Et fag skifter køn

Fazila Asmar synes ikke, at der generelt er forskel på mandlige og kvindelige læger. I hvert fald ikke, når det drejer sig om deres faglighed. Men en markant forskel er der alligevel, når man taler om mænd og kvinder i lægefaget: Chefer er mænd ...

»På min nuværende afdeling er der omkring 19 mandlige overlæger og fire kvindelige overlæger,« fortæller Fazila Asmar, der er turnuslæge på medicinsk afdeling på Slagelse Sygehus. Hun har tidligere - på andre sygehuse - iagttaget en særlig kultur, hvor overlæger og speciallæger sad i den ene ende af konferencebordet, mens de yngre læger og medicinstuderende sad i den anden ende. Hierarkiet kunne aflæses af ens placering ved bordet.

»Det var lidt af et kulturchok, da jeg første gang oplevede det under studiet. Hvis jeg bliver overlæge, vil jeg sætte mig sammen med de yngre læger og lære fra mig,« siger Fazila Asmar, der endnu ikke har fundet ud af, hvilket speciale hun vil kaste sig over. Måske hæmatologi.

»Jeg kan godt lide at analysere blodprøvesvar og ud fra resultaterne finde ud af, hvad patienten fejler, og hvilken behandling der skal sættes i gang. Det er en slags detektivarbejde,« siger hun.

Interessen for menneskekroppen, og hvordan man behandler sygdomme, var der fra gymnasietiden, og hendes eksamen var god nok til, at hun kunne gå direkte ind på medicinstudiet som 18-årig. Næsten for ung, synes hun. I dag er hun mor til en lille datter, og hun har oplevet en del kvindelige studiekammerater og lægekollegaer, som vælger hospitalskarrieren fra, fordi de ikke synes, at hospitalernes vagtskemaer er forenelige med et sammenhængende familieliv. Typisk søger disse kvinder mod almen praksis eller anden privat praksis.

Selv er Fazila Asmar glad for at arbejde på hospitaler. Hun trives med tempoet og de mange mennesker i dagligdagen. »Jeg kan godt lide, at der er mange samarbejdspartnere og mange undersøgelser i gang. Foreløbig fungerer det med den type lægearbejde og at have familie. Men når jeg kommer hjem, holder jeg helt fri, og det betyder, at jeg ikke får læst. Men det bliver nødvendigt, hvis jeg på et tidspunkt skal skrive en ph.d., som er det, jeg forventer,« siger hun.

De dygtige piger

Lægefaget er ved at skifte køn. Langsomt men sikkert vokser andelen af kvindelige læger, og om 12 år - forudser den seneste prognose fra Sundhedsstyrelsen - vil der være flere kvinder end mænd i lægefaget. Foreløbig holder mændene stand og udgør knap 59 procent af Lægeforeningens (erhvervsaktive) medlemmer, men det er en stakket frist: 64 procent af de nystartede medicinstuderende i 2005 var kvinder. Og sådan har tallet set ud i omtrent 20 år.

Et andet forvarsel om fremtiden får man ved at studere Lægeforeningens medlemstal fordelt på alder. Heraf fremgår det, at mens mændene klart dominerer i aldersgruppen over 50 år, er der et flertal af kvindelige læger i gruppen af medlemmer under 50 år. Og i gruppen under 40 år udgør de kvindelige læger 58 procent af medlemmerne. Ifølge Sundhedsstyrelsens seneste prognose vil lægernes kønsfordeling tippe til et kvindeligt flertal i 2018.

Professor, dr.med. Ulla Wewer er nyudnævnt dekan for det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet. Inden hun blev dekan, har hun haft en prisvindende forskerkarriere inden for molekylær patologi, og hendes forskning fortsætter sideløbende med hvervet som dekan. Ulla Wewer mener ikke, at man kan sige, om det er godt eller dårligt, at medicin er ved at blive et kvindefag: »Om du er en god eller dårlig læge, afhænger ikke af dit køn. Og om det får nogen konsekvenser for lægefaget, at kvinderne kommer i flertal, er for tidligt at sige noget om - det må komme an på empirien,« siger Ulla Wewer.

På Københavns Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet er man i gang med at analysere flowet i de medicinske uddannelser. Hvilke specialer vælger de studerende, hvor mange forsker, hvor mange skriver ph.d.-afhandlinger, hvor mange rejser udenlands? I analysen indgår også kvindelige og mandlige studerendes valg af uddannelses- og karriereforløb som et parameter.

»Det er min erfaring, at det er godt, at begge køn er repræsenteret på en arbejdsplads, men det behøver ikke være et problem, at 60 eller 70 procent af lægerne er kvinder,« siger Ulla Wewer. Da hun selv startede på medicinstudiet, var der frit optag på uddannelsen, men til gengæld lå der en stopprøve efter første år.

»I dag dominerer pigerne studiet i kraft af deres gode studentereksamener. Med frit optag og en stopprøve vil man måske give drengene en bedre chance for at gøre sig gældende. Men i sidste ende er det et politisk spørgsmål, om man synes, at kønsfordelingen er for skæv. Vi ser jo andre uddannelser og fag, hvor man accepterer en meget stor overvægt af enten kvinder eller mænd,« siger Ulla Wewer.

»Som patient er man primært interesseret i at møde dygtige læger, som kan kommunikere, og som man har tillid til. De evner hos en læge er mere individuelle end kønsbestemte,« siger hun videre.

Hvad angår de kvindelige lægers lyst til at forske, er Ulla Wewer ikke bekymret: »Jeg har været forsker i mange år i et mandsdomineret miljø, men nu er der begyndt at komme mange flere kvinder ind i den medicinske forskning, og vi vil se det samme, når det gælder lederjob. Vi ved fra erhvervslivet, at det har taget lang tid, før kvinderne begyndte at få lederjob, men nu kommer det i erhvervslivet, og efterhånden vil det også komme blandt læger,« siger Ulla Wewer.

Valg af specialer

Visse medicinske specialer vælges meget kønsspecifikt, viser en opgørelse fra Sundhedsstyrelsen over ansatte på hoveduddannelsesforløb. Inden for ortopædkirurgien er eksempelvis 87 procent mænd, og 65 procent af kirurger i øvrigt er ligeledes mænd - mens kvinderne dominerer specialer som bl.a. gynækologi, pædiatri, onkologi og psykiatri.

»Nu er der jo mange år til, at kvinderne kommer til at dominere faget, men sat på spidsen kan udviklingen betyde, at man kun møder en mandlig læge, hvis man bliver rullet ind på en operationsstue,« siger Birgit Petersson, lektor og leder af Afdeling for Medicinsk Kvinde- og Kønsforskning ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet. Hun mener, at kvinders og mænds forskellige valg af medicinske specialer hænger sammen med nogle grundlæggende kvindelige og mandlige egenskaber, der dannes i opvæksten.

»Vi kan se, at kvinder vælger omsorgsspecialer som almen medicin, psykiatri og gerontologi, mens mændene i højere grad vælger de kirurgiske specialer. Der er stadig en del mandehørm på nogle kirurgiske afdelinger, hvilket nok er medvirkende til, at kvinderne ikke søger derhen,« siger Birgit Petersson. De mandlige og kvindelige valg af medicinske specialer går i øvrigt igen i store dele af den vestlige verden.

»Mænds og kvinders valg af forskellige medicinske specialer lever fuldstændig op til de gængse stereotypier, hvor mænd er udadvendte og rationelle, mens kvinder er indadvendte, har mindre selvtillid og er styret af følelser. Måske er det noget, m an aldrig får lavet om på eller skal lave om på. Sådan er det bare, og det afspejler nogle grundlæggende forhold i vores samfund og vores kultur. Det vigtige er, at man respekterer hinandens forskelle, og at det ikke medfører, at de mandlige lægespecialer får højere status end de kvindelige,« siger Birgit Petersson.

Hun forudser, at kvindernes overvægt i lægefaget vil blive endnu større, når man skærer ned på kvote 2-studerende fra 2008. »Der kommer relativt flere mandlige medicinstuderende ind via kvote 2, og derfor kan man frygte, at kønsfordelingen bliver endnu mere skæv, når man skærer ned på kvote 2-studerende,« siger hun.

Skæv rekruttering

Speciallæge i børnepsykiatri Gideon Zlotnik er en af dem, som i et debatindlæg til Ugeskrift for Læger (2005;167:1780) har ytret sin bekymring for, at »den massive kvindedominans« kan få alvorlige, negative konsekvenser for hans eget fagområde, og han frygter i værste fald, at mandlige patienter kommer til at vente længere på behandling end kvindelige - eller at der kommer flere anbringelser af mandlige psykiatripatienter - fordi kvindelige psykiatere vil prioritere »kvindediagnoser« som f.eks. spiseforstyrrelser højere end »mandeproblemer«, f.eks. kriminel adfærd. Zlotnik efterlyser en kønspolitik på hele uddannelsesområdet, så man undgår »den galopperende feminisering« af bl.a. sundhedssektoren.

Birgit Petersson er enig med Zlotnik i, at det er vigtigt med mænd i psykiatrien, men hun er ikke bekymret ved udsigten til, at det bliver et kvindedomineret speciale. Skal hun vælge, mener hun, at psykiatrien bedre kan leve med et flertal af kvindelige psykiatere end mandlige: Kvinder er generelt bedre til at tale med både mænd og kvinder, mens mænd er bedst til at tale med andre mænd. Det ligger i opdragelsen, mener hun. »Det er meget værre, at pædagogfaget er så kvindedomineret, for det er vigtigt med både mandlige og kvindelige forbilleder, når man er barn,« siger hun.

Psykolog Hanne Museth har beskæftiget sig meget med feminine og maskuline værdier på arbejdspladser, herunder sygehuse, og er bl.a. medforfatter til »Kunsten at samarbejde«. Den feminine kultur tager ifølge Museth udgangspunkt i et »vi«, hvor alle skal være med. Den maskuline kultur tager udgangspunkt i et »jeg«, hvor man i højere grad handler på egen hånd.

»I den feminine kultur tilstræber man lighed, ingen må fylde mere end andre, man skal tage vare på hinanden og komme hinanden ved. I det maskuline kultur gælder det om at få høj status, om at føre sig frem og fylde mest. Alle kan sige, hvad de vil, men undgå at føre magtkamp mod dem, der har mere magt, ellers får du problemer. Man kan godt se kvindelige læger opføre sig maskulint, ligesom man kan se mandlige læger opføre sig feminint, men jeg tror ikke nødvendigvis, at lægeverdenen bliver feminin, fordi der kommer et flertal af kvinder,« siger Hanne Museth.

Hun ser dog en tendens mod, at de maskuline hierarkier i lægeverdenen er under opblødning mod mere teambaserede arbejdsformer. »Hvis kvinder vil gøre sig gældende i lægeverdenen, der er forankret i en administrativ sygehusstruktur, som mest er præget af en maskulin kultur, og f.eks. have lederstillinger, bliver de nødt til enten at agere maskulint, eller - som det tyder på, at mange kvindelige læger gør - vælge specialer, hvor de kan få lov at arbejde efter de feminine værdier,« siger hun.

Grundige diskussioner

Overlæge Hans Harrestrup Andersen, Slagelse Sygehus, er en dem, der har taget turen med fra dengang, ni ud af ti læger var mænd. I dag sidder der nogenlunde lige mange mandlige og kvindelige læger rundt om konferencebordet.

»Fagligt set er kvindelige og mandlige læger lige gode, men de kvindelige kollegaer har et større behov for at reflektere over og vende problemstillingerne end deres mandlige kollegaer. Mandlige læger er generelt mere indstillet på selv at tage hurtige beslutninger, mens kvinderne i højere grad ønsker at få præmisser og konsekvenser dækket af, inden der handles. De skal også helst instrueres en ekstra gang eller to, før de føler sig trygge ved at prøve noget nyt,« siger Hans Harrestrup Andersen. Da han selv begyndte som læge, var det Tarzan-syndromet, der herskede: Lægen skulle kunne handle på egen hånd nærmest fra første dag.

»Rekrutteringen til faget i dag er jo anderledes end tidligere. I dag er det ug-pigerne fra gymnasiet, som befolker afdelingerne, mens vi før adgangsbegrænsningen så en bredere rekruttering. Selv om jeg måske får på puklen for at sige det, synes jeg, at det virker, som om kvindelige læger har sværere ved at tåle modgang. De er vant til altid at få gode karakterer, blive rost og være de bedste, og når de så møder problemer eller kritik, tager de det nært og kan have svært ved at komme videre, hvor mænd er bedre til at ryste den slags af sig uden at tage det meget personligt. Jeg har haft kvindelige kollegaer, som har været sygemeldt, fordi de ikke syntes, at de fik opbakning nok, og at de blev kastet ud på for dybt vand uden tilstrækkelig støtte,« siger Hans Harrestrup Andersen.

Alt i alt synes han dog, at det er positivt, at der kommer flere kvindelige læger: »De kvindelige læger tilfører nogle gode refleksioner til vores måde at arbejde på, men af hensyn til ,indeklimaet`, tror jeg, at det vil det være at foretrække med nogenlunde ligevægt af mænd og kvinder. En stor overvægt af kvinder kan være et problem for nogle mænd. Mænd er heller ikke altid så gode til at blive irettesat eller superviseret af kvinder. Og hvis du spurgte 100 mandlige læger, om de synes, at kvinder er lige så dygtige læger som mænd, så gad jeg vide, hvad flertallet ville svare, og hvad siger kvinderne?« spørger Hans Harrestrup Andersen.

Et spørgsmål om generationer

Blandt medlemmerne af Yngre Læger er der allerede et flertal af kvinder. Ifølge Mette Worsøe, formand for Yngre Læger, er den måske største udfordring for både yngre mandlige og kvindelige læger at vise, at man godt kan blive en dygtig speciallæge med en normal 37 timers arbejdsuge.

»Jeg tror ikke, at det er en særlig udfordring for lægefaget, at der kommer et flertal af kvinder. Til gengæld er der en forskellig holdning blandt forskellige generationer af læger til, hvordan man arbejder og forsker som læge. Der er en ældre generation af - overvejende mandlige - special- og overlæger, som har kunnet hellige sig karrieren, fordi hjemmefronten blev klaret af konen. De har også været vant til, at man måtte arbejde ulønnet som led i sin forskning. Den indgang til faget har de yngre læger typisk ikke. Her holder de mandlige læger også barnets første sygedag, og i det hele taget deltager mænd og kvinder på lige fod, når det gælder de familiære forpligtelser. Jeg ser desuden en klar tendens til, at man blandt yngre læger vil have løn for at forske, ellers vil man hellere bruge sin tid på familie og fritidsinteresser,« siger Mette Worsøe.

Hun mener, at man inden for de forskellige medicinske specialer må tilstræbe at gøre vilkårene attraktive for de nye generationer af både mandlige og kvindelige læger, hvis man vil have en ligelig andel af de to køn.

»Inden for mit eget speciale, kardiologien, er der flere forhold, som måske kunne skræmme kvinderne væk: En til tider rå omgangstone, et stort forskningsbehov og masser af vagter med en del natarbejde. Alligevel er der et flertal af kvinder blandt de kardiologiske reservelæger på vores lokale sygehuse, og det er den vej, det går mange steder. Så opgaven er ikke at skaffe kvinderne særligt gunstige vilkår men generelt at forbedre arbejdsvilkårene for både mandlige og kvindelige læger,« siger Mette Worsøe.

Kvinder i flertal på mange uddannelser

Kvinder uddanner sig nu længere end mænd, og kvinder dominerer efterhånden en lang række uddannelser og fag, f.eks. lærere, pædagoger, sundhed, jura, samfundsvidenskaber og humaniora - mens mændene holder stand inden for de naturvidenskabelige og tekniske fag, f.eks. ingeniør, datalogi, kemi, fysik og matematik - foruden en række håndværksfag. På de gymnasiale uddannelser, som er den typiske indgangsvej til de længerevarende uddannelser, er der et klart flertal af piger. Siden 2004 har der totalt set været flere kvinder end mænd på de lange videregående uddannelser.

Fakta: Flest kvindelige lægestuderende

I 2005 blev der optaget 1.166 studerende på de lægevidenskabelige uddannelser på Københavns Universitet, Syddansk Universitet og Aarhus Universitet; 742 af de nye lægestuderende var kvinder, svarende til ca. 64 procent. På Københavns Universitet var kvindernes andel af de nyoptagne medicinstuderende størst med ca. 67 procent.

Kvindernes andel af de medicinstuderende har været markant stigende siden 1960'erne, og i 1982 var der for første gang flest kvinder blandt de nye medicinstuderende. Herefter går det hurtigt. I 1987 var kvindernes andel oppe på 64 procent, og her har den mere eller mindre holdt sig siden.

Kilde: Den Koordinerede Tilmelding. www.kot.dk

Stadig flest mandlige læger

Ud af DADL's 19.933 erhvervsaktive medlemmer (pr. 31. december 2005) er 8.231 kvinder, svarende til ca. 41 procent. Ud af YL's 9.020 erhvervsaktive medlemmer er 5.026 kvinder, svarende til næsten 56 procent. Blandt de 6.607 speciallæger er 1.763 kvinder, svarende til næsten 27 procent, mens 33 procent af de 3.818 praktiserende læger er kvinder. Gennemsnitsalderen for de mandlige medlemmer af DADL er 55 år - mens den for kvindelige medlemmer er 46 år.

Kilde: DADL. www.laeger.dk

Supplerende litteratur

Lægeprognose - udbuddet af læger 2000-2025. Sundhedsstyrelsen, 2003.