Endoskopi af Ugeskriftet

Som bebudet af Lægeforeningens formand på det seneste repræsentantskabsmøde ville Hovedbestyrelsen i tiden frem til næste Lægemøde overveje fremtiden for Ugeskrift for Læger. Herunder hvordan Ugeskriftet fremover skal ledes, administreres og organiseres.

Siden Jesper Poulsens udmelding i maj måned har direktører og redaktører for de tre søjler samt redaktørerne for henholdsvis Videnskab og Praksis og Lægeforening og Samfund fået til opgave at nedfælde deres visioner for Ugeskriftet.

Før jul mødtes så Lægeforeningens koordinationsudvalg - bestyrelserne for delforeningerne samt Hovedbestyrelsen - for på baggrund af oplæggene fra delforeninger og redaktører at nærme sig fælles fodslag hvad angår fremtiden for Ugeskriftet såvel organisatorisk som redaktionelt.

Lægeforeningens formand, Jesper Poulsen, kunne oven på mødet - som han beskrev som »det bedste han har medvirket i i sin formandsperiode indtil nu« - konkludere, at der raden rundt var stemning for et radikalt opgør med Ugeskriftets nuværende struktur og indhold.

På sit sidste møde i det gamle år nåede Hovedbestyrelsen så frem til en række konklusioner og scenarier vedrørende fremtidens Ugeskrift, som ikke er endelige men skal gøres til genstand for en fortsat diskussion i Hovedbestyrelsen og Lovudvalget samt på Formandsmødet.

Det overordnede formål med overhovedet at foretage et gennemgribende eftersyn af Ugeskriftet er dels at få det 164 år gamle blad til at fremtræde som en samlet formidler af Lægeforeningens politiske budskaber på skrift såvel som på web, dels at være på forkant med en situation hvor stillingsmarkedet for læger fortrinsvis vil være at finde på nettet, hvilket vil betyde en betragtelig nedgang i de stillingsannoncer, som er Ugeskriftets primære indtægtsgrundlag.

Entydig ledelse

For at opfylde begge formål er der konsensus i samtlige ledende politiske organer om, at Ugeskriftet skal have en entydig professionel ledelse. I dag er de videnskabelige redaktører ansat af Hovedbestyrelsen, mens redaktøren af Lægeforening og Samfund og de to af søjlerne - Foreningen af Speciallæger og Foreningen af Yngre Læger - er valgt af henholdsvis Lægeforeningens repræsentantskab og de respektive søjlers repræsentantskaber. Redaktøren af P.L.O.s spalter er ansat af bestyrelsen for Praktiserende Lægers Organisation.

Fremover skal der således kun være to redaktører: én for sektionen Videnskab og Praksis og én for de resterende fire redaktioner: Lægeforening og Samfund samt de tre søjlers spalter. Det er således her den største forandring vil ske, idet der lægges op til, at de tre delforeninger opgiver deres redaktørposter og faste spalteplads til fordel for én redaktør og en integration af al det samfunds- og fagforeningspolitiske stof.

Hvad angår samspillet mellem den videnskabelige del af Ugeskriftet og det læge- og samfundspolitiske stof, er det opfattelsen, at det er svært at sondre knivskarpt mellem de to dele, og at en eller anden samarbejdsmodel til at erstatte to suverænt autonome sektioner af Ugeskriftet - som vi kender dem i dag - er ønskelig. Ved at knytte V&P og den politiske redaktør til HB håber man, at der kan opnås enighed om de grænseproblemer, der måtte opstå.

V&P-redaktøren skal sikre et højt videnskabeligt niveau i Ugeskriftet og bliver udstyret med en instruks, der sikrer redaktøren fuld redaktionel frihed i forhold til Hovedbestyrelsen, den politiske redaktør og andre i øvrigt.

Inden der foreligger en netudgave af Ugeskriftet, slås det fast, at det trykte UFL og en kommende netudgave ikke skal være identiske men supplere hinanden.

Drøftelserne har peget på, at V&P i fremtiden vil fremstå med de egentlige artikler på nettet, mens der i papirudgaven vil blive bragt resumeer, der henviser til netartiklerne. En model, der vil reducere antallet af sider til V&P væsentligt.

Søjleveto

Den politiske redaktør, der skal ansættes på fuld tid, er tiltænkt at skulle have det redaktionelle ansvar for det samlede indhold i Ugeskrift for Læger på såvel papir som på web - også Ugeskriftets forside, men ikke V&P - og skal således som sine væsentligste kvalifikationer kunne redigere og styre indholdet af det sundhedspolitiske stof og fagforeningsstoffet.

I dag kan en artikel om et givet emne - på grund af de enkelte redaktioners suveræne ret til at beslutte, hvad der skal bringes hvornår og hvordan og deres kun frivilligt pålagte samarbejde - risikere at optræde ad flere omgange set ud fra forskellige (søjle)vinkler i samme nummer eller forskudt. Denne dobbeltdækning vil kunne undgås med kun én redaktør af det ikke-videnskabelige stof.

Som det understreges i Hovedbestyrelsens oplæg, er det ikke hensigten at undertrykke bestemte politiske budskaber. »Tværtimod« - hedder det. Ud over artikler skrevet af journalister skal informationsafdelingerne i såvel Lægeforeningen som de tre søjler være leverandør af stof til den politiske del af Ugeskriftet. Ligesom DADL og delforeningerne til hver en tid kan få bragt en artikel - en leder, et konkret politisk udspil, etc. - når det måtte være ønskeligt. Også selv om den politiske redaktør måtte ønske at prioritere anderledes.

Den politiske redaktør skal endvidere være ansvarlig for, at debatten i Ugeskriftet initierer og reflekterer den sundhedspolitiske debat. Hvad angår den debat, der udspringer af artikler bragt i V&P eller relaterer sig til strikt videnskabelige emner i øvrigt, skal denne dog sortere under den videnskabelige redaktør.

Den politiske redaktør refererer til Hovedbestyrelsen (den administrerende direktør) og bliver ansvarlig for ansættelser og afskedigelser samt indtægter og udgifter i forbindelse med udgivelsen af Ugeskriftet.

Også den politiske redaktør skal udrustes med en instruks med henblik på at regulere samarbejdet med den videnskabelige redaktør og Redaktionsudvalget. Sidstnævnte er en ny konstruktion, der i samarbejde med den politiske redaktør vil få til opgave at fastlægge Ugeskriftets indhold og linie.

Redaktionsudvalget kommer til at bestå af et HB-medlem (formand for udvalget) samt en repræsentant fra hver af delforeningerne. I redaktionsudvalgets møder deltager desuden lederen af DADLNET-afdelingen, DADL's informationschef samt lederen af redaktionssekretariatet.

Redaktionssekretariatets primære opgave er at gøre artiklerne færdige til at blive lagt ind i en database, hvorfra redaktøren kan udvælge artikler til henholdsvis det trykte Ugeskrift og netudgaven. Sidstnævnte skal kunne opdateres uanset tidspunkt på døgnet eller på ugen, således at aktualiteten af Ugeskriftet forøges væsentligt.

Derudover overvejes det at lade redaktionssekretariatet i samarbejde med den politiske redaktør stå for salg af annoncer.

Større aktualitet

Derudover skal produktionshastigheden op. I dag går der tre uger fra at V&P-redaktionen sender en færdigredigeret artikel til forlaget, til den står at læse i Ugeskriftet, mens den tilsvarende produktionstid for en artikel eller et debatoplæg fra den læge- og samfundspolitiske redaktion er to uger. En produktionshastighed, der betyder, at der i praksis typisk går 2-3 uger fra redaktionen modtager fx et læser brev, til dette når frem til bladets læsere. Dog produceres i dag nogle få sider af Ugeskriftet som »hastesider«. Manus afleveres onsdag og kan læses i bladet den efterfølgende mandag. Det drejer sig først og fremmest om Lægeforeningens leder samt nogle af siderne i L&S samt søjlestoffet.

Skal Ugeskriftet leve op til sin egen formålsparagraf om at medvirke til at fremme den sundhedspolitiske debat - der relaterer sig til aktuelle sundhedspolitiske emner og ikke kun formidle en debat, der er summen af indkomne debatindlæg - er det påkrævet med kortere deadlines. Det skønnes ikke at være attraktivt for potentielle debattører, at der går tre uger før de bliver læst - og endnu længere, såfremt deres indlæg retter en kritik mod en navngiven person, som skal have mulighed for at gensvare i samme nummer.

Kortere deadlines vil også betyde, at artikler fra konferencer, symposier og møder ikke vil have karakter af »historieskrivning«, når de engang bliver trykt.

De ovenfor skitserede ændringer har en karakter, der betyder, at delforeningerne må overveje, om det vil være muligt at få ændringer igennem på Læge- og Repræsentantskabet i år. Ændringer, der betyder, at redaktøren af L&S (den ansvarshavende redaktør) ikke længere skal vælges af repræsentantskabet men ansættes af Hovedbestyrelsen.

I det ovenstående er der ikke taget stilling til bemandingen på Ugeskriftet - kun at antallet af journalister (tre) samt antal af assisterende videnskabelige redaktører (fem) (samt timetallet for sidstnævnte) skal overvejes i lyset af den nye organisation.