Er der nogen, der vil med ud at spise bagefter?

Klokken er 15.45, og de første er ankommet. Tre unge læger, der er i gang med klinisk basisuddannelse. De sidder og sludrer. En fjerde stikker hovedet forsigtigt ind: Er det her, der er case-møde? Det er det, og hun kommer ind, hænger sin frakke over en stol og hilser på de andre.

Vi er i på Sønderborg Sygehus i medicinsk konferencerum for læger. De næste minutter kommer der stadig flere unge læger. Der er glædelige gensyn, nogle kender hinanden godt, andre kender ikke så mange. Endnu.

Én af de unge læger er Line Berg, der er fællestillidsrepræsentant på Sygehus Sønderjylland, og som planlægger og koordinerer møderne. Hun lægger vægt på, at møderne både skal have et fagligt og socialt formål:

»Med de nye klinisk basisuddannelse (KBU)-forløb er man typisk kun på medicinsk eller kirurgisk, men disse møder medvirker til, at vi under forløbet også får et indblik i, hvad der sker på andre afdelinger. Vi får forståelse for hinandens hverdag og arbejdsbetingelser, og vi oplever sammenhængen mellem afdelinger og mellem sygehus og praksis. I det daglige arbejder på forskellige matrikler og forskellige afdelinger eller i praksis. Her får vi ansigt på nogle af dem, vi måske har kontakt med i telefonen, når vi for eksempel i praksis skal have en patient indlagt. Det er jo ofte de samme patienter, vi behandler«.

Hvilken diagnose ville I stille?

Klokken er et par minutter over 16, og Line afbryder den mumlende snakken ind over bordet: Måske skal vi se at komme i gang? Et øjeblik efter står Ali Shokouh-Amiri fra Gynækologisk-obstetrisk Afdeling i Sønderborg foran forsamlingen og forsøger at få teknikken til at fungere. Han er længere i sit forløb end de fleste af de øvrige fremmødte, hvoraf de fleste enten er basislæger eller i introstilling. Nogle få er i gang med hoveduddannelsen, og blandt dem er Ali Shokouh-Amiri, der snart er færdig som speciallæge. Med PowerPoint præsenterer han sin case: En kvinde på 32 år har voldsomme smerter i underlivet. Noget er galt. Tilhørerne får hele historien, og der snakkes udredning og forskellige muligheder for behandling. Ali Shokouh-Amiri får de unge læger med i snakken. Hvilken diagnose kan stilles, hvilke behandlingsformer er at foretrække, når der skal tages forskellige hensyn?

Snakken går, og stemningen er koncentreret. Alle er interesserede, selv om de måske arbejder på helt andre afdelinger. Så går døren op, og endnu en læge kommer ind. Få minutter senere sker det igen. De kommer direkte fra arbejde og kunne ikke være der til tiden. Man kan godt fornemme, at nogle er lidt trætte, de har allerede haft en lang dag. Andre har fri i dag, men har alligevel ønsket at være med til dette case-møde.

»Han ville have en bestemt medicin«

»Vi holder møderne en gang om måneden på skift på sygehusene i Haderslev, Aabenraa og Sønderborg. Vi kører det selv, men vi samarbejder med HR-afdelingen, og der er afsat penge til det fra en pulje, der skal styrke fællesskabet i Sygehus Sønderjylland«, fortæller Line Berg.

På mødet fortsættes der med fremlægning af cases. Thomas Berthou har sin uddannelsesmæssige base i Lægehuset i Rødekro, men er netop nu på Gynækologisk-obstetrisk Afdeling i Sønderborg og skal derefter på Medicinsk Afdeling. Hans indlæg handler om hormonterapi for præ- og postmenopausale kvinder, og også han får gang i snakken ind over bordet. Endnu en læge ankommer, og alle finder det helt naturligt, at nogle kommer så sent. De kender årsagen.

Så er det Helene Korvenius Jørgensen, der er i almen praksis, og som fortæller om en patient med store problemer med angst. Hun fortæller om patientens forhold og om, hvordan manden absolut ville have en bestemt medicin, som han havde fået før. Han mente, at Helene ikke ville ham det godt, når hun nægtede ham den ønskede medicin.

Det bliver til en snak om angst, før historien følges til dørs. Helene fortæller om den ældre mands glæde for hendes løsning, trods hans store mistro over for hende i starten. En munter lettelse breder sig, for alle de unge læger har kunnet leve sig ind i den situation, Helene stod i.

Lærer hinanden at kende

»Mange af os yngre læger kommer langvejsfra, en del endog fra Østrig eller Tyskland. Det er ikke i Sønderjylland, vi har vores netværk, men her hjælper disse møder os til at få nye kontakter og venner. Og de gør, at vi oplever Sygehus Sønderjylland som en helhed«, siger Line Berg.

Nu er det Stephan Wüstenhagen, der kommer med en case. Han arbejder på Neurologisk Afdeling i Sønderborg og fortæller om en mand, der kom ind med akut svimmelhed og nedsat kraft i venstre arm. Han spørger lægerne, hvad deres første mistanke vil være, og straks er der gang i dialogen. Klokken nærmer sig 18, men stemningen er fortsat intens og koncentreret. Alle er med.

Så siges der tak for i dag, men det tager tid at få overtøjet på, for snakken går på kryds og tværs.

»Er der nogen, der skal med ud at spise«, lyder det så. Det er der.

Journal clubs

Yngre Læger har indgået aftale med Sygehus Sønderjylland om Journal Clubs. Her hedder det blandt andet om formålet, at de yngre læger skal »opnå ny viden, dyrke fællesskabet og blive bedre til formidling under trygge forhold«.

Om baggrunden hedder det: »Yngre læger har oftest kun et karriereforløb på en eller to af Sygehus Sønderjyllands afdelinger og har derfor kun begrænset kendskab til kollegerne og deres specifikke arbejdsopgaver«.

De yngre læger styrer selv aktiviteterne og honoreres for at deltage. Der er et særligt honorar for fremlægning af en case. Pengene kommer fra en pulje, der skal styrke fællesskabet på Sygehus Sønderjylland.

Journal Clubs har kørt siden 2009 med møde hver måned.