EU sætter patientsikkerhed på dagsordenen

LUXEMBOURG

I 10 procent af alle indlæggelser sker der en utilsigtet hændelse - det gælder i Danmark som internationalt. I Danmark dør mellem 1.500 og 5.000 patienter af den grund.

Internationalt kan vi kun gisne og gyse om dødstallet.

Politikerne har efterhånden indset, at en indsats over for patientsikkerhed er afgørende nødvendig og med vedtagelsen af Luxembourg-deklarationen om patientsikkerhed er emnet sat på dagsordenen i EU.

Deklarationen blev vedtaget på konferencen »Patient Safety - Making it happen!« den 4.-5. april afholdt i fællesskab af EU-kommissionens Generaldirektorat for Folkesundhed og Forbrugerbeskyttelse og det luxembourgske formandskab for EU.

Regeringerne i Luxembourg og EU's kommende formandsland England har allerede godkendt deklarationen, og det samme har EU-Kommissionen.

»Vi vil arbejde på at finde flere resurcer til området«, sagde EU-kommissær Markos Kyprianou, Generaldirektoratet for Folkesundhed og Forbrugerbeskyttelse.

Deklarationens anbefalinger om blandt andet at skabe et EU-forum om patientsikkerhed, om at samarbejde med WHO om en vidensbank med best practise, om støtte til nationale projekter og om at indarbejde patientsikkerhed i alle EU-regulativer angående medicinsk udstyr og servicer, vil om alt går vel allerede blive taget op på næste møde, hvor unionens sundhedsministre mødes.

Luxembourg-deklarationen er samtidig Lægeforeningens formand Jesper Poulsens svendestykke som international lægepolitiker. Således er deklarationen langt hen ad vejen fra ord til andet forfattet af Jesper Poulsen.

Nationalt har han været primus motor bag loven om patientsikkerhed, hvor Danmark med et nationalt indberetningssystem for utilsigtede hændelser er international i førerfeltet, hvilket talerlisten på EU-konferencen bar præg af, hvor også lederen af H:S Enhed for Patientsikkerhed, overlæge Beth Lilja Pedersen, deltog.

Internationalt har Jesper Poulsen som næstformand i den europæiske lægeforening, Standing Committee of European Doctors længe kæmpet patientsikkerhedens sag, og han var formand for den arbejdsgruppe bestående af de vigtigste interessenter på sundhedsområdet, som arrangerede konferencen i Luxembourg.

Det kan betale sig

Susan Williams, den administrerende direktør for den britiske patientsikkerhedsstyrelse, National Patient Safety Agency, bragte et hidtil underbelyst emne frem på konferencen, som måske vil få politikerne op af stolene og sætte endnu mere skub i bestræbelserne på at gøre mere for patientsikkerheden:

Det kan betale sig!

Hermed menes ikke i sparede lidelser for patienterne, men i kroner, euro og pund.

National Patient Safety Agency (NPSA) har i samarbejde med Alistair Grey fra Health Economics Research Centre på Oxford Universitetet i en ny rapport (1) lavet en metaanalyse af den hidtidige forskning på området i Storbritannien, og er nået frem til følgende tankevækkende konklusioner:

Udgangspunktet er, at omkring 10 procent af alle indlæggelser er forbundet med en utilsigtet hændelse, eller som de siger i NPSA »a patient safety incident« - for »en utilsigtet hændelse« lyder i befolkningens ører som en hvidvaskning af sundhedspersonalet, argumenterede Susan Williams.

• De 900.000 patienter, som årligt rammes af en eller flere patient safety incidents, koster omkring £ 1 mia. på grund af forlænget hospitalsophold - i gennemsnit 8,5 ekstra sengedage.

• Mere end £ 1 mia. koster det at behandle infektioner, som patienterne har fået under indlæggelsen.

• Mere end £ 450 millioner udbetales fra de offentlige kasser til erstatning for patient safety incidents. Antallet af klage- og erstatningssager er i øvrigt indtil videre meget lavt i forhold til de mange tilfælde af anslag mod patientsikkerheden - op mod 97 procent af de patienter, som rammes af utilsigtede hændelser, klager ikke og søger ikke erstatning.

• Prisen for at suspendere personale midlertidigt eller permanent er £ 29 mio.

En række andre mere eller mindre håndgribelige faktorer er med til at påvirke bundlinjen, ikke mindst tab af omdømme, pointerede Susan Williams.

For at gøre sagen forståelig har NPSA forsøgt at overføre besparelserne på et fiktivt hospital med 500 senge, og her ser udregningen således ud:

Med 30.000 indlæggelser forventes 3.200 patienter at blive udsat for en utilsigtet hændelse, hvoraf de 1.500 af slagsen kunne forebygges. De utilsigtede hændelser fører til 27.400 ekstra sengedage. Antallet af klager, som fører til erstatning, er 20. I alt koster det hospitalet p.a. £ 8,6 mio, heraf £ 1,2 til klagesagerne.

NPSA har også forsøgsvis overført tallene på en sygehusregion på 1,5 mio. indbyggere, og her stiger udgifterne »epidemisk«, som Susan Williams udtrykte det:

Sygehusregionen har 339.000 indlæggelser, og 36.600 patienter rammes af en patient safety incident. Af disse vurderes ca. halvdelen, 17.300, til at kunne forebygges. De mange hændelser eller tilfælde af brud på patientsikkerheden medfører 311.500 ekstra sengedage. For regionens hospitaler betyder det ekstra udgifter på £ 84,1 mio., omkostninger til flere konsultationer i primær sektor vurderes til £ 8,8 mio., og der vil blive udstedt flere recepter svarende til en udgift for regionen på £ 18,8 mio. Firkantet sagt skal sygehusregionen betale mere end £ 112 mio., fordi patientsikkerheden ikke er i orden. Derudover kommer erstatninger til tilskadekomne patienter på £ 13,3 mio, hvorefter den samlede pris bliver ca. £ 125 mio.

Susan Williams redegjorde også for, hvordan en systematisk anvendelse af infusionspumper, som ofte er skyld i utilsigtede hændelser, kan give anledning til en markant besparelse. NPSA tog derfor initiativ til et projekt med udgangspunkt i rodet med infusionspumperne.

»Vi fandt ud af, at hospitalerne havde 31 forskellige infusionspumper. Typisk lå 65 procent af dem ubrugte hen, var svære at få fat i, de var dårligt vedligeholdt og rengjort, og der manglede ofte forskellige dele til pumperne. Sygeplejersker ledte bogstaveligt i timer for at finde infusionspumper, som fungerede normalt.

Ved at standardisere området med infusionspumper og skabe et centralt lager kunne hvert hospital spare £ 120.000 pr. år, eller £ 33 mio. nationalt. Besparelsen udregnet på baggrund af: udnyttelsesgraden af udstyret, mindre vedligeholdelse, besparelse i arbejdstid (svarende til to sygeplejersker pr. afdeling) og, ikke mindst, færre utilsigtede hændelser«, sagde Susan William.

Et andet enkelt, håndgribeligt eksempel på, hvordan en simpel investering og ændring af adfærd kan betyde kolossalt for både patientsikkerheden og omkostningsniveauet på sygehusene, er håndhygiejnen hos sundhedspers onalet.

NPSA har gennemført et succesfuldt pilotprojekt om håndhygiejne, som senere i år vil blive udbredt som en kampagne til hele Storbritannien.

Susan Williams fortæller:

»For en udgift på £ 3.000 pr. år til indkøb af alkoholbaseret håndvaskemiddel og vores kampagnemateriale om håndhygiejne for et hospital med 500 senge med 20.000 indlæggelser vil det føre til en besparelse på £ 460.000 pr. år eller en reduktion i sengedage på 1.540. Nationalt forventer vi, at kampagnen vil føre til 450 færre dødsfald og besparelser på £ 140 mio.

Vi går ud fra, at kampagnen vil medføre en reduktion i infektioner på 9 procent, som er et konservativt skøn. Selv med en reduktion i infektionsraten på 0,1 procent vil det kunne betale sig at gøre en indsats. Vi har ikke råd til at lade være med at handle. Vi bliver nødt til at indføre en cost-benefit-metodologi over for både medicin, instrumenter og processer i forhold til patientsikkerhed.«

Sikkerhed topprioriteret

Patienternes egen rolle i patientsikkerhedsarbejdet fik en stor plads på konferencen, hvor blandt andre Angela Coulter, administrerende direktør i forskningsinstitutionen Picker Institute Europe, meldte klart ud:

»Patienten bliver typisk betragtet som et passivt offer. Men patienten er vigtig og aktiv part i at sikre sikkerheden i sundhedsvæsenet.«

Budskabet var, at patienter kan forebygge fejl og utilsigtede hændelser, hvis patienterne er tilstrækkeligt ekviperede med viden og måder at håndtere den viden på.

Angela Coulter gjorde klart, at de europæiske patienter i stigende omfang kræver kvalitet af behandlingen - herunder en øget opmærksomhed på sikkerheden. En rundspørge foretaget af Picker Institute Europe blandt 8.000 voksne personer i otte europæiske lande viser, at mellem 80 og 90 procent af de adspurgte selv ønsker at vælge en behandler, men ca. halvdelen af interviewpersonerne synes og er frustrerede over, at de ikke har tilstrækkelig information til at gøre det.

»Patienter kan på ingen måde i dag vælge en sikker behandler, medmindre de på en eller anden måde skaffer sig inside information. Der er en stigende efterspørgsel fra patientside om kvaliteten af behandlerne - inklusive sikkerhedshistorien bag den pågældende læge«, oplyste Angela Coulter, som tilføjede, at patienter mere og mere ønsker at bliver inddraget i beslutningerne om undersøgelse og behandling, og hun kunne noget overraskende oplyse, at ønsket om at være aktiv part i beslutningerne gælder uanset alder.

En undersøgelse hos engelske patienter, som Picker Institute Europe har lavet, viser faktisk, at viden om lægens kvaliteter, hermed menes primært lægens »generalieblad«, er det højeste ønske hos patienterne forud for en undersøgelse og behandling.

Næst efter sikkerheden nævnte patienterne disse emner nævnt i prioriteret rækkefølge: Muligheder for genoptræning, renlighed, kvalitet af plejen, kirurgens erfaring, operationsresultat og, først her, ventetiden.

Mere end en tredjedel af interviewpersonerne nævner, at muligheden for at vælge en sikker læge, er det væsentligste.

»Patienterne sagde, at hvis ikke de havde de oplysninger om sikkerheden, kunne de kort og godt ikke træffe ordentlige beslutninger om deres behandling«, fortalte Angela Coulter.

Rodney Elgie, president for European Patients' Forum, trak en for Ugeskriftets trofaste læsere en gammel hest på banen, djøf'iseringen, men med patientsikkerheden som omdrejningspunkt, hvilket er nyt, var der stadig vrinsk i den gamle ganger.

Grundlæggende mener han, at politikere og djøf'erne går efter kvantitative mål i stedet for kvalitative. Det er efter Rodney Elgies mening lettere at blive valgt, fordi du som politiker har skåret ned på ventelisterne og har fået opereret flere cancerpatienter end det er at gøre noget for patientsikkerheden.

De politiske vilkår og et mere og mere omkostningsstyret, djøf'iseret sundhedsvæsen, som ikke tager individuelle hensyn, lider patientsikkerheden under, mener han.

»Utvivlsomt er det en fordel for patienterne, at der er kortere ventetider. Især for en patient på 75 år som i stedet for at vente to år på en hofteoperation kun skal vente to måneder! Men der er også ulemper ved den politiske og målstyrede modus operandi. Hvis du ansætter en administrerende direktør uden medicinsk uddannelse for et hospital, hvordan kan du så være sikker på, at vedkommende i dybden forstår sundhedspersonalet og deres bekymringer for patienterne? Jeg forestiller mig et ramaskrig, hvis man udnævnte en cand.mag. som leder af et atomanlæg i stedet for en atomfysiker.

Behovet for at efterkomme politikernes ønsker om ventetider har ofte ført til umulige byrder på sundhedspersonalet, og det går ud over patientsikkerheden. Operationsstuer og -udstyr bliver ikke tilstrækkeligt steriliseret, køleskabe har ikke den rette temperatur, personalets arbejdstøj vaskes ikke så ofte som det burde, etc. Patienterne er også bekymrede over stress-niveauet på hospitalerne, som fører til dårligere kommunikation og øger risikoen for sikkerheden«, sagde Rodney Elgie.

Svært at stå frem

Ændring af kulturen, vaner og traditioner i sundhedsvæsenet for at styrke patientsikkerheden optog mange talere på konferencen - for problemet med kulturen gælder alle lande.

Jesper Poulsen nævnte selv målet om en kultur, hvor det ikke medfører skyld og skam at stå frem og indrømme utilsigtede hændelser. Angsten for at begå en fejl får en tredjedel af danske læger til at overveje at skifte profession, fortalte Jesper Poulsen.

Maria Wedin, formand for udvalget for patientsikkerhed i European Association of Senior Hospital Physicians, sagde:

»Det væsentligste i arbejdet for patientsikkerhed er at ændre holdningen til utilsigtede hændelser blandt sundhedspersonalet, vi må væk fra kulturen med naming, shaming og blaming. Vi må så langt som muligt bestræbe os på at skabe en kultur uden personlig skyld. Her kan vi tage ved lære af flybranchen. Her er der ingen, som er bange for at indgive en rapport om fejl eller næsten fejl. Det er en rutine.«

Maria Wedin fortalte, at i Sverige bruger de yngre læger af angst for at begå fejl 10 procent af deres arbejdstid med defensiv medicin. De tager initiativ til unødvendige og bekostelige undersøgelser for at beskytte sig selv mod eventuelle embedsmæssige sanktioner.

Ph.d. Marlene Dyrløv-Madsen, Forskningscenter Risø, fremlagde på konference konklusioner fra en undersøgelse om lægers og sygeplejerskers holdning til at rapportere utilsigtede hændelser.

Hendes spørgeskemaundersøgelse viser, at 34 procent af lægerne har været tilbageholdende med at nævne egne utilsigtede hændelser og fejl over for kolleger. De tre væsentligste årsager til at holde oplysningerne for sig selv er i følgende orden: Angst for at komme i pressen, manglende tradition for at gøre det og risikoen for at få en reprimande.

Det er først og fremmest de yngre læger, og især kvinderne, som er uvillige til at røbe deres fejl og utilsigtede hændelser.

Den forholdsvis store gruppe af læger, som er tilbageholdende med at give de angiveligt følsomme oplysninger videre til kolleger og overordnede står i kontrast til de 70 procent af lægerne, som mener, at de vil rapportere fejl og utilsigtede hændelser, hvis andre kan få nytte af oplysningerne. Hele 74 procent af interviewpersonerne mener, at mere åbenhed kan forbedre patientsikkerheden.

Tillid slået ihjel

I debatten om de træge kulturændringer blandt sundhedspersonalet for at indføre patientsikkerhed lykkedes det Lægeforeningens formand Jesper Poulsen at give udtryk for sin frustration over indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussens ide om at udstille læger, som har fået en klagesag, for offentligheden på en hjemmeside.

» ;En ændring af kulturen i sundhedsvæsenet, så det bliver naturligt at indberette utilsigtede hændelser, sker ikke over night, men er et langt sejt træk. Lov om patientsikkerhed hjalp i sig selv med til at øge tilliden til systemet. Loven indikerede, at her skulle der ikke peges fingre ad nogen, her var formålet ikke at retsforfølge læger og sygeplejersker, som laver utilsigtede hændelser. Derfor var det meget overraskende, at der fra samme ministerium kort tid efter kom et forslag om, at man på en internetside skulle kunne se, hvilke læger der havde lavet fejl og havde været igennem klagesager. Med det forslag tog det to dage at slå den tillid ihjel, som det havde taget år at bygge op«, sagde Jesper Poulsen.