Et amt uden åbne skadestuer

I Viborg Amt hedder det lægevagt eller blå blink, hvis borgerne bliver syge eller kommer til skade uden for familielægens konsultationstid.

Den 31. december drejede man nøglen til skadestuen i Nykøbing, og for fem år siden lukkede skadestuen i Kjellerup. I Skive er det tilbageværende tilbud en sygeplejerskebetjent skadestue i dagtimerne.

Det betyder i praksis, at der for borgerne i den nordlige del af amtet er mellem 80 og 100 kilometer til den eneste tilbageværende åbne skadestue i amtet, nemlig den i hovedbyen Viborg. På sigt er det intentionen, at også den skal lukkes for patienter fra gaden. Foreløbig er løsningen en sammensmeltning med byens lægevagt, som bor det samme sted. Skadestue og lægevagt har samme sekretærer, venterum m.v.

Der er i dag kun to kirurgiske akutberedskaber tilbage i amtet, Viborg og Thisted, og i Thisted er der kun adgang via lægevagten.

Stort - og tyndt befolket

Når åbne skadestuer som begreb er dømt ude i amtet, er det på baggrund af en enstemmig politisk beslutning, der blev truffet i maj 2002. Aftalen indebar i øvrigt, at antallet af sygehusenheder i amtet blev reduceret endnu en gang - fra tre til to, og at antallet af akutte beredskaber på det kirurgiske område blev skåret ned til to. Den elektive dagkirurgi blev samlet på de sygehusenheder, der ikke har akutkirurgi. Argumenterne var ressourcer.

»Vi vil have den højst mulige kvalitet og tryghed for de penge, der er til rådighed. Og åbne skadestuer er yderst ressourcekrævende og kan samtidig erstattes af et godt samarbejde mellem primær og sekundær sektor,« som direktøren for sundhedsforvaltningen Henning Bruun-Schmidt siger.

Viborg Amt har særlige geografiske forhold at bakse med, når det gælder sygehusbetjening.

Amtet er kun velsignet med et befolkningstal på 234.000 mennesker - hvilket knap og nap svarer til det antal borgere, som Sygehuskommissionen mener skal være grundlag for en enkelt kirurgisk funktionsbærende enhed.

Til gengæld strækker amtet sig over 150 kilometer på den længste led fra Hvorslev i Sydøst over hovedbyen Viborg i Midtjylland til den yderste klitrække ved Hanstholm. Viborg Amt udgør 10 procent af Danmarks samlede areal - men har kun 4,4 procent af indbyggerne.

De venter til mandag

Det er dog ikke meningen, at borgene skal flytte sig de lange afstande for at nå frem til et akutberedskab, hvis de bliver syge uden for kontortid. Og erfaringerne fra lukningerne viser faktisk, at det gør de heller ikke - de ringer til lægevagten.

Den seneste skadestuelukning skete i Nykøbing, som er del af sygehus Nord, der udgøres af Nykøbing og Thisted.

Administrerende overlæge ved ortopædkirurgisk afdeling i Thisted, Torben Scherff Sørensen, oplever, at befolkningen har taget omvæltningen med en næsten forbavsende sindsro.

»Mit indtryk er, at skadestuelukningen i Nykøbing har resulteret i fire til fem visiteringer fra lægevagten i døgnet. Til gengæld kan vi mærke en lille ophobning om mandagen, og det tyder igen på, at folk venter til mandag og går til egen læge, som så sender dem videre til behandling på sygehuset. Det er jo faktisk den udvikling, vi gerne vil fremme,« siger Torben Scherff Sørensen, der endnu ikke har mødt utrygge patienter.

»Det virker nærmere, som om befolkningen udviser forståelse,« som han siger.

Forståelsen er tiltrængt i den nordlige del af amtet, som er tyndt befolket, og som mærker de begyndende symptomer på rekrutteringsproblemer i forhold til både speciallæger og praktiserende læger. Og dette er faktisk en af de vigtigste grunde til omlægningen af sygehusstrukturen i hele amtet, hvor skadestuelukningerne blot er en del af det samlede puslespil.

»Det er et længe næret ønske fra lægeside. Skal vi trække speciallæger og yngre læger til sygehusene heroppe, skal vagtbelastningen reduceres, og arbejdsforholdene skal være bedre. Det inde- bærer, at specialerne så vidt muligt skal samles,« siger Torben Scherff Sørensen.

Skadestuer forstærker lægeshopping

Skadestuelukningen i Nykøbing har indtil videre blandt andet givet de yngre læger bedre arbejdsvilkår. Man kan spare en forvagt, og de yngre læger fra ortopædkirurgisk afdeling i Thisted slipper for udetjeneste i skadestuen på Nykøbing Sygehus.

»Det giver en bedre uddannelse. Skadestuen var for tyndt besøgt. De yngre læger kan bruge flere af deres timer målrettet på kirurgi i dagtimerne,« siger Torben Scherff Sørensen.

De praktiserende læger i amtet er også godt tilfredse med skadestuelukningerne.

Henrik Hassing er formand for lægekredsforeningen i amtet , og han er desuden praktiserende læge i Kjellerup, der mistede sin skadestue allerede for fem år siden.

Henrik Hassing mener, at skadestuen lukkede, før det, han kalder tendensen til lægeshopping, for alvor slog igennem i befolkningen.

»Der er i andre dele af landet tydeligvis en tendens til, at man bruger skadestuerne i stigende omfang til ydelser, der sagtens kunne vente til dagtid hos den praktiserende læge. Det er en uskik både af økonomiske og principielle grunde. Jeg tror ikke, den tendens nåede at blive særlig markant her i området, før skadestuen lukkede. Det har også noget med geografi at gøre. Men det har klart haft en opdragende virkning på folk, at de skal omkring lægevagten. Jeg oplever, at hvis en af dem ovre på slagteriet skærer sig klokken syv - ja, så lægger han en forbinding og venter, til jeg lukker op klokken otte,« siger Henrik Hassing, der gerne vil gå så vidt som til at sige, at skadestuebegrebet i det hele taget har overlevet sig selv.

»De åbne skadestuer er en serviceydelse. Men man må overveje, om vi har råd, når der er rigeligt med andre ting at bruge pengene til. Vores erfaring er, at befolkningen fint kan leve uden det tilbud. Sagen er jo, at enten er man så syg, at man skal bruge 112 og direkte på en akut modtageafdeling, eller også kan man fint behandles af en lægevagt. Skadestuen ligger midtimellem og risikerer at blive et fordyrende mellemled,« siger Henrik Hassing.

Godt for seniorpolitik

Henrik Hassing ser også omprioriteringerne som en naturlig konsekvens af kombinationen af et tyndt befolket amt og en potentielt truende lægemangel.

»Vil man have erstattet de praktiserende læger, der snart går på pension, skal de have attraktive arbejdsvilkår. Vi kan ikke undgå vores vagtforpligtelse, men den er frustrerende, hvis der på godt dansk er for lidt at lave. Derfor er det bedre at flytte skadestueydelserne over i lægevagten, så der er en sund balance,« siger Henrik Hassing.

Der er tre lægevagtskonsultationer i amtet, Viborg, Skive og Thisted, og der er i amtet forhandlinger på vej om at nednormere lægevagten.

Formanden for P.L.O. i amtet, Steen Hartvig Hansen, understreger, at forhandlingerne er i sin vorden, men at der er generel enighed blandt amtets læger om, at vagtbel astningen for de praktiserende læger skal leve op til overenskomstkravene.

»Det kan få stor betydning, hvad angår både rekruttering og fastholdelse,« siger Steen Hartvig Hansen.

Dråben huler stenen

Det er ikke bare i Viborg Amt, at en mere striks skadestuepolitik møder goodwill på lægeside. En sådan politik var et af hovedbudskaberne i det fælles bud på en akutpolitik, som Lægeforeningen og FAYL, FAS og P.L.O. offentliggjorde i august 1998. Politikken gik bl.a. ud på, at almen medicinske problemer skal løses i almen praksis gennem en visitation - også for at kunne nedbringe antallet af beredskaber i sygehusvæsenet.

Alligevel er tendensen noget nær modsat på landsplan. Skadestuerne bliver brugt i stigende grad - også til de blødere ydelser.

Sundhedsdirektør Henning Bruun-Schmidt i Viborg Amt erkender, at det er en udfordring at pille ved det, som befolkningen opfatter som selvfølgelige serviceydelser.

»Det kræver et indgående forarbejde. Det er politisk svært at indskrænke de mest folkenære tilbud. Det rører ved folks følelser og deres tryghed. Når det har kunnet lade sig gøre her i amtet uden de helt store bråvallaslag, handler det i høj grad om stor politisk enighed. Det gør indtryk, når et helt amtsråd er overbevist om én løsning,« mener Henning Bruun-Schmidt, der dog også peger på, at omstruktureringerne i amtet har varet over en lang årrække, og at det ikke er mange år siden, at et helt amtsrådsvalg kom til at handle om lukningen af fødegangen i Skive.

»Man kan sige, at dråben måske har udhulet stenen. Borgerne i Viborg Amt er blevet vant til, at man godt kan lave om, uden at der sker katastrofer. Bygningerne står der jo stadig og bliver brugt til noget andet; der er måske bare ikke akutberedskab mere. Jeg tror også, at vores befolkning har oparbejdet en stor forståelse for, at centraliseringen kan være nødvendig for at beholde kvaliteten. At nærhed og kvalitet kan være modstridende størrelser. Det er næppe så tydeligt i de store byområder, hvor borgerne ikke møder begreber som lægemangel. I de nordlige dele af amtet ved folk for eksempel godt, at der kan være problemer med at få erstattet både praktiserende læger og praktiserende speciallæger, der går på pension,« siger Henning Bruun-Schmidt.

Fakta
Sygehuse i Viborg Amt

Viborg-Kjellerup-Skive Sygehus udgør én administrativ, ledelses- og funktionsmæssig enhed; det samme er tilfældet for Sygehus Nord, Nykøbing-Thisted.

Der er akutberedskaber i Viborg og Thisted. Kun Viborg har i praksis uvisiteret skadestuefunktion, mens der er en sygeplejerskebetjent skadestue i Skive i dagtimerne.

Lægevagten har konsultationer i Viborg, Skive og Thisted, og vagten dækkes ligeligt mellem samtlige amtets praktiserende læger.