Skip to main content

Ensartet behandling i hele landet

Journalist Annette Hagerup, annette@hagerup.info

22. dec. 2010
2 min.

Danske patienter skal tilbydes en ensartet behandling, uanset om de bliver behandlet i Rudkøbing eller i Rungsted. Og det skal et nyt landsdækkende sæt af kliniske retningslinjer nu sikre.

LVS (Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber), Lægeforeningen, Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner er enige om de overordnede principper for et nyt system af nationale, kliniske retningslinjer, der med tiden skal omfatte samtlige 38 lægelige specialer i det danske sundhedsvæsen.

Bl.a. skal der etableres et nationalt sekretariat i Sundhedsstyrelsens regi. Det faglige ansvar for at formulere og vedligeholde retningslinjerne skal placeres i de videnskabelige selskaber, mens Danske Regioner skal sørge for implementeringen. I dag findes landsdækkende, kliniske retningslinjer allerede i ti af de store lægespecialer som f.eks. kardiologi og gynækologi/obstetrik.

Ifølge chef for Sundhedsplanlægning i Sundhedsstyrelsen, Lone de Neergaard er der bred enighed om behovet for nationale kliniske retningslinjer. »Vi har aktuelt en proces i gang, hvor vi sammen drøfter, hvordan vi kommer videre. Det er en meget positiv proces, og det er glædeligt, at vi er enige langt hen ad vejen,« siger Lone de Neergaard.

Formanden for LVS (tidl. Dansk Medicinsk Selskab), J. Michael Hasenkam fortæller, at fælles kliniske retningslinjer bl.a. skal sikre, at forældede behandlinger og uhensigtsmæssige procedurer bremses. »Der kan i nogle specialer være meget stor variation fra afdeling til afdeling, selvom patienterne på papiret fejler det samme. Der er i øjeblikket ikke en fast procedure for, hvordan en behandlingspraksis bliver til. Nogle hospitaler har udarbejdet deres egne rutiner. Andre har adopteret en praksis fra udlandet«. J. Michael Hasenkam understreger, at de nationale retningslinjer skal opfattes som et værktøj til, hvordan man som udgangspunkt skal behandle en given lidelse. »Det hedder følg eller forklar! En læge har lov at vælge en anden metode end den anbefalede, men skal i så fald forklare hvorfor i patientens journal«.

Medlem af Lægeforeningens bestyrelse, Michael Dall, roser både Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner for, at processen nu for alvor er kommet i gang. »Alt tyder på, at vi hurtigt vil få en køreplan for indførelse af nationale, kliniske retningslinjer i Danmark«, fortæller Michael Dall.

Tilbage står nu at finde de penge, det vil koste både at implementere og drive et system af nationale, kliniske retningslinjer.

Tilbage står også at finde et funktionelt it-system, hvor det er nemt at opdatere og revidere indholdet.