Skip to main content

En udskældt garanti

Journalist Anne Steenberger, as@dadl.dk

5. sep. 2008
8 min.

Om et par måneder sætter Folketinget det udvidede frie valg ud af kraft, mens sygehusene forsøger at få has på ventelisterne. Den 1. juli 2009 til næste år er garantien tilbage.

Det er en forkætret garanti og blandt fagfolk, regioner og organisationer er der mange, der er trætte af den og ønsker den hen, hvor peberet gror. Kort fortalt går kritikken på, at reglen skævvrider det offentlige sygehusvæsen, er med til at dræne det for personale og endelig, men ikke mindst, at det ikke er alle patienter, der kan få glæde af rettigheden.

Det udvidede frie sygehusvalg bringer de private sygehuse ind i den samlede behandlingsaktivitet, og den stiger da også år for år. Men selvom ordningen skulle være patienternes ven, fordi det er en rettighed, er den ikke entydigt populær blandt patientorganisationerne. Danske Patienter, der er paraplyorganisation for en række patientforeninger, mener, at garantien har en forfejlet effekt. Det siger formanden, Torben Lund, som helst ser, at garantien forsvinder én gang for alle:

»Vi ser selvfølgelig gerne, at patienter kommer til så hurtigt som muligt. Men det er for rigidt med en regel, der gælder for alle, når vi er i en situation, hvor der er mangel på personale og udstyr. Så sker der nemlig det, at den enkelte sygehusafdeling bestræber sig på at behandle alle inden for fire uger for at undgå at betale for behandling et andet sted. Det bruger man personalet til i stedet for at bruge det til at behandle de mest syge. Der er nogle sygdomsgrupper, der godt kan vente ud over de fire uger.«

Karsten Skawbo, formand for Patientforeningen Danmark er uenig.

»Vi er vrede over, at folketingsflertallet fjerner en patientrettighed. Begrundelse for at suspendere det, er at de mest syge skal først. Det er indlysende korrekt. Netop derfor har man behandlingsgaranti for præcis kræft- og hjertepatienter og der er indført såkaldte forløbspakker på områderne, der skal sikre hurtigere og bedre behandling for de mest syge. Men andre patienter, f.eks. med tennisalbue, der er langtidssygemeldt og har forringet livskvalitet, kan jo godt benytte det udvidede frie sygehusvalg og blive opereret i f.eks. Tyskland uden at der dermed går nogen som helst kapacitet fra en kræft- eller hjerteafdeling i Danmark,« siger han.

Læger uenige

Læger ser vidt forskelligt på det udvidede frie sygehusvalg. For praktiserende læge Ole Eckhardt Poulsen er det afgørende, at det er en patientrettighed, der nu bliver sat til side.

»Det er en utrolig vigtig rettighed for patienterne, at de er sikret en tilbagemelding fra sygehuset inden for syv dage og de har mulighed for at vælge et privathospital eller et andet hospital her eller i udlandet. Jeg mener, alle læger bør kæmpe for at patienternes rettigheder bliver udvidet både kvantitativt og kvalitativt. Jeg oplever i min praksis eksempler på, at patienterne ikke bliver oplyst om deres ret til at blive henvist til et privathospital, hvis ventetiden overstiger de fire uger. Det synes jeg er dybt problematisk og direkte ulovligt.«

Praktiserende læge Roar Maagaard mener, at garantien er utilstrækkelig:

»Problemet er, at det er en behandlingsgaranti med tryk på ,behandling.` Mange patienter tror, at de med det udvidede frie sygehusvalg har en garanti for at komme hurtigt igennem et forløb. Det har de ikke. Den er kun for patienter inden for visse diagnoseområder, hvor der kan laves en fastlåst diagnose. De kan komme hurtigt til. Men de patienter, der har ukarakteristiske og diffuse symptomer, trykken for maven for eksempel, de må vente. De skal nemlig udredes og der er ventetid på ultralydsscanningen, på andre scanninger og øvrige undersøgelser, der skal foretages under udredningen. De kommer til at vente mange flere uger end fire.«

Roar Maagaard konkluderer:

»Det er problematisk, at garantien ikke gælder for det diagnostiske forløb,« siger han.

Henrik Harling, ledende overlæge på kirurgisk-gastroenterologisk afdeling, Bispebjerg Hospital, vurderer, at for en stor del af hans patienter er en månedsgarantien i bund og grund overflødig. Det kan godt sættes op igen.

»Fireugersreglen giver efter min mening patienterne inden for mit speciale nogle rettigheder, de faktisk ikke har brug for. Mange patienter har brok, galdesten og hæmorrider, og de har haft deres symptomer og problemer i meget lang tid - måske to år. Og så er det i for sig ok at vente 6-7 uger på at blive behandlet. Faktisk oplevede jeg, at de fandt det meget tilfredsstillende at vide, at de kunne blive opereret inden for to måneder, den gang, reglen lød på det.«

Flere kilder, som Ugeskriftet har talt med, efterlyser da også nogle mere differentierede behandlingsgarantier, så automatikken, der siger, at garantien gælder alle, bliver ophævet.

Garantien med huller

Ifølge en opgørelse fra Danske Regioner valgte 55.289 personer i 2007 at tage imod en behandling på et privat eller udenlandsk sygehus. Antallet har været stigende siden ordningen blev indført (se boks).

En alvorlig kritik lyder imidlertid, at ikke alle patienter har muligheden for at vælge. Det erfarer læger på sygehusene. For eksempel på kirurgisk-gastroenterologisk afdeling på Bispebjerg Hospital.

»Vi har en del tilfælde, hvor patienter, som er blevet omvisiteret til det private, kommer tilbage til os med et brev, hvori der står, at det pågældende privatsygehus ikke kan påtage sig behandlingen,« siger ledende overlæge Henrik Harling.

Det drejer sig typisk om patienter, der fejler noget udover det, de skal behandles for, en svær parkinson eller en hjertesygdom for eksempel.

»Det er patienter, der kræver en øget indsats, enten fordi de ikke kan tage hjem næste dag, eller fordi de har en sygdom, der er kompliceret. Det kan godt være, at kirurgien er ukompliceret, men deres comorbiditet gør, at det ikke er attraktivt at behandle dem for privathospitalet. Det er den type patienter, vi får tilbage,« siger Henrik Harling.

Han tilføjer: »Privathospitalerne vil til hver en tid hårdnakket benægte, at de afviser patienter, hvis en patient på grund af en anden sygdom ikke kan sendes hjem dagen efter operation. Og jeg har ikke gemt sygehistorierne.«

Data mangler eller er gamle

Påstand står ofte over for påstand, når konsekvenserne af det udvidede frie sygehusvalg er emnet. Der findes knap nok analyser, der kan af- eller bekræfte påstandene og data er for det meste ikke eksisterende eller ikke tilgængelige.

Den seneste opgørelse over, hvilke behandlinger, de private sygehuse og klinikker foretager, findes i Landspatientregistret og er fra 2005. Den viser ud fra antallet af udskrivninger af indlagte patienter, at de private hospitaler foretager flest behandlinger af patienter med ortopædkirurgiske sygdomme. Dernæst kommer »sygdomme i nervesystem og sanseapparat.« På trediepladsen er »sygdomme i kredsløbsorganer«. (se Tabel 1 ).

De t er således ikke mindst på de ortopædkirurgiske afdelinger, at konsekvenserne af det udvidede frie sygehusvalg mærkes. Steen Mejdahl, ledende overlæge på ortopædkirurgisk afdeling på Bispebjerg Hospital, siger:

»Ifølge regeringen er det kun 1, 5 procent af patienterne, der bliver behandlet i det private under ordningen, men i vores speciale - det ortopædkirurgiske - er det måske 10 procent. Det udvidede frie sygehusvalg er medvirkende til, at pengene fosser ud af de offentlige sygehuse, for det er netop de nemme patienter, som giver mange penge, der bliver behandlet i det private, og det koster. Vi sidder så tilbage med de tunge patienter. Derfor er det en skævvridning at lave sådan en ventetidsgaranti,« siger han.

Pengene

Det økonomiske aspekt får omvendt mange afdelinger til at bestræbe sig på at holde på patienterne.

»Det lader til at de offentlige sygehuse af økonomiske årsager bliver presset til at fokusere for meget på de lidt mildere behandlingstilfælde for at undgå at skulle betale for behandlinger i det private system. Det har måske presset meget nødvendige behandlinger ud på bekostning af nedgroede negle og den slags. Men vi mangler undersøgelser, der kan bekræfte det,« siger professor Jes Søgaard, Dansk Sundhedsinstitut.

Et for nogle centralt og afgørende træk ved det udvidede frie sygehusvalg er, at privatsygehusene efter deres mening honoreres med takster, der ligger langt over, hvad de offentlige får for samme behandlinger. Og det er penge, der går fra de offentlige sygehusafdelinger. Det er perspektivet blandt ledende overlæger.

»Det er et problem, at man ikke har lavet en ordentlig retfærdig afregning i forhold til, hvad det offentlige får for en behandling og hvad de private får. Havde man lavet en anden afregning med privatsygehusene fra start, så er det da kun fint, at de kan løfte nogle af de opgaver, som vi ikke kan nå herinde. Og man må sige at antallet af opgaver stiger år for år. Jeg kunne for eksempel godt forestille mig, at kikkertkirurgien for en stor dels vedkommende kunne ligge på de private sygehuse,« siger Steen Mejdahl.

Bedre ideer

Bebudelsen af suspensionen har fået ideerne til at blomstre. Regionerne er i fuld gang med at udtænke alternativer, der skal sikre at patienterne bliver behandlet i en rækkefølge så de syge kommer først, sådan som der står i lovforslaget, de skal.

Måske viser der sig i løbet af de mørke efterårsmåneder nogle gode ideer til, hvordan de patienter, der har mest brug for det, kan blive behandlet først. Måske vil der blive udtænkt forslag til nogle differentierede rettigheder og måske vil de også kunne gælde for det diagnostiske forløb. Måske finder regioner og private sygehuse en modus vivendi. Og måske kan de finde frem til nogle takster, som begge parter er tilfredse med.

Det er regionernes formand, Bent Hansens håb:

»Jeg håber, at de private sygehuse er parate til at opgive de faste takster, som de holder fast i nu. Jeg håber meget, at de er indstillet på at konkurrere på prisen. Det andet er der ikke meget privat i,« siger han.

Måske bliver det en varm vinter ved de regionale forhandlingsborde.

Det udvidede frie sygehusvalg

Det udvidede frie sygehusvalg blev indført den 1. juli 2002 og gav patienter, der skulle vente mere end to måneder på behandling på et offentligt hospital, ret til at vælge at få behandlingen foretaget på et privat hospital eller i udlandet. Den 1. oktober 2007 kom retten til at gælde allerede efter en måned og den dækker både forundersøgelse og behandling.

I juni 2008 blev regionerne og regeringen enige om at suspendere det udvidede frie sygehusvalg indtil 30. juni næste år. Regionerne skal købe behandlinger hos privatsygehusene i samme omfang som hidtil, det vil formentligt ske i form af bl.a. udbud.

Udvikling i tal

Antal patienter behandlet under ordningen om udvidet frit sygehusvalg

2002 (fra 1. juli): 5739 personer

2003: 19.610 personer

2004: 21.759 personer

2005: 31.425 personer

2006: 43.304 personer

2007: 55.289 personer

Udgifter til udvidet frit valg

2003: ca. 300 mio. kr.

2004: ca. 300 mio. kr.

2005: ca. 440 mio. kr.

2006: ca. 475 mio. kr.

2007: ca. 765 mio. kr.

Kilde: Danske Regioner