Skip to main content

Et spørgsmål om anstændighed

Journalist Christian Andersen, ca@dadl.dk

2. nov. 2005
3 min.

»Det offentlige sundhedsvæsen i Nordjylland vil ikke tilbyde omskæring af drengebørn, når det sker af religiøse grunde. Vi foretager omskæring på professionel vis. Operationen sker i lokalbedøvelse med sammensyning af sårrande«.

Ovenstående kunne en række læger og tolke i det nørrejyske for nylig læse i et brev underskrevet af de alment praktiserende læger Ais Jensen og Ivar Aagaard-Hansen.

Hidtil er indgrebet sket på to drenge. Én på fem år og én på syv.

Det usædvanlige tilbud har både vakt forargelse og forståelse hos kolleger, og debatten om emnet har været hed i de lokale medier.

Den lokale formand for amtets praksisudvalg, Sven Erik Aabom, mener fx, at omskæring af drengebørn er en opgave for speciallæger, ikke alment praktiserende læger, som »kaster sig ud i det, fordi de tilfældigvis har været på et kirurgisk sygehus for 15 år siden og foretaget den slags operationer«.

»Jeg har sagt til de to læger, at bare fordi de har lavet to omskæringer, er de ikke eksperter på det område. De skal ikke overtage imamens funktion, fordi de tilfældigvis har et lægediplom. Desuden har vi ikke tradition for at operere på raske børn i Danmark«, udtaler Sven Erik Aabom.

Han har drøftet problemet med kollegerne i praksisudvalget, og meningerne er delte, men den generelle holdning er, at det må være op til lægen selv at tage ansvar for sine gerninger.

Ivar Aagaard-Hansen og hans kollega er urokkelige i den gode sags tjeneste.

»Vi kan sagtens lave en om-skæring af en dreng. Når man som Ais og jeg har siddet som enelæge på Grønland og fjernet tarme, er en forhud ikke noget problem. Vi giver tilbuddet til forældre, som ønsker at få det lavet under ordentlige forhold og ikke hos en kvaksalver. Det er almindelig anstændighed, at tilbuddet skal være der, og vi har en konkurrencedygtig pris« (1.000 kr., red.), siger Ivar Aagaard-Hansen, som understreger, at han og Ais Jensen kun gør det på drenge fra fem til ni år og kun på børn, som ikke skal holdes eller tvinges.

Ivar Aagaard-Hansen sammenligner indgrebet med en kosmetisk operation for fx flyveører.

»Mange amerikanske mænd er omskårne og det er ikke nødvendigvis af religiøse grunde, men af hygiejnemæssige og traditionsbundne. Hvis der kommer en amerikaner, som ikke er muslim, og beder om en omskæring, vil jeg også gøre det«, siger Ivar Aagaard-Hansen.

Lars Lund er specialeansvarlig overlæge på Urologisk Afsnit, Viborg-Kellerup Sygehus, i et af de få amter, som tilbyder omskæring på andet end medicinsk indikation, og han mener, at de to læger grundlæggende har et godt tilbud både fagligt og etisk.

»Omskæring er et simpelt indgreb, som man dog skal have oplæring i, for der er læsioner af urinrøret, blødninger og delvis afbidning af glans. Men hvis indgrebet foregår under operative forhold og de to læger har en kirurgisk erfaring, må det være i orden«, mener Lars Lund, på hvis afdeling lægerne foretager 20-25 omskæringer om året.

Der er omkring fire gange så mange henvisninger, men på grund af kapacitetsproblemer er antallet af indgreb ikke større, hvilket Lars Lund betegner som utilfredsstillende.

»Det kan ikke have noget at gøre med tro, om man skal behandles eller ej. Argumentet om, at vi ikke har tradition for at operere på raske børn, er irrelevant, for vi vil aldrig kunne overtale forældrene til at sige, ,min dreng skal ikke omskæres`. Alternativet er populært sagt køkkenbordet hos en kvaksalver, og så ved vi, at der er risiko for komplikationer«, udtaler Lars Lund.