Skip to main content

Etik

Overlæge Ole J. Hartling

4. nov. 2005
4 min.

Etiske overvejelser synes at være mere nødvendige nu end nogen sinde. Et væld af nye muligheder gør, at vi hele tiden kommer til at tage stilling. Tage stilling på ny. Jo mere vi kan teknisk, jo mere vi magter, jo mere vi kan gribe ind i, des mere må vi tænke over, hvad vi bør. Bør vi det, vi kan? Hvad bør vi gøre af det, vi kan? Man har ligefrem kaldt etik for »bør-lære«.

Kræver en ny teknologi en ny etik? Som svar på det spørgsmål taler Rudolph Arendt om den uindhentelige side af etikken [1]. Etikken har ganske vist en indhentelig side, men denne er bestemt af det uindhentelige. Han bruger trafikken som eksempel: »Vi har helt andre færdselsregler i dag end for 100 år siden, hvor man kørte med hestevogn. Betyder det, at trafikmoralen er blevet en anden? Ja for så vidt, som vi derved forstår de konkrete regler for en bestemt adfærd; her er de gamle regler blevet indhentet af en ny situation, der kræver udskiftning af reglerne. Men det skyldes ikke, at den etiske grundholdning er ændret, men at situationen er blevet ændret. Grundholdningen - ja det grundlæggende - er stadig, at vi skal vise hensyn til vore medtrafikanter og ikke sætte deres liv og førlighed på spil. Havde vi de samme regler i trafikken i dag som for 100 år siden, ville vores etiske grundholdning derimod være blevet forandret. Så var vi blevet mindre hensynsfulde og mere brutale. Den samme etik kræver netop forandret trafikmoral i form af andre færdselsregler«.

Etiske spørgsmål er altid dilemmaer. Etiske spørgsmål har dilemmaets natur, siger man. Dilemma er græsk og betyder egentlig to sætninger eller to antagelser. Man kunne oversætte det ved det gamle danske ord tvesind. Men i virkeligheden kan man være i syv sind, som jo udtrykker, at man kan være forfærdeligt i tvivl. Hvordan skal man dog vælge? Vælge mellem to onder - eller mellem to goder, for man bør - ja bør - man bør jo vælge det bedste, det som vil blive det bedste. Og hvordan vælge?

Man kan forsøge at anlægge nogle principper, når man træffer valg i etiske spørgsmål. Man kan også sige, at man i beslutninger og valg vil efterleve nogle principper. Det kunne være princippet om barmhjertighed, princippet om at respektere menneskers selvbestemmelse eller princippet om, at et menneske skal være formål i sig selv.

Men det er stadig ikke let, for man kan ikke blot slavisk anvende en anskuelse eller et princip. Fordi forskellige etiske spørgsmål fordrer, at man lægger varierende vægt på de principper og de anskuelser, som man finder vedkommende og udslagsgivende. Altså: man kan ikke, når man skal træffe valg i et dilemma, lægge sig så fast på et bestemt princip, f.eks. barmhjertighedsprincippet, at man anskuer alle spørgsmål alene ud fra det princip. Man skal ikke blive så principfast og sidde så fast i saddelen, at man bliver principrytter. Graucho Marx siger: »These are my principles ... If you don't like them I have others!«.

I et aktuelt dilemma, om hvorvidt et barn skal kunne udvælges ved hjælp af ægsortering og være donor for en syg søster eller bror, må man spørge, om man alene skal lægge vægt på barmhjertighed over for den syge, eller der også bør gælde andre principper, som f.eks. at undgå tingsliggørelse af et menneske, eller at modvirke en stigende materialistisk kultur i forbindelse med undfangelse.

Løsning af etiske problemer består netop ikke i at anvende kun et princip, men flere, som afvejes mod hinanden. Det kan altså synes så relativt, hvad der er godt og rigtigt i en sammenhæng, men det er jo præcis relativt, fordi der er nogle målestokke, som er absolutte. Med en formulering af forfatteren G.K. Chesterton kan man sige, at etik ikke er begyndt på den måde, at den ene mand har sagt til den anden: »Jeg vil lade være med at slå dig, hvis du vil lade være med at slå mig!« Nej, det er snarere opstået sådan, at de har sagt: »Vi slår ikke på hinanden på dette hellige sted!« Etikken henter sit egentlige argument, dvs. sin egentlige begrundelse uden for os selv [2]. Netop fordi vi ved og ikke stiller spørgsmål ved det fælles og grundlæggende, at man skal gavne sit medmenneske, at man skal være barmhjertig, at man skal holde sine løfter osv., kan vi nærmere diskutere, hvordan disse absolutte værdier bedst tilgodeses. Altså hvordan det gode fremmes bedst.

Etik deles ikke sjældent op i begrebskategorier alt efter hvilken indfaldsvinkel, man anvender. Det kan være deskriptiv etik, normativ etik og metaetik. Eller etik rubriceres som nytteetik eller pligtetik. Eller etik klassificeres og tilknyttes særlige områder og kaldes medicinsk etik, forskningsetik osv. Begreberne anvendes samtidig og overlappende og på kryds og tværs. Ikke sært at man kan synes, at etik involverer det hele, eller det hele involverer etik. Dette temanummer om etik er naturligvis ikke udtømmende, men rækken af artikler er vidtfavnende og spænder helt fra overordnede begreber som f.eks. »menneskesyn« af Povl Riis til handlingsorienterede (operationelle) etiske retningslinjer, som vi f.eks. møder i Hans-Henrik Bülows artikel om behandlingsophør.



Korrespondance: Ole J. Hartling , Klinisk Fysiologisk Afdeling, Vejle Sygehus, DK-7100 Vejle. E-mail: oha@vs.vejleamt.dk

Interessekonflikter: Ingen angivet


Referencer

  1. Arendt R. Det byder sig selv. Bibl Læger 1999;191:236-47.
  2. Chesterton GK. Fritænkeri og Rettroenhed. København: J. Frimodts Forlag, 1957.