Skip to main content

ET DØGN MED -»Der går lidt lang tid, før vi når ind til de sårbare ting«

Thorkil Nielsen er psykiatrisk overlæge på Brønderslev Psykiatriske Sygehus. Halvdelen af tiden arbejder han med retslige patienter – halvdelen af tiden i akutmodtagelsen på Sygehus Vendsyssel.

Foto: Lars Meakin, Sygehus Vendsyssel.
Foto: Lars Meakin, Sygehus Vendsyssel.

Dorte Jungersen, dorte.r.jungersen@gmail.com

26. feb. 2014
3 min.

Thorkil Nielsen er psykiatrisk overlæge på Brønderslev Psykiatriske Sygehus. Halvdelen af tiden arbejder han med retslige patienter – halvdelen af tiden i akutmodtagelsen på Sygehus Vendsyssel. Sådan gik hans dag mandag den 3. februar.

05.40 Jeg vækkes brat med et vådt kys af vores 65 kilo tunge bullmastiff.

06.00 Spiser havregryn og drikker kaffe.

07.00 Kører de 13 kilometer fra vores nedlagte landbrug til Bønderslev.

07.30 Er landet på kontoret, hvor jeg læser mail. Bl.a. en om regionens nye visitationssystem. Planlægger dagens første samtale.

08.15 Går få meter hen til et andet kontor, hvor jeg har opfølgningssamtale med en patient, der har fået en behandlingsdom. Også en socialrådgiver fra Kriminalforsorgen og en ansat fra det bosted, han opholder sig på, er til stede. Patienten er kommet ud af sin depressive tilstand og sit misbrug.

10.00 Jeg ankommer til Hjørring, hvor jeg skal møde kl. 11. På mit kontor under akutmodtagelsen klæder jeg om til hvid kittel. I starten var det uvant. Da vi i april sidste år begyndte at have fast daglig gang i akutmodtagelsen iklædte jeg mig en kort kittel – ligesom portørernes. Men nu har jeg lært at klæde mig rigtigt på.

11.00 Sammen med den psykiatriske sygeplejerske, der arbejder i akutmodtagelsen på fuld tid, gennemgår vi de tre patienter, som hun allerede på sin runde har spottet til at kunne have brug for et tilsyn af os.

Vi drøfter også en af mine patienter fra i fredags. En mand, der ad flere omgange havde været indlagt på sygehuset i Aalborg med mavesmerter. Og nu altså hos os. Samtlige undersøgelser har ikke vist tegn på sygdom, så smerterne har øjensynligt psykogene årsager. Jeg skriver til hans praktiserende læge og til Liasionpsykiatrisk Afdeling i Aalborg. Ville ønske, at også sygehus Vendsyssel rådede over liasionpsykiatri.

12.30 Har samtale med en 61-årig mand, der er indlagt efter en overdosis. Det fremgår, at han har en ubearbejdet sorg efter ægtefællens død for nogle år siden. Han har også hjerteproblemer og har fået en depression oveni. Der går lidt lang tid, før vi når ind til de sårbare ting.

Efterfølgende taler vi med hans sønner, som er bekymrede. Derpå kontakter jeg mandens egen læge.

14.00 Dagens sidste patient er en 28-årig kvinde, der oplever, at det snurrer i kroppen. Hun er svimmel og har kvalme. Det fremgår, at hun som barn havde svært ved at begive sig uden for hjemmet uden at få trang til at kaste op. Hun har ellers været velfungerende, indtil hun blev mor og ikke følte, at hun slog til. Hun blev fyret og fik en depression, som hun er behandlet for.

Vi er nu så langt henne på dagen, at jeg ikke kan få fat på hverken kommune eller jobcenter. Det må vente til i morgen.

15.00 Skriver journalnotater. Det kan være en prøvelse for en sekretær på en somatisk afdeling undertiden at skulle skrive en journal på 2-3 A4-sider. Nu har vi heldigvis fået en psykiatrisk lægesekretær på deltid.

16.45 Hjemme igen. Først når jeg har snakket med hunden, er jeg helt hjemme.

17.15 Jeg opdaterer mig om dagens ministerrokade og noterer, at der næppe sker de store ændringer.

19.00 Vi spiser pizza, bagt i vores finske masseovn.

20.00 Ser første afsnit af Grimm på Netflix.

22.00 Går i seng. Er for træt til at læse blot et par sider i Karl Jaspers digre værk om psykopatologi.