EU-sundhed ind ad bagdøren

Spørgsmålet om grænserne for EU's lange arm på sundhedsområdet er igen blevet aktuelt. EU's irske kommissær for sundheds- og forbrugerbeskyttelse, David Byrne, har netop luftet sin plan om at indføre EU-restriktioner for rygning på arbejdspladser, herunder hotel- og restaurationsbranchen. Han er inspireret af et forbud fra hjemlandet, hvor de berømte irske pubber har ført en brav, men hidtil forgæves kamp mod et totalforbud, der træder i kraft fra januar næste år.

God sag eller ej, så har kommissær Byrne det problem, at EU-traktaten forbyder harmonisering på sundhedsområdet, bortset fra minimumsstandarder for blodprodukter og humant væv. Byrne er helt klar over denne juridisk-tekniske hæmsko. Derfor skal den ny tobakslovgivning laves i samarbejde med EU's kommissær for beskæftigelse og sociale forhold, hvor EU juridisk set står stærkere. Her handler det nemlig også om at sikre lige vilkår for alle lande på EU's indre marked. Og den generelle bestemmelse om det indre marked lukker op for harmonisering af områder, der har indvirkning på sundhed, sikkerhed og miljø. Det hele skal foregå på »basis af et højt beskyttelsesniveau«.

Som kommissær Byrne udtrykker det: »Den irske lovs motivation for at forbyde rygning i pubber og restauranter er i høj grad inspireret ikke blot af et behov for at beskytte kunderne, men også dem, der arbejder i dette miljø. Når man tager forholdet mellem passiv rygning og de skadelige konsekvenser for helbredet i betragtning, så ligger der et klart juridisk spørgsmål, vi som lovgivere må se på. I sidste ende kan det blive en sag om arbejdsgivers ansvar over for ansatte, der har været udsat for denne risiko«, siger Byrne.

Tidligere dansk sundhedsminister Torben Lund, i dag medlem af Europa-Parlamentets sundheds- og miljøudvalg, siger om brugen af arbejdsmarkedet som påskud for at EU-regulere: »Det bliver for skrapt. Regulering af caféer og restauranter er fuldstændig misbrug af det indre marked som begrundelse. Hvorfor skal EU blande sig i hvordan caféerne indrettes i Rom? Her kan der jo ikke tales om nogen konkurrence over grænserne, der forvrides, som for eksempel hvis virksomheder i ét EU-land pålægges dyre miljøregler, der gør det sværere for dem at konkurrere med et andet EU-lands virksomheder, der ikke skal overholde de samme regler«, siger Lund.

På et andet omstridt sundhedsrelateret område, tobaksreklamer, hvor EU's ret til at lovgive også er ude i det hårfine felt, vurderer Lund dog, at det er i orden, at EU tager fat med fælles reklameforbud og sundhedsadvarsler på pakkerne. Også selvom der igen er tale om sundhedslovgivning ad bagvejen.

»Det er svært at anfægte, det er fornuftigt med fælles EU-regler her. Uden det ville vi skabe en næsten umulig situation for tobaksfabrikanterne«, siger Lund.

EU's første direktiv fra 1998 om forbud mod tobaksreklamer tager udgangspunkt i den logik, at mange EU-lande allerede har love, der i forskellig grader har sat ind med forbud mod tobaksreklamer. Og fordi aviser og blade i stigende grad er produkter, der også sælges i andre EU-lande end i hjemlandet, kan forskelle mellem de enkelte landes love skabe hindringer for den fri udveksling af varer. Med EU-optik er det ulige vilkår mellem landene, der retfærdiggør EU-harmonisering. Konkret kan forskelle i adgangen til tobaks-sponsorering af større sportsbegivenheder afgøre i hvilket land et motorløb afholdes. Som det hedder i et notat fra Kommissionen: »Disse hindringer er ikke kun potentielle, de er helt reelle. Kommissionen har allerede modtaget klager fra adskillige medlemsstater«.

Denne begrundelse for et vidtrækkende EU-forbud mod tobaksreklamer gled dog ikke lige godt ned i alle hjørner af EU. Tyskland anlagde sag ved EF-Domstolen og vandt. Selvom domstolen ikke udelukker harmonisering med det indre marked som argument, blev hele reklamedirektivet alligevel annulleret. EU havde nemlig forivret sig ved også at ville forbyde reklamer på plakater, parasoller, askebægre og genstande, der anvendes på hoteller, restauranter og caféer. Heller ikke et forbud mod reklamespots i biografer kunne forsvares med indre markedslogik, mente EF-Domstolen. EU tog imidlertid straks fat igen, og et nyt ændret tobaksreklamedirektiv blev vedtaget i juni i år. Heller ikke Tyskland opgav ævred. I september lagde Berlin således igen sag an mod det ny reklamedirektiv, der efter tysk opfattelse ikke har taget fuld notits af den første dom. Denne gang er det rimeligheden af reklameforbudet i radio og i regionale tyske medier, der er i skudlinjen. Det er tvivlsomt om direktivet vil blive helt annulleret en gang til, for den principielle ret for EU til at bruge det indre marked som argument, er allerede fastslået af domstolen i en sag om cigaretters maksimumindhold af tjære og nikotin, og om advarsler, der skal fylde mindst 30 pct. af cigaretpakken.

Selvom sundhed på papiret er EU-frit område, er det i praksis en sandhed med modifikationer. EU-fingeraftrykket kan så at sige frit komme ind ad bagdøren, men domstolen har samtidig klart markeret, at indre markeds-argumentet ikke kan bruges som et tagselvbord for ivrige kommissærer. Efter at Konventet om en ny EU-forfatning i sommer har afvist at åbne for harmonisering på sundhedsområdet, sådan som en række NGO'er havde ønsket det, tyder alt på, tovtrækkeriet om grænserne for EU's lange arm vil forsætte i fremtiden.