Et offentligt styret sundhedsvæsen

Om et par måneder genindfører regeringen det udvidede frie sygehusvalg med en ventetidsgaranti på én måned. Samtidig fastholdes skattebegunstigelsen af private sundhedsforsikringer. Derved opretholdes de to vækstgeneratorer, som indtil konflikten sidste sommer gav en ny privat sektor i sundhedsvæsenet lodrette vækstkurver. Vi håber, at genforhandling af de private udbyderes vilkår, som regeringen har besluttet, kan skabe mere lige vilkår for offentligt og privat udbud, og vi håber, at vi på sigt kan få skabt et fornuftigt samspil mellem offentligt og privat i det danske sundhedsvæsen.

Vi fik tidligere i år lavet en undersøgelse af samspillet mellem den offentlige og private sektor hos DSI, Dansk Sundhedsinstitut. Den endelige rapport kom her et par dage før Lægemødet i Ålborg. Den har allerede haft en betydelig indflydelse på den politiske proces, fordi den på trods af sit på nogle områder svage datagrundlag klarlagde nogle konsekvenser af den stigende markedsgørelse af sundhedsvæsenet: den private sektor er blevet større, end vi troede, den er blevet overkompenseret med op mod 20 procent på grund af gunstige aftaler med det offentlige og, den har givet anledning til stigende ulighed på grund af den stærke vækst i de private sundhedsforsikringer.

Lægeforeningen har fortsat ikke noget imod en privat sektor, men vi har noget imod ulighed. Vi hylder princippet om fri, lige og gratis adgang, som også er det grundlag, som den siddende regeringen bekender sig til. Derfor ser vi frem til, at nye aftaler om takster og større brug af udbud kan fjerne den forskelsbehandling, der har været mellem offentlige og private udbydere.

Vi ser også frem til, at den nye private sektor skal leve op til de samme forpligtelser, når det drejer sig om åbenhed om økonomi, dokumentation af kvalitet, udveksling af oplysninger, deltagelse i forskning og uddannelse, hvor dette er relevant. DSI rapporten afdækkede netop, at der var meget få data til rådighed fra en sektor, der nu dækker ca. fire procent af produktionen i sundhedsvæsenet. Det er naturligvis ikke holdbart, når finansieringen er offentlig.

Vi er ikke imod private sundhedsforsikringer, men det skal netop efter vores opfattelse være en privat sag og ikke noget, som har en speciel skattebegunstigelse. Vi har længe haft supplerende ordninger, bl.a. gennem sygesikringen Danmark, men disse ordninger har ikke fradragsret. Både OECD og regeringens egen skattekommissionen har påpeget den manglende logik, men af uransagelig årsager står regeringen fast på denne forskelsbehandling. Det vil dele befolkningen i de, der er på arbejdsmarkedet med forsikringer, og resten, der står udenfor og er med til at finansierer de andres privilegier.

Det, vi grundlæggende ønsker, også i den nye lægeforening, er, at vi sikrer et sundhedstilbud af høj kvalitet til hele befolkningen med fri og lige adgang. Vi ønsker et offentligt styret og offentligt finansieret sundhedsvæsen, hvor de private udbydere arbejder på en kontrakt med det offentlige, når der er tale om behandlinger for offentlige penge. På samme måde, som almen praksis og speciallægepraksis gør det i dag. Det skal være reguleret af garantier, der gælder alle patienter og gælder hele forløbet omkring sygdom: udredning, behandling og rehabilitering, og det skal være styret af princippet om, at de mest syge bliver behandlet først.