Skip to main content

Få klager over vagtlægerne - og endnu færre får medhold

Journalist Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

27. apr. 2007
3 min.

Efter den ophedede debat for ikke så længe siden over en vis ministers erfaringer med vagtlægeordningen har formand for PLO's akutudvalg, Peter Magnussen, gennemgået de afgørelser i vagtlægesager, som faldt i 2005 i Patientklagenævnet (PKN).

Meningen var at finde ud af, om den kritik og misnøje, der blev fremført i Brian Mikkelsen-sagen og dens kølvand, var så udbredt, at den kunne aflæses i klagesagerne.

Antallet af klager tyder dog ikke på nogen udbredt utilfredshed i den danske nation med vagtlægerne, viser undersøgelsen, der nu er færdig. Omfanget er mikroskopisk - 0,028 promille - eller 78 klager i forhold til de ca. 2,8 millioner henvendelser, vagtlægen får årligt. De klagere, der fik medhold, udgør nærmest et nanosegment med 0,0085 promille af det samlede antal vagtlægehenvendelser.

Af de 95 læger, som klagerne vedrørte, udtalte PKN ikke nogen kritik af 67 af dem. De resterende fik varierende grader af påtale - ingen blev dog sendt videre til Statsadvokaten med henblik på at rejse tiltale.

»Hvis vi kunne tage det som udtryk for, hvor tilfredse patienterne er, ville det være dejligt. Det tror jeg nu ikke, at vi kan, men det er det eneste, vi rigtig har at vurdere lægevagten på. Og med alle forbehold synes jeg ikke, det ser ud til, at den er stærkt kritisabel«, siger Peter Magnussen.

Krakilere

Med så få klager er det svært at se egentlige tendenser eller fællestræk. Man kan dog se, at de fleste kontakter med lægevagten, der blev klaget over, vedrørte febertilstand hos såvel voksne som børn.

De fleste klagere, som primært er kvinder, kritiserer forløb omkring børnepatienter, ligesom der er en stor gruppe patienter i halvtredserne, som er utilfredse. Men hvor klagerne fik medhold i næsten halvdelen af børnesager-ne, var det blandt de krakilske midaldrende kun i tre ud af 15 klager, at lægen fik nogen kritik.

Dårlig kommunikation

Rent bortset fra at registrere og katalogisere klagerne forsøger rapporten også at beskrive et indtryk af, hvad årsagen til klagerne kan være.

»Der er et relativt stort patientflow, og man har ikke den fordel, det er, at kende patienten i forvejen. Dette kan give anledning til en dårlig kommunikation. Det er da også min umiddelbare opfattelse, at dette har været årsag til nogle af de 76 klagesager«, skriver Peter Magnussen.

Dertil kommer en del »unødige klager«, som opstår, når læger andre steder i systemet kritiserer den behandlende lægevagt. Så bliver patienten måske forskrækket og bestemmer sig for at klage.

Forbedringer

Uanset det ringe antal klager - og det endnu lavere antal, der udløser kritik af lægen - er der alligevel viden at hente.

Peter Magnussen hæfter sig ved, at det ikke er overraskende, at feberbørn og febertilstande hos voksne fylder i statistikken. Men en række diagnoser er overrepræsenterede i forhold til, hvad man kunne forvente.

Det gælder blodprop i hjerte, ditto i hjernen eller hjerneblødning, blindtarmsbetændelse, knoglebrud og blodprop i ben.

»Det er sværere diagnoser. Symptomerne kan ligne andre ting. Derfor er det vigtigt at vide, hvad det er for nogle diagnoser, der er svære. Og det er vigtigt, at vi altid har dem in mente«, siger han og nævner, at PKN på et tidspunkt selv har lavet temapublikationer om sådanne svære diagnoser.

Årligt antal henvendelser til vagtlægen: ca. 2,8 millioner.

Antal klager afgjort i Patientklagenæv-net i 2005: 78 (PLO's undersøgelse omfatter 76 af disse). De vedrører i alt 95 læger.

Fordeling blandt klagerne: 21 mænd, 40 kvinder og 15 børn (0-15 år).

Aldersfordeling: 15 klager vedrører småbørn under 10, 15 andre vedrører patienter i halvtredserne, på tredjepladsen kommer folk i fyrrerne med 12 klager, og de 61-70-årige står for 11 klager.

Hyppigste diagnoser: 15 var febervoksne, otte var feberbørn, seks havde blindtarmsbetændelse og fem blodprop i hjernen eller hjerneblødning.

PKN's afgørelser: 67 læger - 70 pct. - fik ingen kritik.