Skip to main content

Et år efter Glostrup ... psykiatri i juridisk spændetrøje

Klaus Larsen, kll@dadl.dk

6. maj 2013
5 min.

I kølvandet på sagen sidste år om overmedicinering af patienter på Psykiatrisk Center i Glostrup, PCG, fik reglerne om brug af tvang i psykiatrien en kraftig opstramning.

Og det var der brug for, er der enighed om blandt en række psykiatere, Ugeskriftet har talt med. »Sagen førte til en skærpet opmærksomhed på, hvad der er rationel farmakoterapi i forhold til akut psykotiske patienter og til en opstramning i form af kontrolsystemer med fokus på, hvilke doser man anvender«, siger ledende overlæge på Psykiatrisk Hospital i Risskov, Poul Erik Buchholtz Hansen.

Minus-siden er, at sagen fik politikere og jurister til at blande sig i den rent lægefaglige vurdering af, hvilke doser der er passende.

»Det er i den grad en ekspertopgave«, siger Poul Erik Buchholtz Hansen – men erkender, at det, der foregik på Psykiatrisk Center Glostrup »lå langt ud over grænserne for det fagligt forsvarlige«.

»Men det ærgrer mig, for det har som sagt medført ekstra kontrol og en uønskværdig begrænsning i lægernes ordinationsret«.

Poul Erik Buchholtz Hansen understreger, at muligheden for at anvende tvang jo »ikke er til for lægernes skyld«:

»Det sker desværre, at f.eks. maniske patienter kan nå at ruinere sig selv, komme i konflikt med alt og alle omkring sig, miste deres job osv., inden de bliver indlagt. Man kan selvfølge vælge at sige, at ‚vi bruger ikke tvang‘ og lade ham køre linen ud. Men det vil jeg anse for omsorgssvigt«.

Psykiatriske patientklagenævn

Det kontrolsystem, der især fungerer som en bremse på ordinationsmulighederne, er de lokale psykiatriske patientklagenævn under statsforvaltningerne. De består af statsforvaltningens direktør, en læge og et medlem udpeget af patientforeningen Sind. Hvis lægerne på en lukket afdeling har brug for antipsykotisk medicin, skal de først forsøge at motivere patienten i fire dage. Lykkes det ikke, og hvis lægerne derfor ønsker at anvende tvangsbehandling, skal patienten spørges, om han vil klage. Er svaret ja, sendes klagen til nævnet, som på sit næste møde enten godkender eller underkender den lægelige indstilling. Klagen har opsættende virkning. Der kan således gå op til tre uger fra tvangsindlæggelse, og til behandlingen kan indledes.

På Odense Universitetshospital (OUH) var man også før Glostrupsagen meget tilbageholdende med at give store doser antipsykotika, siger overlæge på hospitalets psykiatriske afdeling Karin Byrsting.

»Men vi er blevet meget opmærksomme på, at vi ikke i de tilfælde, hvor vi skal tvangsmedicinere, på forhånd ansøger om for høje doser. Patientklagenævnene er blevet meget opmærksomme på, hvor meget medicin, der foreslås, at patienten skal behandles med. Faktisk i en grad, så jeg indimellem synes, at patienterne bliver dårligere behandlet«, siger Karin Byrsting og tilføjer:

»Jeg får indimellem en fornemmelse af, at det nu er juristerne, der bestemmer, hvor meget medicin der må gives. Så på den måde har Glostrupsagen haft konsekvenser«.

Læger underkendes

En lukket afdeling på OUH har netop haft en sag, hvor en frihedsberøvet patient ikke ville lade sig overtale til at tage Zyprexa i en dosis, som hun tidligere havde haft gavn af. Lægerne ønskede derfor at tvangsmedicinere den svært syge patient, som havde været bæltefikseret i fire-fem døgn. Klagen gik som foreskrevet til patientlagenævnet, og det gik der nogle dage med. Så gav nævnet patienten medhold.

Ledende overlæge på Psykiatrisk Afdeling Sonja Rasmussen er forarget:

»Vi fik ret i, at vi måtte tvangstilbageholde patienten på behandlingsindikation. Men vi søgte samtidig om at måtte behandle hende med Zyprexa – 20 mg med mulighed for at øge til 40. Det blev underkendt, så vi kun må gå op til 20 mg. Men tro ikke, at vi så må starte behandlingen med 20 mg – næ, hele sagen skal gå forfra med at motivere patienten til frivillig behandling. Dermed går der endnu en uge, før vi kommer i gang med behandlingen«.

»Det, som forarger mig, er, at den lægefaglige vurdering bliver underkendt. Vi vurderer, at hun skal have medicin, og ikke alene bestemmer nævnet, at vi skal begynde med 20 mg – men også, at vi skal starte helt forfra igen med en patient, som har brug for behandling«.

Sonja Rasmussen er ikke i tvivl om, at tingenes tilstand er en reaktion på Glostrupsagen.

Sjældent, vi overskrider

På hospitalet i Risskov har man ikke ændret ordinationspraksis som følge af Glostrupsagen, for som ledende overlæge Poul Erik Buchholtz Hansen siger, har man »aldrig været helt derude« i sine ordinationer.

»Men sagen har fået os til at indføre skærpet observation, og vi har også som alle andre indført den regel, at man skal spørge den ledende overlæge i de tilfælde, hvor det kan blive nødvendigt at overskride dosisgrænsen for Zyprexa«, siger Poul Erik Buchholtz Hansen. Han forklarer, at det derfor er ham, der i sidste ende skal spørges, hvis der akut er behov for at overskride dosisgrænsen – og det finder han lidt mærkeligt, da han i sin ledende funktion ser patienterne langt sjældnere end de læger, han er leder for.

Hvor ofte finder I det nødvendigt at overskride de anbefalede døgndoser?

»Det sker meget sjældent. Siden årsskiftet har jeg oplevet det én gang. Og det var med en meget lille margen. Det var en kvindelig, meget dårlig og svært forpint patient, som under tidligere indlæggelser havde haft god virkning af en dosis på 50 mg Zyprexa. Man stod så at sige med ryggen mod muren, og da jeg blev tilkaldt, ville jeg gerne lægge navn til at give det med sigte på at trappe hurtigt ned igen. Og hun fik det bedre«.

Ifølge formanden for Dansk Psykiatrisk Selskab (DPS), Thomas Middelboe, kom der i det mindste den gode ting ud af Glostrupsagen, at man ikke længere griber til kraftig medicinering uden videre.

»Sundhedsstyrelsen lægger stadig op til, at psykiatere ved behov kan overskride rekommanderede doser, når det begrundes i journalen«, siger Thomas Middelboe.

»Men jeg kan også godt genkende, at juristerne er begyndt at blande s ig i de lægelige beslutninger«, lyder hans kommentar til de erfaringer, Ugeskriftet i denne udgave kan fortælle om fra Risskov, Hvidovre og OUH.

»Og jeg mener bestemt ikke, det kan være juristers opgave at detail-blande sig i lægelige beslutninger«, siger DPS-formanden.