Skip to main content

Et ønskehospital

Journalist Christian Andersen, ca@dadl.dk

1. nov. 2005
11 min.

På Center for Health Design i Californien, et af verdens førende forskningsinstitutioner inden for hospitalsarkitektur og -indretning, har de udtænkt deres ønskehospital.

Det er et hospital, hvor arkitektur og design understøtter kvaliteten i behandlingen, ikke mindst patientsikkerheden.

Fable Hospital kalder de det, men vi er i Danmark, så lad os hurtigt komme ned på jorden og i resten af artiklen kalde det opdigtede ønskehospital for Regionssygehus Midt-Vest.

Fatamorganaet Regionssygehus Midt-Vest er vævet sammen af en række faktiske projekter på amerikanske hospitaler og resultaterne af den stigende forskning på området - f.eks. findes der i dag 120 videnskabelige studier, som påviser en sammenhæng mellem det fysiske miljø på hospitalet og antallet af infektioner.

Det 300 senge store regionssygehus er således modelleret efter principperne i evidensbaseret design, som efterhånden er det gennemgående begreb blandt arkitekter, designere og andet godtfolk, som beskæftiger sig med området.

Her følger i overskriftsform, hvad state of the art er inden for evidensbaseret design. Sådan skal det perfekte sikkerhedshospital se ud ifølge Center for Health Design:

  • Store enkeltstuer, ca. 30 kvadratmeter, så der er godt med plads til patienten, pårørende og forskellige undersøgelser og behandlinger i selve stuen. Patienter kommer sig hurtigere, hvis der er gode rammer for at være sammen med familie og venner. Stuerne skal være med store vinduer ud til naturligt lys.

  • Fleksible og standardiserede undersøgelses- og behandlingsrum, som minimerer behovet for at flytte patienten, hvis tilstanden forværres eller forbedres.

  • Toiletter og badeværelser med dobbeltdøre, som gør det lettere for personalet at hjælpe patienten til og fra toilet og badeværelse, hvad enten patienten er gående, i rullestol eller er sengeliggende.

  • Decentraliserede skrankefrie sygeplejekontorer tæt på patienterne. Igen med godt lys - det betyder færre medicineringsfejl.

  • Muligheder for at vaske hænderne i alkohol ved hver patient (den hyppigste årsag til smitte fra patient til patient er via personalet).

  • Filtre i ventilationssystemet for at rense den udefrakommende luft såvel som den recirkulerede for svampesporer, patogener og støv.

  • Behagelige, »meditative«, omgivelser med kunst og udsmykning, mulighed for at lytte til klavermusik, haver med springvand og bænke - alt med afstressende virkning på patienterne.

  • Støjreduktion ved hjælp af lydabsorberende overflader på gulve og lofter.

  • Konsultationsrum, hvor familier og sundhedspersonale uforstyrret og i behagelige omgivelser kan tale sammen.

  • Uddannelsescentre for patienter på hver afdeling eller etage alt efter størrelse. Her kan patienterne se brochurer, bøger, videobånd og har internetadgang til oplysninger om de respektive sygdomme samt mulighed for at slutte sig til onlinesupportgrupper.

  • Diverse faciliteter til de ansatte såsom cafeteria (kun for ansatte), pauserum med vinduer til grønne områder, mulighed for at komme ud og få frisk luft og fitnessklub.

Gennembruddet mangler

Prisen for hele Regionssygehuset Midt-Vest er $ 240 mio., hvoraf herlighederne med sikkerhed og kvalitet isoleret udgør $ 12 mio.

Stregkodning af patienter og elektronisk patientjournal skal det ny regionssygehus også udstyres med - men prisen for det indgår ikke i anlægsudgifterne, men i driften.

De ekstra udgifter er af gode grunde en bekymring for mange politikere, sygehusledere og arkitekter, og det er netop hvad design manager i den britiske patientsikkerhedsstyrelse National Patient Safety Agency, Colum Lowe, oplever.

Han er dog ikke i tvivl om, at det kun er et spørgsmål om tid, før de fysiske rammer ved et hospital er andet end blot et udtryk for lokalsamfundets stolthed, m.a.o. en smuk, måske lettere prangende bygning, som passer ind i bybilledet - men det går nu lidt trægt, må han dog indrømme.

»Vi er mere optaget af at gøre hospitalerne smukke, end at gøre dem sikre og funktionelle. Det største problem er, at overtale dem, som har pengene, ikke arkitekterne. Jeg skal i den grad retfærdiggøre, at det eventuelt skal koste mere at bygge sikkert, og at der skal bruges mere tid på at bygge et nyt hospital. Ingen nægter at det er et emne. Men ingen tager i øjeblikket ansvar for at føre ideerne ud i livet.

Arkitekter tager med kyshånd imod tilbud om at få besøg af mig, for det kan give en konkurrencemæssig fordel. Men ofte er holdningen på forhånd, at arkitektur ud fra et patientsikkerhedsmæssigt perspektiv er lig med flere omkostninger - det er nogle gange rigtigt, andre gange ikke.

Jeg må desværre konkludere, at det glade budskab endnu ikke er nået frem, selv om jeg bruger det meste af min tid, omkring 80 procent, på møder med diverse interessenter.

Vi mangler gennembruddet! Vi mangler at kunne referere til et hospital og sige: se sådan skal det gøres, og se, hvor mange penge vi har sparet! Og det var ikke så svært endda«, siger han.

Med spænding imødeser han byggeriet af verdens første hospital bygget fra grunden efter de arkitektoniske principper for patientsikkerhed og kvalitet, St. Joseph Community Hospital i West Bend, Wisconsin.

Han oplyser videre, at der i England er planer om også at bygge et patientsikkerhedshospital med 600 senge i stil med St. Joseph Community Hospital.

»Det er svært at finde virkeligt gode eksempler på design for patientsikkerhed. Det kommende engelske hospital kunne blive et modelhospital for patientsikkerhed. Hvis ikke hospitalet i West End [som åbner til maj næste år, red.] fører til signifikant bedre patientsikkerhed, så har bevægelsen inden for patientsikkerhed et problem«, udtaler Colum Lowe.

Han sætter også sin lid til, at arkitektur og design i forhold til patientsikkerhed vil indgå i kriterierne for den tiltagende akkreditering af hospitaler. Det kunne give bevægelsen en blåstempling og et tiltrængt skub i den rigtige retning.

Sikkerhed for besparelser

Hvis de anslåede besparelser udregnet af Center for Health Design ved at lave et Regionssygehus Midt-Vest holder stik, kan Colum Lowe finde trøst med hensyn til det økonomiske, for de ekstra omkostninger ved at tilgodese kravene til patientsikkerhed kan hurtigt, eller forholdsvis hurtigt, tjenes ind.

Alle beregninger er kalkeret fra konkrete projekter på en række amerikanske hospitaler.

Således regner Center for Health Design med at kunne hente $ 2,5 mio. alene det første år på grund af færre fald. Faktisk forventer Centret at antallet af fald vil styrtdykke med 80 procent, hvilket er konstateret ved et faldprojek t på Clarian Health Partners Methodist Hospital i Indianapolis. Den drastiske nedgang i de ellers mange ærgerlige fald sker blandt andet ved at placere sengen tættere på toilet og badeværelse og installere sensorer, som giver besked til sygeplejerskerne om, at en patient har rejst sig fra sengen.

Prisen for et fald er i gennemsnit sat til $ 10.000.

De fleksible undersøgelses- og behandlingsrum vil skære endnu flere omkostninger væk, nemlig $ 3,9 mio. - igen kun på et år for et sygehus med 300 senge. Årsagen er, at patienterne ikke skal fragtes fra et behandlingssted til et andet. Det koster primært mange mandetimer, og det forøger risikoen for medicineringsfejl. Center for Health Design regner med, at en patient på Regionssygehuset Midt-Vest kun skal flyttes én gang. Det er en nedgang fra det gamle regionssygehus på hele 80 procent - det er ikke unormalt, at en patient bliver flyttet tre til fire gange.

Mellem fem og ti procent af alle patienter på sygehusene får en infektion, mens de er på sygehuset, men med enestuerne på det nye Regionssygehus Midt-Vest er der en årlig besparelse på $ 80.700 på grund af 58 procent færre af sygehusets »egne« infektioner.

På medicinområdet forventer Centret at spare $ 1,2 mio. årligt på grund af kortere liggetid og færre smerter.

Der er også penge at hente, fordi færre sygeplejersker forlader stedet, fordi arbejdsforholdene nu er så gode. Det giver få udgifter til annoncer og oplæring af nyt personale.

Hvis regionshospitalet skulle blive privatiseret som et Fable Hospital eller fungere under mere kommercielle forhold end i dag, ville markedsværdien stige meget markant med $ 2,2 mio. Det ville også være mere attraktivt for den glade giver at donere penge til foretagendet i form af arv eller gaver. Center for Health Design anslår, at de årlige gaver til stige med $ 1,5 mio.

Alt i alt er der i en meget konservativ udregning kalkuleret med, at besparelserne - minus $ 0,5 mio. - går næsten lige op med de ekstra omkostninger på $ 12 mio.

De sikre enestuer

Enestuer med eget toilet og bad er måske det element, som træder tydeligst frem i litteraturen, når det gælder anbefalinger til patientsikkerhed og arkitektur. Der findes mindst 16 videnskabelige studier, som alle meget stærkt viser, at der er færre infektioner i enkeltstuer frem for flersengsstuer.

»Jeg arbejder stædigt på, at der skal være enestuer på hospitalerne. Alt andet er for usikkert«, udtaler Colum Lowe.

Det største problem ved stuer med flere senge er smitterisikoen fra andre patienter. Enten ved berøring af ting - det kan være alt fra håndtag, knapper til infusionspumper, gardiner, fjernbetjeningen til møbler - eller, som det oftest er tilfældet: at en sundhedsperson transporterer smitten fra den ene patient til den anden, primært fordi håndhygiejnen ikke er optimal.

Det kan skyldes manglende opmærksomhed om problemet, men ofte er det indretningens skyld. Der er ikke tilstrækkelig god adgang til en vask, hvor hænderne bør vaskes i det mere effektive alkohol og ikke blot med vand og sæbe.

Til skræk og advarsel kan nævnes at methicillinresistente Staphylococcus

aureus i et videnskabeligt studie er fundet på 27 procent af alle overflader i en flersengsstue. Samme studie viser, at 42 procent af alle sygeplejersker, som kom på stuen, men som ikke havde direkte kontakt med patienterne, fik stafylokokker på handskerne.

Patienter er detektiver

Ét er, hvad de fysiske rammer betyder for kvaliteten af behandlingen i liggedage, forbruget af smertestillende medicin o.l. Noget andet er, hvordan patienterne føler og oplever det.

Når de f.eks. ligger på stuerne og kigger op på det afskallede loft eller hen på de nærmest mørnede gardiner anno 1973 og hører en portør skramle forbi på gangen med røntgenudstyr med en decibelstyrke på 98, svarende til lyden fra en motorcykel.

I rapporten fra Center for Health Design funderer forfatterne med professor i marketing Leonard L. Berry, Texas A&M University, i spidsen over det spørgsmål:

»Hvordan vurderer patienter en service så diffus, vigtig, personlig og kompleks som sundhed? Svaret er, at de særligt lægger vægt på, hvad de kan se, og danner sig meninger om, hvad de ikke kan se. Naturligt indbygget ved sundhedsydelser er, at de gør patienterne til detektiver, som kigger efter tegn, som kan forsikre patienterne om, at det sygehus, den afdeling, de er indlagt på, er lægelig kompetent og god til at give pleje Bygninger, udstyr, møbler, skilte, farver, kunst, det omgivende miljø, etc giver en strøm af spor om sygehuset - og alle disse tegn, spor, har en proportionsforvrængende virkning på den måde patienter og pårørende vurderer en given institution«.

Igen og igen understreger forfatterne, at der er andre mennesker på et sygehus end patienter og pårørende. For de ansatte er sygehusets ydre og indre også kritisk i forhold til at understøtte deres commitment til institutionen, lyder vurderingen.

Rapporten uddyber med følgende

»De ansatte spenderer, trods alt, mere tid på sygehuset end patienterne. At give sundhedsydelser er både fysisk og psykisk meget stressende. Bygning og interiør fortæller historier til de ansatte. Uden ord fortæller design og arkitektur, hvordan sygehusledelsen bekymrer sig for de ansatte, og det taget i betragtning af, at få, om nogen, organisationer har så svært ved at tiltrække og fastholde personale som sygehusvæsenet. Der er nu bevis for, at design, gode ydre rammer, er et effektivt redskab til at holde på personalet og - i forlængelse heraf - tiltrække nye, gode kræfter«.

Beskeden fra Center for Health Design er klar til alle sygehusejere, ikke mindst i USA, som står over for et byggeboom:

»De fleste bestyrelsesmedlemmer og sygehusledere har kun en eller to muligheder i deres professionelle liv til at skabe en permanent arv, som vil ændre deres organisation gennem design og bygninger. Nu er muligheden til stede, og den bør ikke gå til spilde. Vi tror på, at læren for sygehusene er klar: Sørg for at skabe et miljø med design og arkitektur, som er indbydende for patienter, forbedrer deres livskvalitet og støtter pårørende og de ansatte - eller lid under de økonomiske konsekvenser i et stadigt mere konkurrencepræget sundhedsvæsen«.

Spejl i tre etager

Forskningen anviser uendeligt mange måder, hvorpå bygninger og indretning kan kvalificere behandlingen (se litteraturlisten), så her skal og kan kun nævnes et par eksempler.

Miljøpsykolog og nærmest fadder til bevægelsen med evidensbaseret design, Roger S. Ulrich, Center for Health Systems and Design, har ved en række undersøgelser påvist, hvordan indretningen påvirker patienterne.

Hermed blot et enkelt eksempel på Ulrichs evidensbaserede design, hvor det ikke kun er patienterne, som er vinderne, men også hospitalets økonomichef:

To grupper af patienter, som er sammenlignelige på alle mulige måder, bliver efter en kirurgisk operation placeret henholdsvis på en stue med udsigt til en murstensvæg og med kig til træer i et ellers veloplyst lokale.

»Trægruppen« blev udskrevet ca. en dag før kontrolgruppen, patienterne sparede hver især hospitalet for $ 500, deres forbrug af medicin, særligt det smertestillende, var lavere og de havde færre komplikationer som f.eks. svimmelhed.

Ulrich har også påvist, at udsyn til akvarier, en pejs og andre naturlige elementer reducerer stress og blodtrykket samtidig med, at patienterne bliver hurtigere helbredt.

På eksempelvis The Christus St. Michael Health Center i Texarkana, Texas, har de taget læren til sig og har etableret 17 forskellige haver til spil, møder, frokoster og ren afslapning.

I San Diego på Scripps Memorial Hospital har man brugt $ 150.000 på at omskabe en betongård til en rolig, »helende« have. Og, måske mest spektakulært, på prestigiøse Mayo Clinic i Rochester, Minnesota, har man i tilknytning til en ny 20-etagers bygning opført en væg af spejle i tredje sals højde for at reflektere mest mulig naturligt lys ind i lobbyen og patienternes venteværelser.


Referencer

  1. Center for Health Systems and Design: http://archone.tamu.edu/chsd/
  2. The Business Case for Better Buildings fra Center for Health Design er publiceret i bogen Frontiers of Health Services Management, udgivet i år af American College of Healthcare Executives (www.ache.org)
  3. Roger Ulrich et al. The Role of the Physical Environment in the Hospital of the 21st Century: A Once-in-a-Lifetime Opportunity i rapporten Designing the 21st Century Hospital Project for Center for Health Design.
  4. I byen West Bend, Michigan, er man med St. Joseph Community Hospital ved for første gang at bygge et hospital fra grunden styret af patientsikkerhed. Om projektet kan læses i artiklen Patient-sikkerhed en sag for arkitekten, Ugeskr Læger 2004;166:1703-5.
  5. The Center for Health Design: www.healthdesign.org