Fælles interesse for nytænkning og effektivitet

Nogle uden for hospitalssektoren kunne måske tro, at kreativ tankegang, nye effektive arbejdsgange og retfærdig fordeling af indtægter fra »udenamtspatienter« er elementer, der først er blevet fundet i forbindelse med regeringsskiftet og ved at en ugeavis, med fokus på sundhedsområdet gennem det sidste år, har krævet dette i avisens store overskrifter. Men selvom der er flere områder i sundhedssektoren, hvor der er behov for at tænke nyt, er der også afdelinger, hvor det gennem flere år har været en naturlig del af hverdagen. Idrætsklinikken på Frederikssund Sygehus er et godt eksempel. Fra klinikkens etablering i 1997 er der blevet tænkt i og realiseret nye og effektive arbejdsgange, serviceforbedringer, nye samarbejdsrelationer og udvidede behandlingstilbud. Det har ført klinikken frem til at være helt i front blandt idrætsklinikker i Danmark.

Fordelingsnøgle

Det kan være svært at løse, hvordan indtægterne fra fx øget behandling af udenamtspatienter skal fordeles mellem sygehuset, den primære afdeling, der har patienterne, og de mange afdelinger der på forskellig vis hjælper den primære afdeling med at løse opgaven.

På Idrætsklinikken, Frederikssund Sygehus, har de fundet en model, der både er retfærdig, regnskabsmæssig enkel og håndterlig, så den på en enkel og rimelig måde fordeler indtægterne fra klinikken.

Idrætsklinikken får direkte et grundbeløb fra Frederiksborg Amt. Frederikssund Sygehus får derudover tilført et beløb til dækning af udgifter til personale på operationsafsnit, sengeafsnit og anæstesi, for de opgaver disse afdelinger udfører for Idrætsklinikken. Det samlede beløb er 4,5 mio. kr. om året. For dette beløb skal klinikken behandle ca. 700 patienter årligt, heraf 200 udenamtspatienter.

Ved etableringen af klinikken blev det aftalt, at indtægter fra udenamtspatienter tilfaldt klinikken ubeskåret, og at de kunne bruges frit til at øget aktiviteten. I starten var beløbet for udenamtspatienter baseret på en sengedagspris. Efter indførelsen af DRG-takster fik klinikken mulighed for at tjene et større beløb, hvilket lagde grunden for klinikkens ekspansion, og har ført til, at klinikken i dag er afhængig af indtjening fra udenamtspatienter, fordi flere af klinikkens aktiviteter er finansieret gennem klinikkens indtjening.

»Sidste år nåede vi frem til en fordelingsnøgle, hvor klinikken både har mulighed for at udvikle sine aktiviteter, og samtidig betale de afdelinger, der udfører opgaver for idrætsklinikken, en rimelig honorering for deres indsats. Afdelingerne får et beløb for den aftalte basisydelse, men hvis de udfører opgaver herudover, så bliver de honoreret særskilt herfor«, siger adm. overlæge Tom Nicolaisen, der grundlagde Idrætsklinikken i 1997. Modellen er gjort så simpel som muligt uden at gå på kompromis med en rimelig fordeling. I praksis betyder det, at klinikken betaler sin del af driften på operationsafsnittet, det vil sige alle omkostninger i forbindelse med afdækninger, udstyr, reparationer og lignende samt en del af personaleudgifterne.

»Hvis vi er mere effektive, så er der en belønning til de andre afdelinger for at yde mere. Så jo mere effektivt arbejdsgangene kan tilrettelægges, jo mere får afdelingerne ud af det. Det har også afsmitning på, at det er nemmere for os at få ekstra patienter igennem«, siger Tom Nicolaisen.

Idrætsklinikken er et tilbud til både eliteidrætsfolk og motionister. Betingelsen for at blive henvist er, at der er tale om en skadet idrætsudøver, der træner regelmæssigt - mindst én gang om ugen. Det er primært de praktiserende læger, der henviser patienterne, når de ikke har kunnet hjælpe patienten optimalt, men der henvises også fra praktiserende speciallæge og fra hospitalsafdelinger.

Alternativ samarbejde med eliteidrætten

Det er Tom Nicolaisens holdning, at når samfundet ønsker at have en national elite inden for idræt, og støtter denne gennem en formaliseret organisation som TEAM DANMARK, på det økonomiske, sportslige og sociale plan, og når der fra både idrætsledere og politikeres side lægges vægt på, at idrætsudøverne skal have en uddannelse, så bør der også være et offentligt tilbud om kvalificeret lægebehandling af idrætsskader til eliteidrætten. Eliteidrætsgruppen tilhører også fagligt set specialet, mener han, idet arbejdet med denne gruppe giver nyttig viden. Den professionelle del af eliteidrætten, mener Tom Nicolaisen derimod, bør være dækket ind af deres arbejdsgivere, så de kan få betalt behandling på privatklinikker.

»Behandlingen af eliteidrætsfolk skal ydes hurtigt og på et kvalificeret niveau. Og det er nødvendigt med en ordning, der sikrer, at de kommer rimeligt hurtigt til. For du kan fx ikke sætte en roer i ,guldfireren` på en skåneopgave. Hvis vi ønsker en national elite, der kan være international så er vi nødt til at tage nogle hensyn«, siger Tom Nicolaisen.

Idrætsklinikken har derfor indgået et samarbejde med TEAM DANMARK, idet den ene af Idrætsklinikkens ortopædkirurger er ansat på halvtid i klinikken og halvtid i TEAM DANMARK. I TEAM DANMARK er han med til at opbygge det idrætsmedicinske tilbud vedr. forebyggelse, kost, medicinsk vejledning og behandling. Han er også tilknyttet TEAM DANMARKS to træningscentre i Brøndby og Farum.

»Idrætsklinikken betaler hans løn for den halve overlægestilling i klinikken med nogle af de penge, klinikken tjener ind ved øget aktivitet. Hos os har han almindeligt klinisk arbejde med ambulatoriefunktion og operationer samt opstart af en kvalitetsdatabase vedr. Idrætsklinikkens behandlinger - i første omgang vor behandling af korsbåndsskader«, siger Tom Nicolaisen.

Den ene af Idrætsklinikkens fysioterapeuter deles også mellem Idrætsklinikken og TEAM DANMARK. Men samarbejdet med eliteidrætsorganisationen strækker sig længere end til at dele medarbejdere. TEAM DANMARK betaler således et grundbeløb for en gruppe af deres idrætsudøvere, der ved en idrætsskade og efter en lægelig vurdering, kan blive henvist til Idrætsklinikken og få en tid til undersøgelse og behandling inden for to uger. I praksis betyder det, at der er nogle åbne tider i ambulatoriet og i operationsprogrammet, hvor TEAM DANMARKS idrætsudøvere kan placeres, men hvis tiderne ikke bliver brugt af TEAM DANMARK, går de til andre patienter. De går altså ikke til spilde.

Effektive arbejdsgange

Et ideelt patientforløb på Idrætsklinikken er én undersøgelse i ambulatoriet, én operation og én kontrol. I 80-90% af tilfældene er det den samme læge, der ser patienten alle tre gange.

Henviste patienter får i løbet af få dage et brev med tid til undersøgelse i ambulatoriet. Ved den første kontakt bliver de undersøgt af en speciallæge, der optager journal og stiller en kvalificeret diagnose med det samme. Patienter, der har behov for genoptræning, instrueres af fysioterapeut i tilslutning til lægeundersøgelsen. Hvis der er behov for røntgen eller laborat orieundersøgelse, bliver det gjort samme dag - og hvis der er indikation for operation, bliver der også udført anæstesitilsyn samme dag. Når patienterne forlader ambulatoriet, har de en tid til operationen med. Klinikken har en femdages arbejdsuge, hvor hele fredagen også er i brug.

»Det er en fast regel, at den opererende læge informerer patienten inden udskrivelsen, om hvordan operationen er forløbet. Klinikkens fysioterapeuter giver instruktion i den indledende genoptræning og indøver teknikken med krykkestokke, så patienten kan gå sikkert omkring, inden de forlader afdelingen. De fleste udskrives samme dag som operationen. Klinikken udleverer smertestillende medicin doseret til de første postoperative dage. Medicinen er fordelt til tre forskellige grader af smerter, og medicinen er betalt af klinikken. Patienterne afsluttes efter kontrolundersøgelsen, hvis de ikke har behov for et genoptræningstilbud hos klinikkens fysioterapeuter«, siger Tom Nicolaisen.

Klinikkens fysioterapeuter kan kun tilbyde genoptræning til en del af klinikkens patienter. For at sikre at alle har mulighed for at få kvalificeret genoptræningsforløb tæt på bopæl eller arbejdsplads, er klinikken ved at opbygge et netværk af fysioterapiklinikker med interesse for genoptræning af idrætspatienter. Klinikkerne i dette netværk ligger spredt geografisk ud over Frederiksborg Amt og det storkøbenhavnske område

»Tanken er, at vi gennem dialog og samarbejde vil afstemme vores viden, og de tilbud denne gruppe af patienter får, samtidig med, at vi sikrer, at udenamtspatienter, der bor langt fra Frederikssund Sygehus, kan få et kvalificeret genoptræningstilbud tæt på, hvor de bor«, siger Tom Nicolaisen.

Idrætsklinikken har også samarbejde med fysioterapien på sygehusene i Frederiksborg Amt.

Patienttilfredsheden afspejler sig i, at patienterne gerne rejser langt for at blive behandlet på Idrætsklinikken, hvor det ikke er ualmindeligt, at patienterne kommer fra Bornholm og Jylland. Afstanden er ikke et stort problem for denne gruppe patienter, der også som udenamtspatienter selv er ansvarlige for transporten til og fra klinikken. Patienttilfredsheden afspejler sig også i, at klinikken kun har haft tre klagesager på seks år.

Fakta om Idrætsklinikken

Samlet antal operationer

1997: 221

2002: 830 - heraf 137 korsbåndsrekonstruktioner og 120 skulderoperationer

Antal udenamtsoperationspatienter

2000: 124

2001: 204

2002: 313

Fakta
Idrætsklinikken deltager i tværamtslige forskningsprojekter

• Brusktransplantation - i samarbejde med Amtssygehusene i Gentofte og Glostrup samt et privat forskningscenter.

• Menisktransplantation - hvor der arbejdes med udvikling af en vævsbank, for at denne behandling kan blive en realitet.

• Studie vedr. nye behandlingsprincipper for seneoverbelastningsskader, hvor Idrætsklinikken i samarbejde med Parker Instituttet skal undersøge såkaldte »springerknæ«.

Endvidere samarbejder Idrætsklinikken med:

• ESSKA - European Society of Sports Traumatology, Knee Surgery and Arthroscopy. ESSKA har brugt Idrætsklinikken til studieophold for læger fra Østeuropa mhp. oplæring af færdigheder i avanceret artroskopisk kirurgi.

Fakta

Sammenhæng mellem diagnostik og behandling

Idrætsklinikken på Frederikssund Sygehus var reelt den første af sin art. Tidligere var idrætsklinikkerne organiseret under Dansk Idrætsforbund, men de var i praksis et lægeværelse, hvor idrætsfolk kunne undersøges og få en henvisning til reumatologisk eller ortopædkirurgisk hospitalsafdeling.

»Problemet med den type af klinikker var, at idrætslægen undersøgte og diagnosticerede patienten - men stod ikke selv for behandlingen, som der var andre, der tog sig af. Det gav tit uenighed mellem de henvisende og de behandlende læger både med hensyn til ventetid og til selve behandlingen. Det gav også et sort marked for idrætsfolk, hvor nogle havde forbindelse til læger, der kunne skaffe dem behandling ,sådan ind ad bagdøren`. Jeg har altid ment, at det er bedre, at behandlingen bliver gjort åbent, så det er muligt at vurdere behovet og kvaliteten af behandlingen«, siger adm. overlæge Tom Nicolaisen, Idrætsklinikken Frederikssund Sygehus.

I midten af 1990'erne blev det besluttet, at det var en offentlig opgave at varetage behandlingen af idrætsskader. Det førte til etablering af idrætsklinikker i de fleste amter - men i nogle amter er diagnostik og behandling stadig adskilt. Frederiksborg Amt var derimod visionære fra starten og ønskede et samlet og velfungerende tilbud til deres borgere.

»Jeg blev af Frederiksborg Amt bedt om at komme med et forslag til opbygning af klinikken, og amtet var enig i, at klinikken skulle være en fuldtidsklinik, hvor det både var muligt at diagnosticere, behandle og følge op på behandlingen«, siger Tom Nicolaisen. Klinikken åbnede med en overlæge, en fysioterapeut og en sekretær. I dag er klinikkens medarbejderstab steget til ti: fire ortopædkirurgiske speciallæger (fordelt på tre overlæger og en afdelingslæge), en reumatologisk speciallæge på konsulentbasis, tre sekretærer og tre fysioterapeuter, hvoraf to deler én stilling.

Klinikken får primært henvist idrætsaktive borgere fra Frederiksborg Amt, hvis de praktiserende læger ikke har kunnet hjælpe patienten. Kravet til at være idrætsaktiv er, at patienterne skal træne regelmæssigt, men det er ikke et krav, at de er organiseret i en idrætsklub.

For nogle år siden blev klinikken sat i EU-licitation, men interessen for at overtage klinikken fra amtet var ikke stor, og derfor forblev klinikken en del af amtets tilbud. I januar i år faldt den endelige aftale mellem Idrætsklinikken og Frederiksborg Amt på plads, vedrørende hvilke opgaver klinikken skal yde for amtet, hvilke servicekrav den skal opfylde samt fordelingsnøglen af indtægter ud over basisaftalen mellem klinikken og afdelinger på Frederikssund Sygehus.