EU-dom »en bombe« under rådighedsvagterne

Den tid, læger tilbringer i tilstedeværelsesvagt på sygehuset eller som rådighedsvagt i hjemmet, skal gælde som arbejdstid, selv når de ikke behandler patienter.

Det har generaladvokaten, som er EF-domstolen øverste juridiske rådgiver, netop afgjort i en sag, som var rejst af Tyskland. Anbefalingen vil betyde en afklaring af komplicerede arbejdstidsregler i EU's medlemslande.

Afgørelsen kan i sin yderste konsekvens blive »en bombe under den måde, vi tilrettelægger arbejdet på«, siger FAYL's formand, Mette Worsøe.

Ifølge de gældende regler skal tre betingelser være opfyldt, hvis tid, der tilbringes på arbejdsstedet, skal tælle som arbejdstid: Den ansatte skal være på arbejdsstedet, stå til rådighed for arbejdsgiveren samt være klar til at udføre sit hverv.

Sagen drejede sig om en tysk læge, som seks gange om måneden havde vagter på mellem 16 og 25 timer på hospitalet. Her var en seng til rådighed, og lægen fik kompensation i form af frihed og ekstra betaling.

Der ventes endelig afgørelse ved domstolen i den nærmeste fremtid, og som regel følger dommerne her generaladvokatens anbefalinger.

- Vi bliver nødt til at diskutere afgørelsen i forhold til den måde, vi tilrettelægger vores vagtarbejde på, og for, hvad vi definerer som hvile- og arbejdstid, sagde Mette Worsøe på FAYL's repræsentantskabsmøde.

Radikal ændring

Dagen efter mødet, hvor Mette Worsøe blev valgt som ny formand for FAYL, fløj hun til Wien for at deltage i et møde i de europæiske yngre lægers sammenslutning, PWG. Her blev afgørelsen også debatteret. I dag er der ingen EU-lande, hvor arbejdet tilrettelægges som generaladvokatens afgørelse lægger op til, fortæller Mette Worsøe fra Wien. Det var hendes opfattelse, at de nordiske lande nok er de, som er tættest på at opfylde reglerne som dommen tolker dem.

Som tingene fungerer nu, er FAYL og arbejdsgiverne enige om, at man lever op til EU's arbejdstidsregler.

- Men der tolkes lige nu på livet løs, og ender det med, at det danske sygehusvæsen følger generaladvokatens afgørelse til punkt og prikke, så den også gælder for rådighedsvagterne, vil det ifølge Mette Worsøe være »en bombe« under det nuværende system.

- Det vil betyde en radikal ændring i den måde, vi tilrettelægger vores vagtarbejde på - både for overlæger og yngre læger, vurderer hun.

Dommen vil i sin yderste konsekvens betyde, at både rådighedsvagterne i hjemmet og de lange tilstedeværelsesvagter med hvileperioder skal honoreres med fuld løn.

- Dommen vil kunne bruges til at bedre vilkårene for nogle, siger Mette Worsøe.

- Men andre kommer til at lave radikalt om på deres arbejdstilrettelæggelse. Der skal jo stadig være nogle, som skal være der hele natten til at lave akut, uopsætteligt lægearbejde.

- Min største bekymring er for rådighedsvagterne. Som det er nu, har man dem på tilkald, klar til det, de skal bruges til, men de kan hvile hjemme. Det er en god ordning, som det kan blive svært at bevare.

- Sammen med arbejdsgiverne kommer vi til at se på, hvad det vil betyde for os. Men det vigtigste at have for øje er, at vi skal tilrettelægge arbejdet, så det bliver mest hensigtsmæssigt, også når det drejer sig om patientsikkerhed.