Erkendelse forebygger vold

Vold og trusler om vold på arbejdspladsen kan forebygges. Kravet er, at problemets alvor og omfang erkendes, og at forebyggelse tænkes ind som en del af lægers dagligdag.

- Ledelsen skal gå foran og sætte vold på dagsordenen. Det kræver, at ledelsen erkender problemets eksistens, men den erkendelse mangler stadig mange steder i sundhedsvæsenet, siger centerchef Per Holm, Socialt Udviklingscenter SUS, som har arbejdet med voldsforebyggelse på arbejdspladsen gennem de seneste ti år.

- Sætter ledelsen først vold på dagsordenen, bliver det legalt for alle at tale om problemet, og alene det at man taler åbent om vold på arbejdspladsen kan reducere volden med op til 30 procent, siger Per Holm.

Mundtlig erkendelse gør det dog ikke alene. Et vigtigt redskab inden for voldsforebyggelse er en nedfældet voldspolitik, som indeholder den enkelte afdelings definition af vold, en beskrivelse af hvordan man skal følge op på voldsepisoder og en beskrivelse af ledelsens og medarbejdernes ansvarsområder.

- En voldspolitik er vigtig, fordi den er med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i forebyggelsesarbejdet, siger Per Holm.

Hjælp fra tillidsperson

Den enkelte sygehusafdeling bør også have en beredskabsplan klar i det øjeblik en voldsepisode opstår. Planen kan for eksempel indeholde en liste over de kolleger den enkelte medarbejder har størst tillid til og ønsker hjælp af. En liste over hvem der eventuelt skal kontaktes i tilfælde af vold. Råd om hvordan man bedst muligt støtter den kollega, det er gået ud over. Samt en beskrivelse af, hvordan der helt konkret skal følges op på voldsepisoden, for eksempel med registrering og anmeldelse.

- Det er en kontinuerlig proces at få alle med i beredskabet. Derfor skal man huske at snakke beredskabsplanen igennem med jævne mellemrum, siger Per Holm.

Mange voldsepisoder opstår, fordi læger ikke er rustet til at kommunikere med voldelige patienter. Som læge kan man derfor have god gavn af at lære, hvad der rent faktisk sker under en konflikt.

- Lægens egen reaktion kan være afgørende for udfaldet af en konflikt.

Kender man sin egen reaktion, bliver man også bedre til at tackle en konflikt og dermed undgå, at konflikten udvikler sig til vold, siger psykolog Pia Kiilberg fra uddannelsesafdelingen på Psykiatrisk Hospital i Risskov.

Frigørelsesgreb

Pia Kiilberg underviser blandt andet læger - internt såvel som eksternt - i konflikthåndtering. Kursisterne lærer for eksempel nogle frigørelsesgreb, som sætter dem i stand til at komme ud af et fysisk overgreb uden at situationen trappes op. Grundlæggende handler konflikthåndtering dog om helt at undgå, at den slags situationer opstår.

- Man bør tænke over, hvordan man placerer sig fysisk i forhold til patienten. Det virker langt mindre invaderende, hvis man stiller sig lidt på siden af en patient, der er opkørt, i stedet for at stå lige foran vedkommende, siger Pia Kiilberg.

Lægen kan desuden undgå konflikter ved at udvise størst mulig empati i forhold patienten.

- Skal lægen give patienten et afslag, kan det udløse en konflikt, hvis budskabet bliver overleveret på den forkerte måde. Til gengæld kan konflikten forhindres, hvis patienten føler sit problem forstået, også selvom vedkommende får et afslag, siger Pia Kiilberg.

Som læge til en voldelig patient er det vigtigt, at man tør blive i situationen, at man ved, hvad der skal til for at bevare roen, at man kan signalere tilstedeværelse og tryghed. Men man skal også være i stand til at mærke, hvornår det er tid til at trække sig.

- Får man ondt i maven, kan det være et signal om, at man skal trække sig. Og kan man ikke være i situationen længere, handler det om at komme ud af den på den rigtige måde. For eksempel ved at sige: »Det her skal jeg lige ud og tænke over« eller »jeg synes vi skal mødes igen senere«, forklarer Pia Kiilberg.

Samspil med plejepersonalet

Samspillet mellem læge og plejepersonalet er ligeledes vigtigt. Inden man går ind til en patient, som man på forhånd ved kan blive voldelig, er det en god ide at aftale rollefordelingen.

- Ofte forventer plejepersonalet, at det er lægen der fører ordet, og plejepersonalet forholder sig derfor passivt, når tingene spidser til. Også selvom lægen ikke er i stand til at håndtere situationen. Derfor bør hele personalegruppen lære at håndtere konflikter, siger Pia Kiilberg.

Indretningen af det rum, hvor mødet med patienten finder sted, kan også være afgørende for om voldsepisoder opstår eller for, om konflikter udvikler sig til vold. Her har især privatpraktiserende læger en oplagt mulighed for at tænke voldsforebyggelse.

- Hvis venteværelset eller konsultationen er indrettet som et rart sted, der ikke er for klinisk, kan det i sig selv lægge en dæmper på en opkørt patient, siger arbejdspsykolog Liv Starheim fra BST København.

Ud over at indrette venteværelset og konsultationen, så det er hyggeligt, bør man fjerne løse genstande, der kan anvendes som kasteskyts, og sørge for at man let kan tilkalde hjælp. Desuden skal der være mulighed for at »flygte« ud af rummet.

- I princippet skal man have uhindret adgang til en dør. Det handler om at undgå følelsen af at være klemt op i hjørne. Og det gælder både for lægen og for patienten, siger Liv Starheim.

Fakta
Eksempel på voldspolitik

En voldspolitik kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold.

Nedenstående er et eksempel på hvordan en voldspolitik kan udformes.

Afdelingens holdning til vold:

• Vi anser vold og trusler om vold for at være et fælles problem og et fælles ansvar.

• Vi er åbne om vold og trusler.

• Vi forebygger vold og trusler.

• Vi registrerer vold og trusler.

• Vi passer på hinanden.

Vi definerer vold som:

• Fysisk overlast i form af overgreb, spark og bid.

• Psykiske reaktioner på konstant risiko for fysisk vold og trusler om vold.

• Når en medarbejder føler sig truet - fysisk eller psykisk.

Vores målsætning er:

• At forebygge og mindske vold og trusler om vold på arbejdspladsen.

• At sikre tryghed og trivsel i personalegruppen.

• At sikre fælles forståelse af og kendskab til strategier til at imødegå vold og trusler.

• At udvikle arbejdsmetoder til at håndtere vold og trusler.

• At sikre at medarbejderne får akut krisehjælp og mulighed for at bearbejde voldelige episoder.

Ledelsen udarbejder en gang om året, i samarbejde med medarbejderne, en handleplan for voldsforebyggelse, herunder en plan for det pædagogiske arbejde, uddannelse, beredskab ved voldsepisoder samt registrering og analyse af vold og trusler.

Handlepla nen justeres løbende.

(Kilde: »Når vold er hverdag« udgivet af Arbejdstilsynet og Vold som Udtryksform)

Fakta
Eksempel på beredskabsplan

En beredskabsplan beskriver punkt for punkt, hvad der skal ske, hvis en medarbejder har været udsat for vold. Nedenstående er et eksempel på, hvordan en beredskabsplan kan se ud.

1. En kollega – evtuelt den voldsramte selv – tilkalder den voldsramtes kontaktperson (En prioriteret liste over, hvem den voldsramte ønsker hjælp fra, findes i »Voldsmappen« på kontoret).

2. Når kontaktpersonen kommer, tager vedkommende ansvar for den voldsramte og giver psykisk førstehjælp ud fra følgende:

   – Lad ikke den voldsramte være alene

   – Skab ro og tryghed

   – Lad den voldsramte fortælle (igen og igen), hvad der er sket –

      lyt

   – Undgå at bagatellisere

   – Undgå at kritisere den voldsramtes handlinger

   – Hjælp eventuelt med at kontakte familie eller pårørende

   – Følg eventuelt den voldsramte hjem

   – Sørg for at den voldsramte ikke er alene det første døgn

3. Lederen underrettes så vidt muligt umiddelbart efter voldsepisoden – og senest inden for 24 timer.

4. Kontaktpersonen (og lederen) vurderer, om den voldsramte har behov for lægehjælp og psykologbistand, og om der er behov for at tilkalde en afløser for den voldsramte.

5. Den voldsramte må ikke sendes hjem, før kontaktpersonen eller lederen har sikret sig, at medarbejdren kan få hjælp, hvis det er nødvendigt. Undersøg om der er pårørende hjemme, eller om den voldsramte eventuelt midlertidigt kan overnatte hos andre.

6. Den voldsramte laver hurtigst muligt – inden for det første døgn – efter episoden en skriftlig indberetning, som afleveres til lederen.

7. Episoden følges op af lederen gennem løbende samtaler. Efter aftale med den voldsramte tages den voldsomme episode op på næste personalemøde, eventuelt med deltagelse af en krisepsykolog.

8. Sikkerhedsgruppen vurderer hver enkelt voldsepisode og sørger for anmeldelse til Arbejdstilsynet, forsikring og eventuelt politiet – samt for en eventuel indberetning om magtanvendelse. Sikkerhedsgruppen vurderer, om der kan gøres noget for at forebygge at en lignende situation opstår en anden gang.

(Kilde: »Når vold er hverdag« udgivet af Arbejdstilsynet og Vold som Udtryksform)