Skip to main content

Et døgn med neurologen: »En rygmarvsskade rammer alle organsystemer«

Mandag på Center for Rygmarvsskade, som er en del af Neurologisk Afdeling på Regionshospitalet i Viborg. Overlæge Rikke Middelhede Hansen ser patienter og laver administrativt arbejde, når der er tid.
Overlæge Rikke Middelhede Hansen. foto: Agata Lenczewska-Madsen
Overlæge Rikke Middelhede Hansen. foto: Agata Lenczewska-Madsen

Klaus Larsen, kll@dadl.dk

17. okt. 2019
3 min.

5.45 Vågner og går i gang med morgenritualerne. Vores datter på 19 – den sidste hjemmeboende – står op lidt senere. Jeg lufter vores hund, Futte. Da jeg kommer hjem, er vores datter taget af sted. Cykelturen til arbejdet fører mellem Viborgs to søer. Alléen af kastanjetræer er smukt efterårsfarvet.

7.20 Omklædning i hospitalets kælder. Jeg går op og tjekker mails, inden jeg forbereder den planlagte stuegang. Efter en kort akutstuegang begynder jeg på den planlagte stuegang. Temaet i dag er håndtering af spasticitet eller muskeloveraktivitet og BPA [borgerstyret personlig assistance], dvs. assistance i hjemmet døgnet rundt.

9.30 En af patienterne er en kvinde med rygmarvsskade efter en trafikulykke. Hun har været her nogle måneder, og nu skal vi planlægge udskrivelse. En rygmarvsskade rammer alle organsystemer, så vi skal omkring mange ting – herunder hvordan et selvstændigt og aktivt liv er muligt efter udskrivelsen Denne patient har særlige udfordringer, og vi drøfter sammen fordele og ulemper ved BPA, kommunal plejebolig eller en helt tredje boligform med mulighed for at tilkalde. Som mange rygmarvsskadede har hun også spasticitet. Jeg justerer i den medicinske behandling og booker en akuttid i spasticitetsklinikken til botulinumtoksininjektioner.

11.00 Vi har forløbsmøder om to patienter. Dem holder vi med nogle ugers mellemrum med hele det tværfaglige team omkring patienten: pårørende, fysioterapeut, ergoterapeut, psykolog, socialrådgiver, sygeplejerske og læge.

12.00 Under vores frokost har jeg en opringning om en patient, som vi skal modtage til indlæggelse. Jeg når også at kontakte en patient i forbindelse med et forskningsprojekt, inden vi går til opfølgende lægekonference. Det burde nok snarere hedde »lægefaglig sparring«. Vi drøfter ting, vi er stødt på ved stuegang. Det er primært nyttigt for de yngre kolleger, men jeg kan også have brug fort at høre nogle andres mening.

13.00 Alle faggrupper mødes til »tværfagligt kvarter«. Vores afdeling er opdelt i fire grupper, og jeg går i gruppe 2, hvor vi har 15 minutter til at følge op på de patienter, vi har haft hjemme i weekenden: Hvordan er det gået med dem, og er der noget, der skal følges op på? Er der patienter, der efterhånden ville have gavn af hjemmerehabilitering?

13.15 Opfølgning på stuegang med sygeplejersken og derefter administrativt arbejde. Så skal jeg gøre mig klar til speciallægemøde på Neurologisk Afdeling. Der skal komme en praksiskonsulent, og jeg ser frem til muligheden for at drøfte noget omkring receptbestilling. Efter mødet snakker jeg med vores ledende overlæge om et forskningsprojekt og nogle forestående ansættelser. Vi drøfter, hvordan vi får vores kommende klinikchef bedst muligt klædt på.

16.30 På vej hjem tager jeg op i byen. Min mor er kommet på plejehjem, og jeg skal bytte noget tøj og sko, jeg har købt til hende, men som ikke passer. Jeg har en hund, der ikke kommer, når jeg kalder. En kollega, som er »klikker-instruktør«, har lært mig, hvordan jeg skal træne den, og jeg skal investere i noget grej.

18.30 Jeg træner lidt med hunden, mens min datter laver mad. Hun vil gerne tage klimahensyn og laver vegetariske gnocchi. Så skal der ryddes op, og bagefter ser vi nyheder på TV2 News.

20.30 Jeg ser på mails og forbereder visitationen til i morgen. Da jeg slukker pc’en, er klokken 22. På natbordet ligger Jonathan Franzens »Korrektioner«. Men jeg falder for hurtigt i søvn til at læse lange romaner, så jeg er begyndt at læse et digt, før jeg sover. I aften er det Peter Poulsens »Månens bagside«. Jeg tror, at jeg sover ved halvellevetiden.