Skip to main content

»Epikrisemetoden« - en måling af den sundhedsfaglige kvalitet?

Ledende overlæge Anders Fischer & ledende overlæge Svend Schulze

1. nov. 2005
4 min.

Kvalitetsudvikling og kvalitetssikring er ikke af ny dato, idet Danmark som det første land i verden fik en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedssektoren allerede i 1993 [1]. Siden da har mange kvalitetsprojekter set dagens lys f.eks. »Den Gode Medicinske Afdeling«, »Det Nationale Indikatorprojekt«, og talrige landsdækkende kliniske databaser inden for de forskellige specialer.

Kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser har samtidig fået endog stor politisk bevågenhed. Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen har i den forbindelse fremsat planer om indførelse af et »smileysystem« som en simpel kvalitetsmærkning af sygehusene.

I dette nummer af Ugeskriftet [2, 3] offentliggøres to artikler som har til hensigt at vurdere kirurgisk kvalitet på en simpel måde. Det drejer sig om kvaliteten af vaginal kirurgi og de tidlige operationsresultater af pankreatikoduodenektomi (Whipples operation) i Danmark. Artiklerne er et led i en serie publikationer, som er baseret på en generel analysemodel til evaluering af postoperativ morbiditet, udviklet af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurderings »kirurggruppe« [4].

Modellen baserer sine analyser på følgende parametre: antallet af operationer på den enkelte afdeling, den postoperative liggetid, genindlæggelsesfrekvensen og den postoperative dødelighed. Data indhentes fra Landspatientregistret og suppleres med epikriser, som systematisk gennemgås for kirurgiske komplikationer, medicinske komplikationer og andre komplikationer. Resultaterne tænkes anvendt som et diskussionsgrundlag for optimeret perioperativ behandling.

Analysegruppen anfører selv en række reservationer til den anvendte metode, herunder metodens egnethed til at påvise sikre forskelle imellem afdelinger med lavt og højt operationsvolumen og med hensyn til patient tyngde. Dette forhold anføres dog at blive tilgodeset med kliniske oplysninger fra epikriser.

Artiklen, hvori man analyserer Whipples operation i Danmark [2] er en retrospektiv undersøgelse fra perioden 1996-2001. Operationen blev ved periodens start udført på 12 afdelinger, men i 2001 kun på syv afdelinger. Antallet af operationer varierede fra et indgreb til 79 indgreb i observationsperioden. Det mest markante resultat er en samlet hospitalsmortalitet på 11,3% (0-22%). Den store forskel i antal operationer udført pr. afdeling umuliggør en meningsfuld statistisk bearbejdelse af data vedrørende mortaliteten på de enkelte afdelinger. Sammenligning af data udgør derfor et problem. På de fem afdelinger, hvor man opererede 86% af patienterne, varierede mortaliteten fra 4,8% til 20% - altså en betydelig variation. Sammenholdt med data fra udenlandske centre er mortalitetsraten i Danmark tilsyneladende høj. Dette gælder også på enkelte af landets mest opererende afdelinger. De præsenterede resultater repræsenterer dels en analyse af de opererende kirurger, idet det for denne operationstype vel er en eller højst to personer, der har den fornødne erfaring til at udføre dette indgreb, dels en vurdering af den samlede teamfunktion (anæstesi, intensiv terapi etc.) Der er således tale om en kompleks problemstilling.

Den konklusion, forfatterne drager, er, at kvaliteten af den operative virksomhed generelt er for dårlig. Set fra lægmands og politikeres synsvinkel må metoden være ideel. Den er simpel, kan overvåges fra centralt hold og bedømmes af et selvvalgt dommerpanel, som formidler få og enkle budskaber. Men spørgsmålet er, om metoden er god nok til at vurdere den reelle faglige kvalitet som almindeligvis hviler på et mere nuanceret grundlag, end det der kan udledes af afdelingernes aktionsdiagnoser, operationskoder og epikriser.

Gruppen bag analysemetoden [4] anfører, at det er hensigten med disse undersøgelser og publikationer at skabe et diskussionsgrundlag for udvikling og monitorering af kvaliteten af den kirurgiske kerneydelse - operationen. At metoden kan skabe debat, er der næppe tvivl om. Alene anbefalinger om yderligere centralisering baseret på dette materiale, hvor en afdeling med stor operativ aktivitet demonstrerer en højere mortalitet end næsten alle andre vil give anledning til eftertanke. Der er god grund til at tage en diskussion med udgangspunkt i den valgte metode - »epikrisemetoden« - for at afgøre, om den er egnet til en retfærdig bedømmelse af kvaliteten af den kirurgiske virksomhed. Bolden er hermed givet op.



Korrespondance: Anders Fischer , Kirurgisk afdeling D, Amtssygehuset i Gentofte, DK-2900 Hellerup. E-mail: anfi@gentoftehosp.kbhamt.dk

Interessekonflikter: Ingen angivet


Referencer

  1. Kjær MK, Mainz J, Krøll V et al. Kvalitetssikring på fremmarch. Ugeskr Læger 2004;166;1113.
  2. Trillingsgaard J, Moesgaard F, Burcharth F et al. Pancreatikoduodenektomi i Danmark 1996-2001. Ugeskr Læger 2004;166:
  3. Ottesen M, Utzon J, Kehlet H et al. Vaginalkirurgi i Danmark 1999-2001. Ugeskr Læger 2004;166:3598-601.
  4. Utzon J, Skov Olsen P, Bay-Nielsen M et al. Vurdering af kirurgiske ydelser i Danmark. Ugeskr Læger 2001;163;5662-4.