Er den udenlandske læge høflig eller ude på noget?

»Skam jer!«

Det er en torsdag eftermiddag i mødelokalet på Sygehus Thy/Mors i Thisted. Omkring 70 læger, sygeplejersker og andre ansatte sidder på stolerækkerne og lytter til dagens foredragsholder. Han hedder Dominique Bouchet, og han er professor i sociologi, franskmand og har boet mange år i Danmark. Han har hidtil været meget charmerende og munter i sit oplæg. Men nu er der pludselig ingen humor i hans øjne. Det er alvor, det her:

»Hvis I får en læge fra et andet land, og han ser ud på en anden måde end jer og taler på en anden måde end jer, oplever I ham som dårligere uddannet end jer selv. Skam jer!«

De dukker sig lidt, dernede foran ham. Der er ingen, der protesterer. Er det, fordi den rammer?

»Ja, den gik rent ind«, indrømmer cheflæge Ole Mygind bagefter.

»Jeg kan da godt undre mig over, at vi henter læger herop fra andre EU-lande og lader dem arbejde et halvt år i forvagt og under supervision, hvorefter vi konstaterer, at de kan lige så meget som os selv og i nogle tilfælde og på nogle områder endog mere. Så bliver man lidt flov ...«

Ryd misforståelser af vejen

Men tilbage til foredraget med Dominique Bouchet. For hvorfor har Sygehus Thy/Mors denne dag sat debatten om kulturelle misforståelser på programmet?

»Det har vi, fordi vi hele tiden kan lære mere. Vi har ti års erfaringer med udenlandske læger, så vi er kommet langt. Men selvfølgelig har der været problemer undervejs, og selvfølgelig kan vi komme længere med integration og kulturel tilpasning«, siger sygehusdirektør Kurt Nielsen, Sygehus Thy/Mors.

Og det er altså grunden til, at den franske professor i sociologi denne dag er mødt op som gæst til temadagen, og han giver råt for usødet i et indlæg, der gang på gang får latteren til at runge, men som også samtidig nogle gange rammer så meget plet, at tilhørerne nærmest må ømme sig:

»Noget af det værste er næsten de velmenende: Du er én af os, det er lige meget, hvordan du ser ud, og lige meget, hvordan du taler. Du er accepte-ret, du er med ... men vi fortæller dig altså ikke, hvad det er, du er med i«, siger Dominique Bouchet, der mener, at vi danskere simpelthen ikke dur til at introducere udlændinge ordentligt. Vi tror, at de bare kan gå ind i alle mulige sammenhænge og gøre ligesom os, og derfor får de ikke ordentlig besked.

»Det er vigtigt at skabe et forum, hvor der kan tales rent ud af posen. Her skal udlændinge kunne komme frem med alt det, de går og undrer sig over. For tro mig: De undrer sig. Et sådant forum kan medvirke til, at misforståelse ryddes af vejen. Og der er mange muligheder for misforståelser, også i kropssproget.«

Dominique Bouchet har selv oplevet, hvordan hans kropssprog som franskmand er blevet optaget som en fornærmelse og som om, han »pustede sig op«, selv om han i virkeligheden gav udtryk for forvirring og brug for hjælp. Han undrer sig også over den manglende interesse, som danskerne møder udlændinge med.

»Det gælder jo alle forhold: man skal vise respekt og interesse for sine medmennesker. Hvorfor siger I ikke til jeres udenlandske læger: Du ser anderledes ud, du taler anderledes, du går anderledes klædt, du hører noget andet musik. Det er utroligt spændende. Jeg vil gerne høre noget mere om dig.«

Da Dominique Bouchet som nyansat sad i et kollegialt forum, hvor de skulle præsentere sig selv og fortælle om baggrund og faglighed, brugte han syv minutter på det, mens de øvrige stort set ikke sagde noget. Bagefter fandt han ud af, at de betragtede ham som selvhævdende. Man skal ikke fremhæve sig selv, men faktisk bliver falsk beskedenhed nogle steder i Europa oplevet som arrogance, og som om man blærer sig ved at underspille. I Danmark er det meget nemt at blive stemplet som selvhævdende og selvtilfreds, også selv om man faktisk kun gør opmærksom på sine kvalifikationer og sin viden for at kunne blive brugt rigtigt. Dominique Bouchet har også oplevet, hvordan høflighed og komplimenter, der for ham er helt naturlige, opfattes som om der er bagtanker med. Hvad er han ude på?

Det er hans erfaring, at hvis noget kan tolkes forkert, så bliver det tolket forkert. Han opfordrer til, at man i stedet vender den om: Her er noget, der irriterer mig. Hvorfor irriterer det mig? Hvad siger det om mig?

Sproglærer på Sygehus Thy/Mors

Men også sproget betyder særdeles meget, og her er det vigtigt, at man »tør« rette på udenlandske kolleger. Det er ikke at tage hensyn at bære over med fejl, for kun hvis man gøres opmærksom på sine fejl, kan man rette dem, siger Dominique Bouchet. Til gengæld skal man passe på ikke ubevidst at døm-me hinanden på sproget:

»Det er et normalt fænomen, at hvis man møder nogle, der ikke kan sproget ordentligt, tror man inderst inde, at det nok ikke er er tilstrækkeligt kvalificerede folk. Men det er et fænomen, der bør bekæmpes. Nogle har meget let ved at fange nuancer i sproget, og nogle har ikke let ved det. Men det har jo ikke noget med deres kvalifikationer at gøre«.

Da Dominique Bouchet som nyankommet til Danmark var startet på universitetet i Aalborg, blev han spurgt, hvad han havde lavet i weekenden. Han sagde, at han været ude og ski'e i Rold Skov.

Han havde faktisk løbet på ski, men kollegerne opfattede ikke den sproglige fejl. De troede, at han med sin bemærkning ville vrisse, at »det kommer overhovedet ikke jer ved, hvad jeg laver i mine weekender«.

Derfor reagerede de køligt på det, de troede var en markering, og foredragsholderen gengav episoden som et eksempel på, hvordan selv små sproglige fejl kan resultere i misforståelser og forkerte tolkninger.

På Sygehus Thy/Mors er de enige i, at sproget betyder utroligt meget:

»Det er noget af det, vi er blevet kritiseret for ikke at have sørget tilstrækkeligt for. Vi har tidligere blot sendt de udenlandske læger på et danskkursus, men det er ikke godt nok. Derfor har vi nu ansat en sproglæger, der underviser her på stedet«, fortæller sygehusdirektør Kurt Nielsen.

Sproglæreren knytter danskundervisningen direkte til arbejdssituationer i hverdagen. Han følger de udenlandske læger og lærer dem ordene og vendingerne i sammenhæng med de situationer, der opstår, og de samtaler, der føres. Derudover skal sproglæreren hjælpe de udenlandske læger i de mere praktiske forhold, de kommer ud for som borgere i et for dem nyt samfundssystem.