Skip to main content

Europæisk selvjustits

Jens Winther Jensen

31. okt. 2005
2 min.

Du må ikke bede om gaver eller goder fra industrien, du må ikke acceptere at deltage i ubegrundede arrangementer, gaver og goder skal være billige og fagligt relevante, og du har pligt til at rapportere uønskede virkninger af lægemidler. Sådan lyder fire kontante bud på lægeetik i forbindelse med samarbejde med lægemiddelindustrien i det første sæt retningslinjer på europæisk niveau, vedtaget af Europas læger og industrien denne sommer. Den har form af en fælleserklæring, der dækker produktinformation og markedsføring af godkendte lægemidler, møder organiseret og sponsoreret af industrien, kliniske forsøg og konsulentvirksomhed samt forretningssamarbejde.

I Danmark er forholdet mellem læger og industri reguleret gennem den såkaldte selvjustitsaftale og aftalen om kliniske forsøg. Disse aftaler har nu fået en europæisk pendant i form af fælleserklæringen mellem lægernes europæiske organisation CPME og industriens organisation EFPIA. Den skal både være en inspiration til lande, hvor læger og industri ikke har reguleret deres indbyrdes forhold, og samtidig en erkendelse af, at det er et forhold, der i globaliseringens tidsalder ikke kan holdes inden for nationalstaterne. Det er et oprigtigt ønske fra parterne om at sætte nogle etiske grænsepæle på et område, hvor der kan fremvises mange hyldemeter af dårlig og pinagtig omtale.

I forbindelse med offentliggørelsen af fælleserklæringen omtalte Financial Times et aktuelt tilfælde, hvor en gruppe læger havde anmodet et svensk medicinalfirma om at finansiere et supplerende arrangement i Rio de Janeiro i forlængelse af en fagligt relevant kongres i Argentina. Firmaet følte sig kaldet til at offentliggøre sagen. Undersøgelser herhjemme har vist, at der var en påfaldende høj andel af ønsker i den lette ende blandt lægernes henvendelser til medicinalfirmaerne om støtte. Det kan lægestanden ikke stå model til.

Den europæiske fælleserklæring er endnu et skridt mod at få orden i eget hus. Den hviler på det samme grundlag som de danske aftaler, nemlig at samarbejde mellem læger og industri er vigtig og nødvendig i alle faser af udviklingen og anvendelsen af lægemidler for at sikre patientens sikkerhed og behandlingens effektivitet. Samarbejdet mellem læger og lægemiddelindustri er en af de stærkeste faktorer for fremskridt på sundhedsområdet. Der kan ikke udvikles nye lægemidler uden lægernes aktive medvirken, industrien står for en meget stor del af den lægevidenskabelige forskning, og industrien finansierer en meget væsentlig del af lægernes efteruddannelse.

Der er derfor et skæbnefællesskab mellem læger og industri, der i meget vidt omfang kommer samfundet til gode. Kunststykket er for begge parter at bevare integriteten og etikken i skæbnefællesskabet. Se i øvrigt aftalen om samarbejde mellem den medicinske profession og lægemiddelindustrien på www.cpme.be