ikke kun i længde men i høj grad også indholdet, som er helt utilstrækkeligt. Det er trist, for det vil gå ud over både behandling og forskning,« sagde overlæge Ib Abildgaard Jacobsen, formand for Dansk Medicinsk Selskab til Dagens Medicin.

I et åbent brev til Amtsrådsforeningen og Sundhedsstyrelsen skrev Yngre Danske Kirurger blandt andet følgende i Ugeskriftet:

»... Rigtigt gennemført kan den [forskningstræningen, red.] være en tid til refleksion og fordybelse i klinisk relevante og interessante emner, som det ellers kan være svært at få tid til i den travle kliniske hverdag på sygehusene.«

I juni 2005 lå Sundhedsstyrelsens endelige vejledning så klar: »Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen«. Tyve dages forskningstræning var det nu blevet til. Ti dage med teori og ti dage til et forskningsprojekt.

Ansvaret for at få sat gang i forskningstræningen blev placeret hos de tre forholdsvis nye Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse (øst, syd og nord). Region Nord udbød de første introduktionskurser i slutningen af 2006, og de to andre regioner fulgte efter i begyndelsen af 2007.

Hvordan går det derude?

Et ukendt antal yngre læger er netop nu i gang med - eller har afsluttet - den obligatoriske forskningstræning. Men hvordan fungerer forskningstræningen? Lever forskningstræningen op til dine forventninger? Og til de generelle krav?

Ugeskriftet vil meget gerne vide mere om, hvordan det går med de 20 dages forskningstræning ude i virkeligheden.

Skriv en mail mrk. »forskningstræning« - og oplys gerne telefonnummer: jacob@bernermoe.dk

»Selvfølgelig er det uacceptabelt«

»Det er ikke godt nok. Selvfølgelig er det uacceptabelt, og det må vi kigge nærmere på,« siger Michael Dall, formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning, da Ugeskriftet forklarer, at forskningstræningen ikke er blevet evalueret, som reglerne foreskriver.

Men er det egentlig det store problem, at disse kurser ikke bliver evalueret; folk kan trods alt tænke selv?

»Hvis vi ikke holder fast i en overordnet evaluering, finder vi aldrig ud af, om nye tiltag er gangbare. Vi er nødt til evaluere,« siger Michael Dall og peger på, at resten af speciallægeuddannelsen også bliver evalueret.

Hvorfor har Lægeforeningen så ikke gjort noget?

»Jeg var ikke klar over problemet. Ellers ville vi have gjort noget.«

Hvad gør du nu?

»Følger op på sagen. Jeg vil rejse det i Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse.«

Men hvordan går det efter din opfattelse med forskningstræningen?

»Jeg tror, at det indholdsmæssige er nogenlunde fornuftigt. Men jeg har det kun fra personlige efterretninger. Der har været andre problemer - f.eks. med struktur i region syd - men jeg har jo ikke noget ordentligt overblik.«

Forskningstræning

Der er afsat 20 dage - eller 148 timer - til forskningstræning i speciallægeuddannelsen. Halvdelen til teori og den anden halvdel til et selvstændigt projekt.

Forskningstræningen skal være påbegyndt senest to år efter ansættelsens start og afsluttet senest et halvt år, før speciallægeuddannelsen er gennemført.

Hvis man har dokumenteret forskningserfaring, (ph.d./doktorgrad e.lign.), skal man ikke tage forskningstræningsmodulet.

Individuel aftale: Der skal altid indgås en individuel aftale imellem den yngre læge og hovedvejleder/praksistutor, som sikrer en præcis aftale om fordeling af timer, og at den yngre læge har en vejleder (OBS: Vejlederen skal være læge med dokumenteret erfaring med forskningsmetode).

Teoretisk del: I alle tre regioner indledes forskningstræningen med et teoretisk introforløb - i nord og øst et tre dages kursus på universitetet og i syd et ni ugers e-learning-kursus. Den resterende teoretiske del er mere specialespecifik. Blandt andet følgende emner kan behandles på de teoretiske dage: etik og videnskabsteori, kvalitativ forskning, good clinical practice, metaanalyse, evidensbaseret medicin, kritisk artikellæsning mv.

Projektet: Vejlederen skal godkende forslag til projekt og godkende det færdige projekt. Det er et krav, at projektet fremlægges mundtligt, hvor hovedvejleder og andre kolleger er til stede.

Kilde: Sundhedsstyrelsens vejledning

Kilder

Referencer

  1. Fremtidens læge. Betænkning fra speciallægekommissionen, 2000.
  2. Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen - Sundhedsstyrelsens vejledning, juni 2005.
  3. Bekendtgørelse om de regionale råd for lægers videreuddannelse, maj 2006
  4. www.videreuddannelsen-nord.dk, www.videreuddannelsen-syd.dk, www.videreuddannelsen-øst.dk