Skip to main content

Esbjergs østrigske læger

Journalist Kurt Balle Jensen, kurt@ps-presse.dk

7. jan. 2011
5 min.

Foto Ugeskrift for Læger og Jonas Ahlstrøm

»Vi har lige købt hus!«

Det unge lægepar, Klaus og Elisabeth Höfle fra Østrig, er tilfredse. De har lige været ved advokaten for at underskrive skøde, for de har tænkt sig at blive i Danmark, hvor de begge er ved at uddanne sig i almen medicin. Nu har de købt hus midt i Esbjerg.

»Vi tog klinisk basisuddannelse på sygehuset og i praksis her i byen, og efter et halvt års introduktionsstilling er vi nu i gang med hoveduddannelsen. Jeg er i en landpraksis i Ansager, Elisabeth er i en praksis her i Esbjerg«, fortæller Klaus Höfle.

»Vi er glade for det danske system. Det er meget praktisk orienteret; vi fik med det samme lov til at arbejde under ansvar, og det var en ny erfaring. Jeg arbejdede et halvt år på praksis i Østrig efter universitetet, men her var det meget papirarbejde, jeg beskæftigede mig med«.

Klaus er fra den vestlige del af Østrig, tæt på den schweiziske grænse; Elisabeth er fra Wien. De mødtes og blev gift under lægestudiet i Innsbruck, og nu kan de fint forestille sig en fremtid i Danmark.

»Foreløbig tager vi uddannelsen her, og der kommer sandsynligvis børn til i mellemtiden. Det er absolut muligt, at vi bliver og køber praksis her i området, når vi er færdige«, siger ægteparret.

UOPFORDREDE ANSØGNINGER

Det er netop det, regionen håber på: At lægerne dels bidrager til at udrydde lægemangelen, mens de er under uddannelse, og dels stifter familie og bliver, når de er færdige som speciallæger. En del af de udenlandske læger er efter klinisk basisuddannelse (KBU) i fuld gang med at tage deres speciale her i landet. Kun en håndfuld er rejst tilbage.

»Der uddannes for mange læger i Østrig, så de kan ikke alle komme videre med deres turnus. Vi lagde grunden til samarbejdet med Det Østrigske Lægekammer i 2008, og det første hold kom til regionen i 2009. De fleste kommer direkte fra universitetet og indgår efter tre måneders danskundervisning i et ordinært KBU-forløb på lige fod med deres danske kolleger. Erfaringerne er gode, og vi får kun positive tilbagemeldinger. Interessen i Østrig er stor, og vi får mange uopfordrede ansøgninger uden at skulle annoncere. De første to hold er færdige, og de fleste er fortsat i en introduktionsstilling. Vi håber selvfølgelig, at så mange som muligt etablerer sig og fortsætter som speciallæger her i landet«, siger afdelingschef i human resources (HR)-rekruttering, Annette Lunde Stougaard, Region Syddanmark.

»OG SÅ SIGER JEG ,DU' TIL OVERLÆGEN«

Øverst oppe på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg ligger personalekantinen med udsigt over Vesterhavet. Her møder vi Carina Biber og HR-konsulent Finn Høghøj Iversen, der har de østrigske læger som et af sine ansvarsområder:

»Siden projektets start har vi her på sygehuset modtaget 15 basislæger fra Østrig, og af dem er kun én rejst hjem. Vi gør meget ud af at forberede afdelingerne, så de er parate til de østrigske kolleger, og vi hører kun rosende ord fra overlægerne. Vi gør også meget for at skabe trygge rammer for østrigerne. Alle har en social mentor og en faglig mentor, og jeg hjælper så med alt det, kollegerne ikke tager sig af. Det kan være bolig, snak med banken, papirer, kontakt med myndigheder, job eller uddannelse til ægtefælle osv.«, siger Finn Høghøj Iversen.

Og det er en stor hjælp, siger Carina Biber, der dog som den første selv har skaffet sig en lejlighed.

»Efter at have læst seks år på universitetet i Østrig arbejdede jeg halvandet år på ortopædkirurgisk i Østrig, før jeg i juni kom her til Danmark, hvor jeg nu arbejder på medicinsk her på sygehuset. Det var en veninde, der anbefalede det, og jeg har ikke fortrudt. Som turnuslæge i Østrig arbejder man mere og til en mindre løn end i Danmark. Men det vigtigste er, at vi har mere ansvar. Jeg går selv stuegang, og det gjorde jeg ikke i Østrig, hvor der altid var en overlæge med. Jeg får god vejledning og god feedback, så uddannelsesmæssigt er det bedre, og det hele er mere afslappet uden det store hierarki. Jeg siger ,du` og bruger fornavn til overlægerne. Det ville være utænkeligt i Østrig«.

Carina taler forbavsende godt dansk, selv om hun kun har været her i relativt kort tid. De tre måneders intensiv danskundervisning før selve forløbet har gjort godt.

»Men jeg var noget nervøs i starten. Hvad nu, hvis patienterne ikke kunne forstå mig? Men det går fint. Til gengæld kan det godt være svært, når jeg møder en ældre vestjyde, der virkelig taler dialekt. Men så kan jeg jo høre, at de danske sygeplejersker også har svært ved at forstå dem«, smiler Carina.

Hun har allerede fået venner blandt de danske læger, og østrigerne har også deres egne faste sammenkomster. Nu spørger hun Finn, hvornår de næste østrigere kommer til Esbjerg. »Ja, for vi vil jo holde en velkomstfest for dem«, siger hun.

FAKTA

HR-chef Joan Christensen: »På Sydvestjysk Sygehus har østrigerne betydet, at vi nu kan få vore forvagter til at hænge sammen. På lidt længere sigt håber vi, at de kan hjælpe på at løse problemet med mangel på praktiserende læger«.

Østrigerne får intensiv sprogundervisning, sociale aktiviteter, mentorer og personlig hjælp til kontakt med myndigheder. Der har desuden været arrangementer om østrigsk kultur for de danske kolleger.

Der er østrigske læger på Sygehus Sønderjylland, Sygehus Lillebælt, Sydvestjysk Sygehus og Odense Universitetshospital. I alt arbejder der mere end 100 tyske og østrigske læger i Region Syddanmark. Pr. 1. december 2010 er der 15 nye østrigere i regionen.