Få indflydelse på den fremtidige specialeplanlægning

Dansk Medicinsk Selskab har udpeget denne artikels forfattere til at deltage som hhv. medlemmer og suppleanter i Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning.

Med denne artikel vil vi præsentere udvalget og dets arbejde. Samtidig vil vi orientere om, hvordan vi - som repræsentanter for de videnskabelige selskaber - i fællesskab vil løfte vores del af opgaven og sidst men ikke mindst opfordre de videnskabelige selskaber til aktivt at deltage i processen og bruge os, så vi er klædt på til at give den bedst mulige lægefaglige rådgivning i udvalgets arbejde.

Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning

Sundhedsstyrelsen nedsatte i overensstemmelse med sundhedsloven et rådgivende udvalg for specialeplanlægning i begyndelsen af 2006. Udvalgets medlemmer og sammensætning fremgår af Boks 1. Udvalgets opgave er at drøfte det faglige grundlag for specialeplanlægning og udarbejde oplæg til Sundhedsstyrelsen herom.

Udvalget har holdt sine første møder, og der er lagt en tidsplan for arbejdet med specialeplanlægningen (Boks 2). På udvalgets møder drøftes den langsigtede specialeplanlægning samt en række aktuelle sager som f.eks. trombolysebehandling.

Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning er således en central aktør i forbindelse med fastlæggelsen af opgavefordelingen mellem landets sygehuse.

Specialeplanlægningen - overordnede betragtninger

Niveauerne for sygehusenes opgavefordeling er givet på forhånd, nemlig en hovedfunktion (svarende til det nuværende basisniveau - omfattende ca. 90% af det samlede sengedagsforbrug) og en specialfunktion (svarende til de nuværende lands- og landsdelsfunktioner samt en række af de tværamtslige basisfunktioner).

Specialfunktionen er opdelt i tre funktionsniveauer: 1) En højt specialiseret funktion dækkende særlige funktioner, der på grund af sjældenhed, kompleksitet eller ressourceforbrug kun bør varetages få steder. 2) En regionsfunktion, der dækker funktioner mellem hovedfunktion og den højt specialiserede funktion, som må løses i den enkelte region. 3) En udlandsfunktion, hvor behandling ikke er etableret i Danmark, enten på grund af sjældenhed og/eller kompleksitet, men dækkes af udenlandske behandlingsmuligheder.

Herudover kan der ved henvendelse til Sundhedsstyrelsen eller på Sundhedsstyrelsens initiativ etableres særlige udviklingsfunktioner inden for såvel hovedfunktioner som specialfunktioner, hvor metoder, anvendelsesområde og indikatorer etc. endnu er uafklarede.

På hovedfunktionsniveau kan Sundhedsstyrelsen efter drøftelser i Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning give generelle anbefalinger til den regionale sygehusplanlægning, men beslutningskompetencen ligger regionalt. Med hensyn til specialfunktionerne fastsætter Sundhedsstyrelsen ligeledes efter drøftelser i Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning kravene til disse funktioner. De enkelte sygehuse skal på baggrund af de fastsatte krav søge Sundhedsstyrelsen om tilladelse til at udbyde specialfunktioner inden for de enkelte specialer.

De enkelte specialegennemgange

Som det fremgår af den fastlagte tidsplan (Boks 2) er der planlagt i alt ti specialegennemgange af i alt 36 specialer - hver af seks måneders varighed. Resultaterne for de enkelte specialer udmeldes efterhånden, som de foreligger. Den nugældende specialevejledning, og herunder den nuværende placering af lands- og landsdelsfunktioner, er gældende, indtil der meldes nye rammer ud for det enkelte speciale.

Det er en forudsætning for gennemgangen af og opstilling af krav for de enkelte specialer, at der er en stærk involvering af de specialespecifikke faglige miljøer - ligesom de opstillede krav skal være fulgt af en vurdering af tværfaglige, ressourcemæssige, organisatoriske og uddannelsesmæssige konsekvenser.

På denne baggrund nedsættes der til hver specialegennemgang en specialearbejdsgruppe med deltagelse af det eller de relevante videnskabelige selskaber, repræsentanter med faglig indsigt fra hver region og Sundhedsstyrelsen. Specialearbejdsgruppen har til opgave at levere den konkrete faglige baggrund, indhold og argumentation i den enkelte specialegennemgang. Sundhedsstyrelsen har tydeligt signaleret en forventning om, at medlemmerne af specialearbejdsgruppen vil gå aktivt ind i en vurdering af den relevante litteratur samt bidrage til udformning af krav og anbefalin-ger.

Endvidere er der nedsat en regional baggrundsgruppe (bestående af planlægningsmedarbejdere fra hver region). Gruppen er gennemgående og vil løbende blive inddraget i de enkelte specialegennemgange med henblik på at sikre, at tværfaglige, ressourcemæssige og organisatoriske overvejelser bliver belyst.

Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning vil have de sidste og afgørende drøftelser på området inden Sundhedsstyrelsens udmeldinger.

Akutområdet

Forud for gennemgangen af de enkelte specialer har Sundhedsstyrelsen på udvalgets anbefaling valgt at foretage en gennemgang af akutberedskabet, herunder den præhospitale indsats og akutmodtagelser på sygehuse. Baggrunden for dette valg er, at anbefalinger for akutberedskabet vil have stor betydning for, hvordan tilrettelæggelsen af hovedfunktioner og specialiserede funktioner i de enkelte specialer kan foregå i praksis.

Arbejdsgangen er, at Sundhedsstyrelsen gennemgår akutberedskabet med løbende inddragelse af en fagligt bredt sammensat ekspertgruppe, underarbejdsgrupper, den regionale baggrundsgruppe samt Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning, der har bred, både faglig og administrativ repræsentation.

I forbindelse med gennemgangenaf akutområdet har Dansk Medicinsk Selskab - uafhængigt af arbejdet i Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning - afholdt en høring i september 2006 med deltagelse af ca. 60 repræsentanter fra de videnskabelige selskaber med henblik på at sikre en god baggrundsviden for os - de lægevidenskabelige repræsentanter - i Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning.

Gennemgangen af akutberedskabet er planlagt til drøftelse i Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning december 2006 med efterfølgende rapportering og anbefalinger inden udgangen af 2006.

De lægevidenskabelige repræsentanters arbejde - afsluttende bemærkninger

Som allerede nævnt er vores arbejde - som repræsentant for de videnskabelige selskaber - at levere den lægefaglige rådgivning til Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning. Vi har et tæt indbyrdes samarbejde. Vi har bl.a. indarbejdet en praksis, så vi mødes forud for udvalgets møder for at sikre et højt vidensniveau, og for at alle kan få kendskab til eventuelle indspil, det enkelte medlem måtte have fået fra bl.a. specialeselskaberne.

Vi modtager gerne skriftlige input fra de videnskabelige selskaber. Det vil også være muligt for en eller flere af os at deltage på enten bestyrelsesmøder eller særligt tilrettelagte møder, når gennemgangen af de enkelte spe cialer pågår.

Vi ser frem til et godt og udbytterigt samarbejde.

Arbejdet i Sundhedsstyrelsens Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning kan følges på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: www.sundhedsstyrelsen.dk/Planlaegning_og_behandling/Specialeplanlaegning