Et speget spil om Sundhedsstyrelsen

Ved mistanke om, at patienter er i fare, skal sundhedsmyndighederne reagere. Hurtigt og håndfast. I en konkret sag ville man ønske, at sagsforløbet havde været meget kortere. Her tænker jeg på det mangeårige forløb, som har udspillet sig om en vestjysk læge, hvis behandlinger foruroligede både patienter, pårørende og fagfolk.

Der er mellemregninger af menneskelig karakter, som komplicerer sagen, men Sundhedsstyrelsen er også selv kommet til den erkendelse, at forløbet i sagen – hvor lægen siden maj 2013 midlertidigt har haft frataget sin autorisation – har været for langt. Faktisk er sagen en del af baggrunden for den internationale evaluering, som styrelsen netop har gennemgået. I efteråret lancerede styrelsen en handlingsplan, der skal sikre hurtig reaktion og fokusere kræfterne på de områder, hvor risikoen for patienterne er størst.

Vigtigt er det nu, at den plan bliver til virkelighed. Det kræver fokus, resurser og politisk opbakning. Derfor er det frustrerende, når debatten løber af sporet i denne type sager. Pludselig lød der krav om flere uvarslede besøg. Det kan måske være nødvendigt i grelle tilfælde. Det må være op til Sundhedsstyrelsens konkrete vurdering. Men det er ikke realistisk at tro, at Sundhedsstyrelsen kan følge i hælene på de flere end 175.000 autoriserede sundhedsprofessionelle.

Et par sundhedspolitikere har for rullende kameraer i tv krævet Sundhedsstyrelsens direktør fyret. Det er ikke værdigt. For det første er det ikke i orden på den måde at gå efter navngivne embedsmænd – hidtil har praksis været, at politikere lagde arm med ministeren, hvis de var utilfredse med en styrelse – for det andet burde de holde sig for gode til at kræve symbolske ofre på et så spinkelt grundlag. Det gavner heller ikke Sundhedsstyrelsens evne til at tiltrække kvalificerede fagpersoner, at der efterhånden er indbygget katapult i flere af dens chefstole.

Det er til gengæld opmuntrende, at både Danske Patienter, Dansk Sygeplejeråd og fremtrædende sundhedspolitikere har holdt hovedet koldt. Sundhedsstyrelsens styrke er faglighed og troværdighed. Begge dele har vi brug for i et forbedret tilsyn med sundhedspersoner, og i det meget vigtige arbejde med en ny specialeplan, som er på vej.

Det kræver ro, respekt og politisk opbakning. Ikke, at styrelsen skal fritages for kritik. Det siger sig selv. Vi bidrager indimellem selv til den. Men det kan ikke være rigtigt, at styrelsen skal bruge sine kræfter på at manøvrere i en ældre sag – hvor kritisabel den end er – som faktisk har givet anledning til en omfattende plan for forandring af tilsynssystemet.