Skip to main content

En velkonsolideret fond

Hans Buhl, formand for FAS-Fond

2. nov. 2005
5 min.

Som det har været tilfældet i de seneste år, fik Fonden også overskud i år 2001. Årets resultat blev på ca. 1,4 mio. kr. Beløbet er tillagt Fondens egenkapital, der ved afslutningen af år 2001 androg ca. 88 mio. kr.

Med årlige udgifter i størrelsesordenen 20 mio. kr. og tilsvarende løbende indtægter er FASFond således en velkonsolideret Fond med 25 år på bagen.

Dette generelt meget positive billede skæmmes dog af, at de seneste år har været vanskelige for Fonden på kapitalmarkedet. Det positive resultat er alene udtryk for, at 2001 har været et relativt billigt år når vi ser på udbetalingssiden.

Ser vi alene på Fondens afkast, var der i 2001 et samlet negativt resultat på 3,57% af formuen. Isoleret set var der et positivt resultat for obligationsbeholdningen på 7,72%, hvilket er flot, men afkastet på aktiedelen spolerer unægtelig dette indtryk med et negativt afkast på 23%.

Det er gået skidt for alle aktier - også de gode - og den positive tendens på obligationsmarkedet er da også primært udtryk for, at investorerne søger ly dér, hvilket skaber et efterspørgselspres på obligationerne med kursstigninger til følge.

I Fonden har vi også valgt at orientere os mod obligationerne i 2001 og vi har ikke købt nye aktier for ledige midler. Pengene har været anbragt enten kontant på aftaleindskud o. l., eller i obligationer af varierende varighed, afhængig af, om det er midler som vi har haft brug for at frigøre til udbetalinger eller ej.

Jeg har tidligere år konkluderet, at FAS' Fond er ganske velkonsolideret og godt kan klare nogle »magre år«. Sådan er det fortsat, og Fonden har ingen aktuelle problemer med at løfte sine opgaver. Vores indtægter stammer ikke primært fra finansieringssiden, men i det altovervejende fra indbetalingerne, som i 2001 har været større end de samlede udgifter.

Ændringer i udbetalingsbestemmelserne

Det fremgår af Fondens udbetalingsbestemmelser, at det er en betingelse for dispensation for sygehjælp ud over 120 dage, at speciallægen har ansøgt om permanent eller midlertidig pension i Lægernes Pensionskasse.

Baggrunden for bestemmelsen er, at vi har kunnet konstatere, at mange af dem, der får sygehjælp i mere end 120 dage, ikke kommer i arbejde igen, og det er bestyrelsens vurdering, at det er Fondens opgave at hjælpe speciallægen over en sygdomsperiode, hvorefter den pågældende kommer i arbejde igen. Hvis der ikke er udsigt til, at man kommer i arbejde, skal man efter bestyrelsens opfattelse over på en mere permanent ordning, end Fondens maksimale 240 dage giver mulighed for.

Foranlediget af en konkret sag har bestyrelsen dog besluttet, at nuancere denne praksis således at speciallæger, der søger dispensation fra de 120 sygedage for at modtage delvis sygehjælp, ikke nødvendigvis behøver at søge om pension i Pensionskassen samtidig.

Årsagen er dels at det kan forventes, at speciallæger, der søger om delvis sygehjælp, ender i fuld arbejdsdygtighed igen, dels at der er et »samspilsproblem« mellem Pensionskassens regler om, hvor meget man må tjene ved lægeligt arbejde, når man modtager varig eller midlertidig pension, og Fondens regler, hvorefter delvis sygehjælp alene udbetales med 50% af fuld sygehjælp. Konsekvensen er, at den enkelte speciallæge alene må arbejde for halv kraft, når vedkommende modtager delvis sygehjælp, men heller ikke tjene mere end godt 200.000 kr. årligt, når man modtager pension fra Pensionskassen.

Dette »samspilsproblem« kan indebære nogle åbenlyse urimeligheder for både speciallægen og Fonden. For speciallægen ved at man kommer i en økonomisk klemme med lav ydelse fra Fonden og en skrap indtjeningsbegrænsning fra Pensionskassen, og for Fonden ved at medlemmet får et økonomisk incitament til at forblive sygemeldt på fuld tid frem for at søge at komme i gang igen med delvis sygehjælp.

Fonden har derfor valgt at undlade koblingen mellem Fonden og Pensionskassen, når medlemmer søger dispensation for at gå på delvis sygehjælp. Dette skal forstås således, at Fonden ikke vil kræve samtidig pensionsansøgning til Pensionskassen, og såfremt speciallægen vælger at gøre det, og får pension bevilget for en periode, vil Fonden ikke modregne i ydelsen for delvis sygehjælp.

Ved dispensation og fuldtidssygemelding opretholdes kravet.

En egentlig ændring af udbetalingsbestemmelserne er efter vores vurdering ikke nødvendig, da den nye praksis kan rummes i en fortolkning af den eksisterende bestemmelse.

Fondens jubilæum - og fremtidsudsigterne

Den 1. april 2002 fyldte Fonden 25 år, og Fonden har nu gennem en årrække været en forsikringsordning for speciallægerne på et niveau, som ikke kan matches noget sted på det private forsikringsmarked.

Der er naturligvis ingen tvivl om, at vores primære vision for fremtiden er, at Fonden fortsat skal kunne fastholde sine nuværende høje dækningsprocenter og i øvrigt den kurs, hvorefter ændringer i udbetalingsreglerne alene har karakter af forbedringer. Samtidig ved vi, at medlemsskarens demografiske sammensætning gør, at vi får en stadig højere gennemsnitsalder, hvilket vi jo må forvente afspejler sig i en ændret sygelighed og dermed også i voksende udbetalinger. Dette scenario gør, at vi må have gode finansieringsindtægter på sigt.

Samtidig kan vi allerede nu se tegn på, at ældre speciallæger, der ønsker af afhænde praksis, ikke har helt så let ved det, simpelthen fordi der p.t. ikke står unge speciallæger i kø for at tage over. Konsekvensen vil givet blive længere »liggetider«, og såfremt ønsket om salg er begrundet i sygdom, og deraf følgende uarbejdsdygtighed, er det relevant for Fonden at overveje, om vi har en opgave med at hjælpe medlemmer over en vanskelig periode, hvor man har en stærkt reduceret arbejdsevne, og måske allerede har fået pension fra Pensionskassen, men ikke kan afhænde praksis umiddelbart.

En anden opgave bliver at overveje, hvordan et formentlig stigende antal praktiserende speciallæger uden sygesikringsoverenskomster kan blive dækket, og hvordan Fonden kan dække den stigende del af omsætningen i praksis, der ikke relaterer sig til overenskomsterne.

Vi har ingen færdige løsninger på disse problemstillinger, men bestyrelsen vil overveje, hvilke muligheder Fonden har for at justere sit tilbud til medlemmerne, så det på den ene side bliver så attraktivt som muligt, men naturligvis også af et omfang som Fonden kan løfte økonomisk.