Skip to main content

Færre finanser til forskning

Regeringen beskærer den offentligt betalte forskning og fondenes skattefradrag. Dermed er der lagt op til en endnu større rolle for lægemiddelindustrien.

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

8. aug. 2016
5 min.

Det plejede at være god tone på bjerget, at Danmark var et vidensland og derfor burde satse – også pengemæssigt – på forskning og udvikling, ikke mindst på det sundhedsvidenskabelige område. De offentlige bevillinger til forskning i sundhedsvidenskab har da også haft pil opad i de seneste år, men nu er vinden vendt.

Den seneste finanslovsaftale beskar forskningsmidlerne med 1,4 mia. kroner, hvilket primært gik ud over Det Frie Forskningsråd og Innovationsfonden. Det betød bl.a. et farvel til et af Det Frie Forskningsråds eliteprogrammer og en række postdocstipendier.

Derudover er universiteterne ramt af forskellige sparetiltag og –krav, som f.eks. omprioriteringsbidraget på to pct., der ikke specifikt har adresse til forskning, men som indgår i det generelle økonomiske pres.

De sundhedsvidenskabelige fakulteter blev selvsagt set efter i sømmene på linje med universiteternes øvrige aktiviteter, og f.eks. indførte man på Aarhus Universitet et loft over antallet af forskningsår. På Københavns Universitet som helhed skrottede man over 500 job svarende til syv pct. af medarbejderne, ligesom man beskar antallet af ph.d.’er med ti pct.

Fonde blev også ramt

Som om det ikke var slemt nok for forskningsmiljøerne, var der også økonomisk nedadvendt tommel i forhold til de fonde, der i vid udstrækning støtter forskning. Inden for sundhedsforskning er de mest betydningsfulde Novo Nordisk Fonden og Lundbeck Fonden.

Her besluttede finanslovparterne, at fondene ikke længere kan fratrække ekstra 25 pct. af deres uddelinger til almennyttige formål – herunder sundhedsforskning – i deres regnskab. Det betyder en højere skattebillet og dermed pr. definition færre midler til forskning og andre formål.

Nedskæringerne blev ikke overraskende mødt med kritik, bl.a. fra Lægeforeningen. »Vi har brug for mere forskning i Danmark, ikke mindre. Medicinsk forskning er helt nødvendig – ikke bare for udviklingen af fremtidens behandlingsmuligheder, men også for at sikre kvaliteten og effektiviteten af de behandlingsmuligheder, vi benytter os af i dag«, sagde Mads Skipper, formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning på læger.dk. Også LVS – de Lægevidenskabelige Selskaber – var ude med riven:

»Vi bliver endnu mere afhængige af industriens finansiering. Med risiko for, at de miljøer, der driver fri forskning, vil sygne hen«, lød det fra formanden Henrik Ullum på LVS’ hjemmeside.

Andre kilder vil fylde mere

Mens den offentlig støtte til forskning falder, levnes der mere plads til andre kilder, bl.a. virksomhederne, der forsker for egen regning. Den type forskning kan imidlertid nok supplere, men ikke erstatte den offentligt støttede forskning.

»Vi er meget målrettede mod nye lægemidler. Det deltager den offentlige forskning ikke så frygteligt meget i, selv om en del af de kliniske forsøg foregår på hospitalerne. Det bliver der betalt for som en form for kontraktforskning«, siger Allan Skårup Kristensen, chefkonsulent for Forskning, Innovation og Erhvervspolitik hos Lægemiddelindustriforeningen (Lif).

Faktaboks

Fakta

»Den offentlige forskning er først og fremmest vigtig ved at påtage sig den langsigtede og visionære grundforskning. Det er den type, som industrien ikke går ind i«, siger han.

I forvejen er erhvervslivet den største økonomiske aktør på sundhedsforskningens område, hvor der i 2014 blev investeret lige over 16 mia. kroner, hvis alle finansieringskilder tælles med. Her står lægemiddelindustrien for lidt over halvdelen (se grafen). Tallene fra Danmarks Statistik underspiller oven i købet industriens rolle, idet de kun medtager danske virksomheder med produktion i landet, ligesom den del af biotekindustrien, der handler om sundhed og sygdom, heller ikke er med.

Hvert år får Lif lavet en særkørsel hos Danmarks Statistik for at få også den forskning med, som bedrives af udenlandske lægemiddelvirksomheder i Danmark og den sundhedsrelaterede biotekindustri. Den seneste sådanne særkørsel viser ifølge Allan Skårup Kristensen et samlet forskningsbidrag fra industrien på 10,8 mia. kroner i 2013.

De danske fonde giver også et betydeligt bidrag, typisk i form af støtte til forskning på universiteterne, mens organisationer som f.eks. Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen også har vigtige satsninger. Desuden er der bidrag fra udenlandske fonde, hvis uddelinger selvsagt er genstand for international konkurrence, påpeger Allan Skårup Kristensen.

»Danske forskere er dygtige til at tiltrække penge fra udenlandske fonde som f.eks. Wellcome Trust og Bill Gates Fonden – det er ikke helt ubetydelige penge«, siger han.

»Et typisk dansk forskningsprojekt (i offentligt regi, red.) har som oftest mange finansieringskilder. Der kommer måske nogle penge fra Det Frie Forskningsråd, som supplerer midlerne fra eget institut eller en organisation, og så hentes resten måske fra EU eller en udenlandsk fond«, siger han.

Fremover vil de ikkeoffentlige poster formentlig figurere endnu mere prominent i sammensætningen, efterhånden som finanslovsaftalens nedskæringer sætter sig igennem.

Se videoer om læger og forsknng her på Ugeskriftet.dk under Se og Lyt