Skip to main content

Et sundhedscenter er ikke en orakelløsning

Journalist Christian Andersen, ca@dadl.dk

1. nov. 2005
6 min.

Lægeforeningen, Sundhedskartellet, Sygehusbranchen i Det kommunale Kartel og Amtsrådsforeningen - med andre ord samtlige centrale aktører i sundhedsvæsenet - har i en fælles udtalelse slået fast, at lægen fortsat skal være gatekeeper. Sundhedscentre eller ej.

Den fælles udtalelse blev forelagt for Strukturkommissionen forud for dens møde onsdag den 10. september.

Brevet rummer også et synspunkt, som Lægeforeningen længe har forfægtet i den stadigt mere hektiske debat i forbindelse med Strukturkommissio-nens arbejde:

Sundhedsvæsenet skal være sam-menhængende med én og kun én driftsherre.

Jesper Poulsen forklarer baggrunden for, at Lægeforeningen er gået sammen med de andre aktører med et fælles udspil:

»Vi har givet hinanden hånd på, at selv om sundhedscentre er blevet så meget omtalt, er det ikke en standardløsning på alle sundhedsvæsenets problemer. Det har været som om man har lappet hullerne i sundhedsvæsenet ved at nævne sundhedscentre uden at fortælle, hvad et sundhedscenter egentlig er. Vi er glade for sammen med Amts-rådsforeningen og Sundhedskartellet at kunne præcisere, hvad det faglige er bag al snakken, for i forbindelse med Strukturkommissionens arbejde er der begyndt at dukke meget politisk motiverede forslag op«, udtaler Jesper Poul-sen, som samtidig - uden at nævne en forkærlighed for hverken kommuner, amter eller regioner - glæder sig over enigheden om det sammenhængende sundhedsvæsen »uanset hvilken struktur vi lander på«.

»Jeg vil gå ud fra at Strukturkommis-sion tager vores udspil fra de samlede aktører på sundhedsområdet meget positivt, og håber ikke at kommissionen er forhåndsindstillet på at rulle en politisk model for sundhedscentre ud, men at man forholder sig til det faglige«, understreger Jesper Poulsen og lægger sig dermed i forlængelse af det fælles papir, som råder til at lade sundhedscentre »udgå af den løbende debat som en orakelløsning på et strukturproblem«.

Rart at blive bekræftet

Jørgen Lassen, formand for de alment praktiserende læger, fremhæver positivt, at der blandt de centrale aktører - ikke mindst hos Amtsrådsforeningens formand Kristian Ebbensgaard og formanden for Amtsrådsforeningens Sundhedsudvalg Bent Hansen - er enighed om, at lægen er gatekeeperen.

»Det er rart at få bekræftet med en klar udmelding fra alle parter med basal indsigt i sundhedsområdet, at vi praktiserende læger er patientens indgangs-port til sundhedsvæsenet. For når man fx ser på Indenrigs- og Sundhedsmini-steriets sektorrapport, har man ikke rigtigt forstået, hvad vi som læger går og laver«, siger P.L.O.-formanden.

»Vi værdsætter også, at sundhedscentrene skal tilpasses lokale behov, så det ikke bliver et bestemt koncept, som man vil mase ned, hvor der opstår huller, når der bliver lukket sygehuse. En slags konfektionssyning i stedet for det vi nu anbefaler, skræddersyning«, udtaler han.

Debatten om sundhedscentre har rejst mange spørgsmål om organisering og ledelse, men et økonomisk, praktisk problem har plaget Jørgen Lassen og han har ikke en fundet en løsning endnu:

De alment praktiserende læger sidder med et produktionsapparat i form af klinikker på fem mia. kroner. Hvad skal der ske med dem? Vil man ekspropriere dem eller hvad? spørger Jørgen Lassen.

Han har et klart svar på lægens rolle i et eventuelt sundhedscenter, selv om det fælles papir er nølende på det punkt. Ingen sundhedscentre uden læger, fastslår Jørgen Lassen.

Sejr for lægerne

Det fælles udspil kan tolkes som en sejr for Lægeforeningen, som stærkt og vedholdende har kæmpet for at bevare gatekeeper-funktionen og sikre at de praktiserende læger, praktiserende speciallæger og sygehusene er under én og samme myndighed.

Desuden er papiret en nedtoning, afmystificering, af sundhedscentrets hidtidige mantra-agtige status, som Læge-foreningen igen og igen har anfægtet, fx i en leder i Ugeskriftet (9.6.2003), hvor Jesper Poulsen skriver, at sundhedscentre »i et vist omfang er blevet lanceret som det sukker, der skal få bitterheden over lukningen af små sygehuse til at glide ned og bibeholde indtrykket af, at der fortsat vil være ,nærheder` selv i de tyndest befolkede områder«.

Samtidig er papiret en overraskelse set fra Sundhedskartellets synsvinkel. I forsommeren lykkedes det Sundheds-kartellet, efter at have publiceret en debatbog om sundhedscentre, at trænge igennem medierne med budskabet om, at sundhedscentre »kan løse en række sundhedsopgaver bedre end det sker i dag«, at de vil »give mere sundhed for pengene« og at de alt i alt »vil være en klar serviceforbedring for borgerne«.

Til Ugeskriftet (23.6.2003) udtalte formanden for Sundhedskartellet og Dansk Sygeplejeråd, Connie Kruckow, oven i købet, at sygeplejersker på sigt også kunne varetage gatekeeper-funktionen, hvorved sundhedscentrene blev endnu en indgang til sundhedsvæsenet for patienterne. De praktiserende læger så hun ikke nødvendigvis som en aktør i centrene.

Kovendinger

Connie Kruckow forklarer, hvorfor Sundhedskartellet alligevel er medunderskriver på papiret fra Lægeforenin-gen, Amtsrådsforeningen og Sygehus-branchen i Det Kommunale Kartel:

»Vi er med i det fælles udspil, fordi både Lægeforeningen og Amtsrådsfor-eningen har taget en kovending i debatten om sundhedscentre. Hvis man kigger i artikler og udsagn fra de to foreninger, som før har taget afstand fra sundhedscentre, synes jeg, at det er banebrydende, at ordet sundhedscentre står hele fire gange på én side.

Jeg kan også konstatere med papiret, at vi er enige om, at patientforløbene ikke er tilfredsstillende. Jeg er også glad for, at sundhedsfremme og forebyggelse ifølge alle parter skal indgå i den samlede prioritering af sundhedsvæsenet. Samlet set synes jeg, at det, Lægefor-eningen og Amtsrådsforeningen rystede på hovedet af for et par måneder siden, nu er blevet til en enighed om, at sundhedscentre også er en mulighed«.

Om gatekeeper-rollen siger hun:

»Jeg har ikke tænkt mig i denne omgang at gå ind og anfægte lægernes rolle som gatekeepere.

Det var meget magtpåliggende for lægerne, at egen læge skal være gatekeeper, og jeg kan godt leve med, at det står i det fælles udspil, som jo altid vil være et kompromis af forskellige interesser«.

Vil du hermed udelukke, at sygeplejersker også kan være gatekeepere?

»Nej«.

I Sundhedskartellets rapport er der detal-jerede beskrivelser af, hvordan man forestiller sig et sundhedscenter kan fungere, og rapporten foreslår direkte at etablere sundhedscentre. Det er modsat udspillet til Strukturkommissionen. Hvordan forklarer du det?

»Vi har ikke sagt, at man skal lave sundhedscentre, men at man kan opfylde nogle klare, velbegrundede behov for patienterne ved at lave sundhedscentre, og vi har i rapporten givet en række gode eksempler på, hvorda n det kan lade sig gøre. Min oplevelse er, at vi med rapporten om sundhedscentre har ladet en snebold rulle, og den er nu blevet kæmpestor«.

Hvordan fortolker du det fælles udspil med hensyn til lægens rolle i et sundhedscenter?

»I udspillet er der ikke lagt nogle begrænsninger ind i personalesammensætningen i et sundhedscenter«.

Omvendt står der så ikke eksplicit hvem der skal være aktørerne i et sundhedscenter?

»Nej«.

Kartellerne

Sundhedskartellet og Sygehus-branchen i Det Kommunale Kartel organiserer al sundhedspersonale- undtagen læger.

Sundhedskartellet er en forhandlings- og samarbejdsorganisation for knap 100.000 beskæftigede i sundheds- og socialsektoren og tæller følgende 12 medlemsorganisationer: Dansk Syge-plejeråd, Dansk Socialrådgiverfor-ening, Dansk Tandplejerforening, Danske Fysioterapeuter, Den Almindelige Danske Jordemoder-forening, Ergoterapeutforeningen, Danske Bioanalytikere, Farmako-nomforeningen, Økonomaforenin- gen, Foreningen af Radiografer, Danske Afspændingspædagoger og Lands-foreningen af Statsauto-riserede Fodterapeuter.

Sundhedskartellets udspil om sundhedscentre kan læses på www.sundhedskartellet.dk.

Sygehusbranchen i Det Kom-munale Kartel, som består af ca. 40.000 medlemmer, består af de LO-organisationer, der har medlemmer på sygehusene, og det er social- og sundhedsassistenter, rengøringspersonale, lægesekretærer, køkkenpersonale, håndværkere og administrativt personale.