Skip to main content

Evolution - udstilling om Charles Darwin

Af Rikke M. Jensen, rmj@dadl.dk

4. mar. 2009
3 min.

Lyden af knagende skibsplanker, bølgernes rolige skvulpen og mågeskrig fylder den lille kahyt ombord på HMS Beagle. Tunge bogskabe og glasmontrer med fossiler og udstoppede smådyr omgiver et stort bord. Bagved ligger ruller med kaptajnens søkort. Vi befinder os på Zoologisk Museum i udstillingslokalet på 6. sal, der rummer udstillingen Evolution. I denne kahyt tog Charles Darwin (1809-1882) under en fem år lang sørejse de første skridt imod udviklingen af ideen om evolution ved naturlig udvælgelse.

Kahytten er også første skridt på den rejse, udstillingens besøgende skal til at begive sig ud på. Via en sti i gulvet med fodaftryk fra skiftevis en abe og et menneske føres man i Charles Darwins fodspor både gennem udstillingen og faserne i den tankeproces, der kulminerede med udgivelsen af »Arternes oprindelse« i 1859. Stien symboliserer Charles Darwins »tænkesti«, hans foretrukne vandretur, hvor han gik og spekulerede over sine teorier. Undervejs gør man holdt ved scenarier, der i tekst og figurer belyser de forskellige sider af evolutionen.

Nutiden er nøglen til fortiden

En af de vigtigste forudsætninger for evolutionsteorien er jordens alder. Indtil starten af 1800-tallet mente man, at jorden var omkring 6.000 år. Beregningen var baseret på oplysninger i Bibelen. Charles Darwins ven, den britiske geolog Charles Lyell, mente derimod, at nutiden var nøglen til fortiden. Han påviste, at de processer, man ser i nutiden, også var aktive i fortiden. Og at jorden er ældgammel og formet over millioner af år ved processer, hvor bjergene skubbes op og slides af vejr og vind.

Som en konsekvens måtte arterne på samme måde have haft oceaner af tid til at ændre sig. Små bitte ændringer fra generation til generation ville over millioner af år føre til store ændringer, mente han.

Kun de stærkeste overlever

Endnu en vigtig brik i puslespillet er teorien om naturlig udvælgelse. Charles Darwin havde læst en bog af økonomen Thomas Malthus, der beskrev, hvordan der altid vil være kamp om resurserne. Og at de fleste organismer går til grunde i den kamp, som den engelske filosof Herbert Spencer senere kaldte »survival of the fittest«, de stærkeste overlever. Da Charles Darwin fandt fossile rester af skjolddyr og kæmpedovendyr ved Punta Alta i Argentina, der stadig er hjemsted for dovendyr, kunne han føje endnu en brik til puslespillet: Der er slægtskab mellem det nuværende dyreliv i et område og de forhistoriske dyr, man finder som fossiler. Samtidig konkluderede han, at de, der overlever, vil være bedre tilpasset deres leveforhold.

Menneskets oprindelse

Udstillingen fokuserer på arternes oprindelse. Rejsen er spændende og godt bygget op. Som en fodnote afsluttes udstillingen med en planche om grundlæggelsen af den moderne genetik - et emne, som Darwin ikke nåede at stifte bekendtskab med. Og så mennesket. Ud for det rekonstruerede skelet af et af de tidligst kendte eksemplarer af menneskeslægten, Australopithecus afarensis, fundet i 1974 i Etiopien og bedre kendt som Lucy, kan man på en planche læse, at Charles Darwin først i 1871 skrev om menneskets oprindelse i bogen »Menneskets afstamning «. Her forudsagde han, at menneskets rødder skulle findes i Afrika.

Fakta

Evolution, Zoologisk Museum, Universitetsparken 15, 2100 København Ø. Telefon: 35 32 22 22

Åbningstider: Kl. 10-17, tirsdag-søndag

Pris: Voksne: 75 kr. Børn: 40 kr. Studerende ved Københavns Universitet har gratis adgang

Udstillingen er permanent