Endelig klarhed om § 14

Sundhedsstyrelsens nyeste vejledning om bedømmelse af ansøgere til overlægestillinger - den såkaldte § 14-vurdering - har skabt usikkerhed, både blandt de yngre læger, i de regionale råd for videreuddannelsen og hos de bedømmelsesudvalg, der skal godkende yngre læger som overlægeegnede: Hvad er det egentlig for et grundlag, der skal vurderes på?

Tidligere skulle man være ansat i to år (48 mdr.) i specialet efter endt kursusstilling - så var man »§14-moden« og dermed egnet til ansættelse som overlæge i sit speciale. Derudover var der ingen krav til, hvilke kvalifikationer man skulle have tilegnet sig. Nu er det - i overensstemmelse med Speciallæge-kommissionens anbefalinger - ikke længere et spørgsmål om, hvor længe man har været ansat i en funktion på 1. reserve- eller afdelingslægeniveau, men om at have erhvervet de kvalifikationer, som er nøje defineret af Speciallæge-kommissionen: forskningsmæssige, pædagogiske, ledelsesmæssige osv.

Den nye vejledning rummer imidlertid også krav om, at man ud over disse kompetencer skal have to års funktion på 1. reserve- eller afdelingslægeniveau efter anerkendelsen som speciallæge.

Det har ført til en strøm af henvendelser til Lægeforeningen og FAYL fra medlemmer, som var kommet i tvivl om, hvilke krav de helt præcist skulle bedømmes på: Det tidsmæssige? Kompetencerne? Begge dele?

Tvivlen har også ramt de regionale råd for videreuddannelsen.

Gøtrik: Kompetencer vigtigst

For at komme tvivlen til livs har de ansvarlige i Sundhedsstyrelsen netop drøftet, hvordan den vil forholde sig.

»Måske har vejledningen fået en lidt skarp formulering«, siger medicinaldirektør Jens Kr. Gøtrik.

»Nu har vi drøftet det, og vores udgangspunkt vil være at tænke mere i kompetencer end i tid - som der også lægges op til i den nye speciallægeuddannelse«.

»I § 14-vurderingen vil vi ganske vist i nogen grad sige, at man sædvanligvis må påregne to år efter speciallægeanerkendelsen som det, der skal til for at opnå en § 14-kompetence«, siger Jens Kr. Gøtrik.

»Men det vigtigste vil være, at bedømmelsesudvalget vurderer kompetencerne, som de er beskrevet i stillings-opslaget og stillingsindholdet i den konkrete stilling, man vurderer. Vi skal i virkeligheden kun udtale os, når bedømmelsesudvalgene siger 'ikke kvalificeret', og ansættelsesmyndigheden alligevel ønsker at ansætte vedkommende. Og i de tilfælde, hvor ansættelsesmyndigheden kan argumentere for, at kompetencerne er til stede, vil vi nok mene, at det må være kompetencerne, man skal gå efter«, siger medicinaldirektøren.

»Det er udvalgene, der skal vide, hvordan de skal gribe tingene an. Og hvad det tidsmæssige angår, vil vi overveje, om vi på et passende tidspunkt skal korrigere den vejledning, der er sendt ud, så den vejleder bedre om, hvad det er, man skal lægge vægt på«, siger medicinaldirektøren.

»Lige nu kan jeg sige, at vores holdning er, at det sædvanligvis vil være mindst to år, men at det under alle omstændigheder må afhænge af en konkret vurdering af kompetencerne i forhold til det konkrete stillingsindhold i overlægestillingen«.