En udredningsgaranti på en måned

Der er situationer, hvor man kniber sig i armen og spørger, om det nu kan være sandt? Men det ser ud til, at der nu er etableret et politisk flertal bag indførelse af udredningsgarantier til alle danske patienter fra næste år. Et udspil på Socialdemokraternes kongres i weekenden om diagnose garantier for alle på én måned blev hurtigt grebet af regeringen, og sundhedsminister Jakob Axel Nielsen bebudede et lovforslag senere på efteråret og villighed til at betale en regning på anslået 200 mio. kroner.

Det siger sig selv, at det er noget, som vi støtter helhjertet i Lægeforeningen. Men det er også vigtigt at holde sig for øje, hvad der menes med diagnose garantier. Hvis der menes adgang til diagnostiske undersøgelser inden for en måned, er det naturligvis positivt og et fremskridt, men ikke hele vejen i mål. Det var Lægeforeningen, der i marts i år spillede ud med et forslag om rettigheder til hurtig udredning. Det var et forslag, der byggede videre på vores politik om fleksible rettigheder til hurtig behandling og rehabilitering ud fra den betragtning, at det er hele forløbet, der er vigtigt, og at en ret til at blive behandlet hurtigt kun er et plaster på såret, hvis man er blevet alvorligt syg, mens man har ventet på at blive udredt.

Vi mener ikke, at der er nogen i dagens Danmark, der skal vente mere end én måned på at blive udredt, hvis der ikke er specielle lægefaglige grunde til det, f.eks. meget komplicerede tilfælde. Det er symptomerne, inklusive psykosociale forhold, der skal afgøre, hvor hurtigt udredning skal finde sted. Men aldrig med en ventetid, der går ud over en måned og i givet fald med en foreløbig diagnose og en plan for det videre forløb. Hvis der er mistanke om alvorlig sygdom, skal udredning finde sted umiddelbart. For at optimere forløbet for patienter, der ikke er omfattet af pakkeforløb eller andre garantier, skal henvisning til diagnostiske undersøgelser kunne ske direkte fra egen læge, og svar skal gives umiddelbart efter undersøgelsen. Det er henvisende læger, der afgør, hvor hurtigt undersøgelsen skal ske.

Vores opbakning til en én måneds garanti for udredning betyder ikke, at vi er blevet venligere stemt over for én måneds ventetidsgarantien i det udvidede frie sygehusvalg, tværtimod. Vi mener netop, at garantien for hurtig udredning skal væres basis for fleksible eller graduerede behandlingsgarantier, hvor en livstruende diagnose skal føre til behandling uden ventetid og mere stilfærdige diagnoser, såsom åreknuder eller slidte knæ, godt kan vente op til tre måneder. Derfor er det heller ikke emne for en debat om, at en ny garanti skal gavne de private udbydere.

Det siger sig selv, at en udredningsgaranti på én måned vil lægge pres på visse typer af undersøgelser, og findes kapaciteten i det private, så skal man selvfølgelig bruge den der til aftalte priser. Det er klart, at dette vil koste penge, hvad forslagsstillerne også er klar over. Der kan være brug for at udvide kapaciteten for visse undersøgelser, men der kan også være tale om, at man arbejder smartere end i dag og f.eks. undgår unødvendige gentagelser af undersøgelser. Det er en rimelig pris for at give befolkningen dette ekstra gode.