»Er det okay, hvis bilen kun starter tre ud af fire gange?«

5. april 2012 fik Susanne på stue syv på Hillerød Hospitals intensivafdeling respiratorrelaterede lungeinfektioner (VAP). En infektion, der burde undgås.

Da Ugeskriftet er på besøg, er det præcis 73 dage siden. Dagen efter vil en medarbejder slette tallet og skrive 74 på tavlen, der hænger, så alle på afdelingen kan se den.

Rekorden på den store intensivafdeling er 140 dage, men målet for en godkendt indsats i deltagelse i Patientsikkert Hospital er 300 dage. Så langt er de endnu ikke kommet i Hillerød. Siden projektet startede har 13 patienter pådraget sig VAP under indlæggelse.

Det massive fokus på procesdata er ifølge ledende overlæge på afdelingen Kristian Antonsen dog - uden han kan dokumentere det rent videnskabeligt - den direkte årsag til, at der siden procedureændringer sidste sommer nu er længere og længere mellem VAP'erne.

»Statistisk proceskontrol er et fremragende værktøj til datadrevet ledelse. Dataindsamlingen er forenklet, og du får daglige opdateringer på din indsats. Og så synliggør vi data for alle. Håbet er, at det skal skærpe folks interesse for den indsats, der leveres«, siger han og fortsætter:

»Procesdata er ikke svaret på alt. Men det giver supergod mening for mig. Og jeg begriber ikke, hvorfor læger ikke er mere interesserede i processer og sikring af, at vi rent faktisk får leveret den indsats, som vi er blevet enige om. Hver gang. Det her handler jo ikke om kontrol, men sikring af, at vi giver - og kan dokumentere - den rette patientbehandling«.

Da afdelingen registrerede de første procesdata, havde ingen af blot fem patienter fået alle fem elementer i respiratorpakken. Ingen. Derfor fandt afdelingen ikke grund til at undersøge flere patienter. Resultatet fra den lille population var nok til at konkludere, at der var plads til forbedring.

Afdelingen systematiserede og fastlagde nye arbejdsprocesser. Nogle måneder senere var det reglen, ikke undtagelsen, at alle elementer i respiratorpakken blev givet til alle patienterne. Og tiden siden seneste VAP steg.

Kristian Antonsen mener, at løbende aktuelle målepunkter kan bruges til at sikre og overvåge mange typer af kliniske arbejdsprocesser - ikke kun de udvalgte elementer i Patientsikkert Sygehus:

»Vi ønsker at minimere variation i processen, uanset hvad det handler om. Der skal være plads til det her lidt diffuse begreb lægekunst, men vores kerneprocesser skal ikke variere tilfældigt. Sådan set så handler det om at få forskningsresultater ud i virkeligheden - og så sikre, at de nu også i realiteten indføres«, siger han.

Tre-fire gange om måneden præsenterer Kristian Antonsen nye tal for lægerne på morgenkonferencen. Ikke altid til udelt begejstring:

»Vi har mange diskussioner om kontrol og lægens kliniske vurderinger. Det her handler ikke om kontrol af medarbejderne. Ingen, heller ikke læger, mener vel, at en 70 pct. chance for at få den fagligt korrekte kliniske behandling er godt nok. Ingen ville vel acceptere, hvis bilen kun startede tre ud af fire gange. Metoden stammer fra industrien, hvor processer ikke må variere med samme bredde, som vi indimellem accepterer i sundhedsvæsenet. Og det kan vi lære noget af. For vi er nødt til at se på vores arbejdsgange. For det handler om noget helt andet end blot grafer, krydser og målsætninger i Patientsikkert Sygehus - i det bredere perspektiv handler det om, at datadrevet ledelse kan være vejen til, at vi rent faktisk sikrer en bedre behandling for patienterne i det danske sundhedsvæsen«, siger Kristian Antonsen.