Skip to main content

Et nyt klagesystem

Jesper Poulsen

1. nov. 2005
3 min.

Det bør være en naturlig del af den kommende sundhedsreform, at der også gennemføres en reform af det nuværende klagesystem. Hverken patienterne eller de sundhedsprofessionelle er tilfredse med det nuværende system, og det vil være en naturlig konsekvens af holdningsændringen til straffende systemer i sundhedsvæsenet, at det også bliver skiftedag i klagenævnet. Det nuværende patientklagenævn er indrettet på at placere personlig skyld hos sundhedspersoner, som oftest lægerne, men det giver ikke klagerne mulighed for at få vurderet, om de har fået opfyldt deres rettigheder eller har været udsat for systemfejl. Det er ikke godt nok.

Der skal efter Lægeforeningens mening ske en todeling af klagesystemet, således at det nuværende nævn gøres til et disciplinærnævn, og der etableres et nyt patientklagenævn med et ændret mandat og sammensætning. Det bør bestå af juridisk sagkyndige, læger, sygehusejere og repræsentanter for sundhedsmyndigheder, patientforeninger og forbrugerorganisationer. Det skal kunne behandle klager og foretage udredning af behandlingsforløb. Det skal have mulighed for at bedømme, om der er sket en tilsidesættelse af patientens formelle og materielle rettigheder, om sygehusmyndigheden har levet op til sine forpligtelser med hensyn til normering og fysiske rammer og om behandlingsforløbet i øvrigt har været af tilfredsstillende karakter. Det skal kunne give indrømmelser og undskyldninger til klageren, og det skal bidrage til det lærende sundhedsvæsen. Det vil sige, at den viden, som nævnet opsamler under sin sagsbehandling, skal bruges til at ændre praksis, når det viser sig nødvendigt.

Hvis patienter eller pårørende i forbindelse med klagesager mener, at sundhedspersoner har begået noget kritisabelt, skal det kunne indbringes for et disciplinærnævn, der skal behandle klager over faglig uforsvarlig virksomhed. Disse sager skal også kunne også indbringes af sygehusafdelinger og sygehusmyndigheder, og disciplinærnævnet skal ligeledes kunne bruges af tilsynsmyndigheden, således at også embedslæger og Sundhedsstyrelsen kan indbringe sager. Nævnet skal i lighed med det nuværende patientklagenævn have kompetence til at fastslå, om læger har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed i deres gerning i forhold til lægeloven og skal kunne give påtaler efter lægeloven. Nævnet er et offentligt an-liggende, og det bør efter Lægeforeningens mening være sam-mensat af eksperter, der har en tilstrækkelig juridisk og lægefaglig indsigt; det vil sige jurister og specialekyndige læger.

Nogle af de frustrationer, som lægerne har haft i forhold til det nuværende patientklagenævn, er den manglende sammenhæng i afgørelsespraksis. Afgørelserne svinger, fordi der under sagsbehandlingen ikke har været adgang til den tilstrækkelige ekspertise. Det har også været en afgørende frustration, at der ikke har været adgang til at anke og derved få prøvet en afgørelse, som lægen har følt dybt urimelig. Patien-terne på deres side har oplevet, at de har fået medhold i 20 procent af klagerne, mens de resterende 80 procent er blevet afvist som grundløse. Ikke fordi de nødvendigvis var indholdsløse, men fordi mange af disse klager omfattede forhold, hvor ansvaret ikke kunne placeres på en enkelt eller få sundhedsprofessionelle. Der er god grund til, at både behandlere og brugere af sundhedsvæsenet ønsker et nyt klagesystem. Forbrugerrådet har for nylig foreslået et nyt klagesystem, der også opererer med et disciplinærnævn og et nyt patientklagenævn. Det støtter vi fuldt ud.