Et Videnscenter om kvalitet i sundhedsvæsenet

Hvis sundhedsministeren ikke kan skabe ny fremdrift for arbejdet med Den danske kvalitetsmodel, risikerer kvalitetsarbejdet i den danske sundhedssektor at gå i stå. Det er budskabet i et fælles svar fra Lægeforeningen og Dansk Medicinsk Selskab til Lars Løkke Rasmussen i dette nummer af Ugeskriftet. Et svar på hans kronik i forrige nummer om et åbent og gennemsigtigt sundhedsvæsen. Lammelsen i arbejdet med kvalitetsmodellen er en trussel mod denne vision, derfor må der handles. Mest effektivt ville det være at etablere en helt ny institution: et Videnscenter om kvalitet i sundhedsvæsenet, VOKS, der kan rumme alle kvalitetsinstitutionerne på det centrale niveau. Med en bestyrelse, der repræsenterer både myndigheder og driftsherrer og en ledelse med stor autonomi. Det er gjort med stort held i England med oprettelsen af National Institute for Clinical Excellence, NICE. Arbejdet her er mindre følsomt over for skiftende politiske strømninger, og det er befriet for mulige magtkampe mellem myndighed og driftsherrer. Og det er præcis dette problem, som har ramt arbejdet med Den danske kvalitetsmodel. Den er blevet født med de samme arvelige sygdomme, som plager det nuværende system med kassetænkning og stridigheder om beslutningsretten og betalingspligten. Man kan håbe, at en strukturreform vil afhjælpe nogle af disse svagheder, men det kan først ske efter et valg, der finder sted om næsten to år. Forlænges kvalitetsmodellens nuværende coma i så lang tid, kan den meget vel være afgået ved en stille død inden.

Et Videnscenter om kvalitet i sundhedsvæsenet ville løse den gordiske knude. I form af et fælles hus for sekretariatet for Den danske kvalitetsmodel, hvis organisatoriske forankring er til debat for tiden, for Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, CEMTV, der i dag er placeret under Sundhedsstyrelsen og fra 2004 også er sekretariat for referenceprogrammer, samt Institut for Rationel Farmakoterapi, IRF, der hører under Lægemiddelstyrelsen. Ved i første omgang at samle disse tre nævnte funktioner kan kvalitetsmodellen få en administrativ forankring i et kvalitetsudviklingsmiljø. VOKS kan siden blive et omdrejningspunkt både for midlertidige og mere permanente landsdækkende kvalitetsinitiativer på sundhedsområdet.

VOKS ville bl.a. kunne løse problemet med, at akkreditering efter anerkendte internationale standarder bør foretages af uafhængige instanser. VOKS, med sekretariatet for Den danske kvalitetsmodel, kunne styre kvalitetsvurderingen uafhængigt af sygehusejerne. Både Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen har faglige kontorer, der rådgiver ministeren og andre myndigheder. Derudover har de tilknyttet henholdsvis CEMTV og IRF, der producerer viden på kvalitetsområdet og har en rådgivende funktion i forhold til sundhedsvæsenet og det politiske niveau. Det ville styrke deres faglige status, hvis de ikke lå i styrelser, underlagt politisk kontrol. Det ville også styrke processen omkring sundhedspolitiske beslutninger, hvis de to organer var uafhængige faglige rådgivere. CEMTV og IRF er i forvejen på finansloven. Sekretariatet for Den danske kvalitetsmodel ligger for øjeblikket i Sundhedsstyrelsen og bringer derfor også penge med. Det er altså marginalt, hvor meget denne konstruktion ville koste, fordelene taget i betragtning. Alternativt kunne VOKS finansieres helt eller delvis af de institutioner, der skal kvalitetsvurderes. Kvalitetsarbejdet kendetegnes i dag ved en lang række ambitiøse enkeltprojekter, der lever i kraft af ildsjæle. Etablering af et videnscenter for kvaliteten kunne medvirke til at sikre et konstant blus under kvalitetsarbejdet i Danmark.