Et løft til psykiatrien nu

En kvart million danskere har en depression. Lige så mange lider af angst. Flere hundrede tusinde mennesker går altså rundt og har det dårligt på grund af psykisk sygdom. Mange af dem kan ikke arbejde og isolerer sig derhjemme uden kontakt med familie og venner. De risikerer at falde helt ud af samfundet.

Selv om psykisk sygdom i de seneste år er blevet betydeligt mindre tabubelagt, er det stadig noget, der er svært at tackle og tale om for mange mennesker. Fordommene bliver ikke mindre af, at psykiatrien er en underprioriteret sektor i det danske sundhedsvæsen. Det har den været historisk - og det er den stadig.

Psykisk sygdom bliver stadig anset for at være anderledes end andre sygdomme - og ifølge den logik har patienterne derfor mindre krav på den bedste behandling. Væksten i bevillingerne til psykiatrien er kun en tredjedel af væksten i det øvrige sundhedsvæsen. Ventelisterne til udredning og behandling er også så lange, at praktiserende læger og psykiatere vurderer, at det skader patienterne.

Patienter med folkesygdomme som depression og angst får ikke altid den nødvendige behandling. Det medfører ofte lange perioder med sygemelding og øger risikoen for tab af arbejdsevne og social deroute. Undersøgelser viser også, at psykisk syge patienter risikerer at dø 15-20 år tidligere end andre. Det hænger sammen med, at patienter med for eksempel angst eller depression ofte lider af somatiske sygdomme ved siden af. Flere end hver anden af de psykisk syge lider samtidig af to eller flere fysiske sygdomme. Det er et problem, som sundhedsvæsenet ofte ikke magter at tage tilstrækkeligt højde for.

Psykiske lidelser er den hyppigste årsag til, at yngre mennesker bliver førtidspensioneret. Det er særligt grelt, når man tænker på, at mange lider af sygdomme som netop angst og depression, hvor behandling ofte giver et godt resultat. Det er svært at forestille sig, at man på det somatiske område ville lade patienter med lidelser, som krævede behandling her og nu, gå ubehandlede rundt på grund af manglende kapacitet.

Det er derfor afgørende, at regioner og Folketing opprioriterer psykiatrien. Først og fremmest skal psykiatrien ligestilles økonomisk med resten af sundhedsvæsenet. En væsentlig del af psykiatrien bliver stadig finansieret ved hjælp af satspuljemidler. Det skal der gøres op med.

Nye behandlingsmetoder giver psykiatriske patienter muligheder for at blive helbredt eller leve med sygdommen langt bedre end tidligere. Derfor skal sundhedsvæsenets parter indføre nationale kliniske retningslinjer for opsporing, udredning, behandling og rehabilitering. Fuldstændig som i resten af sundhedsvæsenet.

Det psykiatriske område har brug for handling nu. Vi tager som læger vores del af ansvaret. Nu mangler vi kun, at politikerne følger trop og giver området den opprioritering, som i den grad er nødvendig.