Endelig tarmkræftscreening - men er prioriteringen den rette?

S kal tre helt raske danskere hvert år dø af svære komplikationer ved en tarmkræftscreening - så omkring 2.000 får diagnosticeret en tarmkræft, og 150 danskere ligefrem redder livet alene på grund af screeningen?

Og er et screeningsprogram til næsten 400 millioner kroner årligt, når det er fuldt implementeret, der hvor samfundet får mest sundhed for pengene?

De to centrale spørgsmål delte sundhedsaktører, lægepolitikere, fagfolk og folkevalgte politikere i den forløbne uge oven på vedtagelsen af Kræftplan III og det nationale tarmkræftscreeningsprogram, der udrulles fra 2014.

»Vi har nu gennem de seneste ti år arbejdet på at få indført tarmkræftscreening. Der er solid evidens for resultaterne. Vi vil forbedre patientbehandlingen markant. Så alt i alt er det positivt, at det nu er nået frem til det politiske niveau og på finansloven,« siger overlæge Anders Fischer, der er medlem af Danish Colorectal Cancer Group og som dennes repræsentant har ydet faglig rådgivning for både Sundhedsstyrelsen og Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Han støttes af formand for Dansk Onkologisk Selskab, Lisa Sengeløv, ledende overlæge på Herlev Hospital:

»Vi er rigtig glade for, at vi nu indfører tarmkræftscreening. Det har længe været et stort ønske og er fagligt velbegrundet. Men det er ærgerligt, at der skal gå flere år, før det er fuldt ud implementeret. Der er ingen grund til at vente så lang tid,« siger hun.

Selvom der i aftaleteksten står, at implementeringen begynder i 2011, er der først afsat midler, 38 millioner kroner, i 2013 til etableringsomkostningerne. Mens en egentlig gennemførelse sker over fire år fra 2014.

Alle 50-74-årige vil hvert andet år blive tilbudt screening, og forventningen er, at man finder 22.000 personer, der har tegn på kræft og efterfølgende skal koloskoperes. 2.000 vil ende med en kræftdiagnose.

Ifølge Sundhedsstyrelsen vil op mod 44 personer hvert år få alvorlige komplikationer i form af en perforeret tarm som følge af koloskopien. Og 0,01 procent af den samlede undersøgte population vil dø heraf, svarende til op mod tre danskere.

Er prioriteringen den rette?

Lægeforeningens formand Mads Koch Hansen peger på, at der er afsat mange penge til tarmkræftscreening i en tid, hvor hospitalerne ikke er forgyldt:

»Det er klart, at vi skal have vurderet fordele og ulemper ved tarmkræftscreeningsprogrammet, og derfor er det vigtigt, at vi efterfølgende vitterligt får dokumenteret, at det har den gavnlige effekt, som Sundhedsstyrelsen siger, når vi nu prioriterer det.«

Mads Koch Hansen savner en overordnet debat om prioriteringerne i sundhedsvæsenet:

»Der er en tendens til, at det bliver enkeltsager, som vi sætter resurser af til. Her tænker jeg eksempelvis på et meget konkret screeningsprogram, mens psykiatrien generelt stadig er meget nødlidende.«

Formand for Sundhedsudvalget, Ulla Astman, stiller sig også kritisk over for prioriteringen:

»Vi bør måske som samfund spørge os selv i disse økonomisk vanskelige tider, om det er her, vi bruger pegene bedst - måske vi skulle sætte ind et sted med større effekt.«

Kritikken undrer tarmkræftlægerne, der samtidig er skuffede over den langsommelige implementering:

»Vi må altid prioritere, men så må Ulla Astman og andre altså komme med evidens for, at de samme penge giver større overlevelse andre steder,« siger ledende overlæge Henrik Harling, Bispebjerg Hospital, medlem af Kræftstyregruppen og medforfatter til screeningsrapporten.

Debat om psykisk påvirkning

Da der vil forekomme falske positive svar fra afføringsprøven, har Sundhedsstyrelsen i 2008 gennemgået den videnskabelige litteratur for at se på de psykosociale forhold. Ifølge gennemgangen er der ikke noget, der tyder på en negativ effekt af deltagelse i screeningsprogrammet.

Den konklusion deles ikke af John Brodersen, praktiserende læge og lektor på afdeling for Almen Medicin ved Københavns Universitet. Han mener, at de psykosociale omkostninger er store og effekten lille i forhold til programmets pris, samt at de forventede resultater bygger på ældre undersøgelser.

Et andet kritikpunkt har været at få det resursekrævende screeningsprogram og de efterfølgende mange undersøgelser tilpasset landets travle afdelinger. Men det mener ledende overlæge Henrik Harling ikke er det store problem:

»Selvfølgelig kan der være nationale forskelle, men hos os med et optageområde på 400.000 personer kræver det én operationsstue, én speciallæge og to koloskopisygeplejersker, og så kan vi lave alle screeningsskopierne. Så helt uoverskueligt er det altså ikke,« siger han.

Screeningsprogrammet, der er i overensstemmelse med de europæiske retningslinjer på området, vil skabe behov for, at der bliver lavet et kontrolprogram til de patienter, der får konstateret tarmpolypper med svære grader af forstadier til tarmkræft.

I modsætning til brystkræftscreeninger, som kan finde kræft i et tidligt stadie, kan man med tarmkræftscreeninger også opdage forstadier til kræft.

Tarmkræft er den tredjehyppigste kræftsygdom, der rammer omkring 4.000 danskere årligt. Hos hver sjette patient opdages kræftsygdommen for sent, fordi symptomerne først giver sig til kende sent i sygdomsforløbet. n

Tarmkræftscreeningens vej

2001: Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering udgiver en rapport, der vurderer udbyttet af national screening ved blod i afføring og siden koloskopi. 60 procent forudsættes at deltage.

2005-2006: Screeningsforsøg i Københavns og Vejle Amt. Kun 48 procent deltager, men 64 procent af de fundne kræfttilfælde blev fundet i et tidligt stadie. Komplikationshyppigheden er ikke større end forventet.

2008: Sundhedsstyrelsen udgiver supplerende MTV-analyse, der viser, at en deltagelsesprocent på 40 ikke påvirker omkostningseffektiviteten. Kræftstyregruppen anbefaler Sundhedsstyrelsen, at der indføres et nationalt screeningsprogram for tarmkræft. Sundhedsstyrelsen nedsætter en arbejdsgruppe, der skal lave nationale retningslinjer. Resultat bliver anbefaling af screening til alle 50-74-årige hvert andet år. Forventningen er, at ca. 2.000 tarmkræfttilfælde identificeres alene det første år. Programmet bør revideres efter 4-5 år.

2010: Kræftstyregruppen slutter sig 11. marts anbefalingerne. Sundhedsstyrelsen udgiver i maj måned rapport, hvori den anbefaler Indenrigs- og Sundhedsministeriet at etablere et nationalt screeningsprogram for tarmkræft. Den 7. november indgår regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne aftale om Kræftplan III herunder et nationalt screeningsprogram for tarmkræft, der påbegyndes fra 2014 og indfases over fire år.

Kilde: Sundhedsstyrelsen