Skip to main content

Færre kræftpatienter rejser til udlandet for at blive behandlet

Anne Steenberger, as@dadl.dk

21. sep. 2012
4 min.

Antallet af kræftpatienter, der bliver behandlet i udlandet, er faldet. I de seneste par år har under en håndfuld patienter modtaget behandling i udlandet på det offentliges regning.

For at modtage behandling i udlandet skal patientens sag igennem second opinion panelet, hvor en række eksperter vurderer, om patienten skal henvises til yderligere eksperimentel eller forskningsmæssig behandling her eller i udlandet.

Såvel antallet af sager som udlandshenvisninger er faldet meget. I 2004 behandlede udvalget 440 patientsager og henviste af dem 127 patienter til udlandet. I 2008 var der 1167 sager og af dem blev 51 patienter henvist til udlandet. Sidste år var antallet af sager nede på 451 og kun fem resulterede i at patienten blev henvist til behandling i udlandet. (se boks)

Tallene er et udtryk for, at Danmark er kommet meget bedre med i kræftbehandlingen i forhold til udlandet, siger formand for second opinion udvalget, professor Hans von der Maase:

"Ser man procentuelt på udviklingen, skete det drastiske fald i antallet af patienter, der blev behandlet i udlandet fra 2004 til 2005. Det var efter at vi indførte Enhederne for Eksperimentel behandling i Danmark. Før det, i 2004, henviste vi rimeligt mange - 29 pct. - til udlandet. Året efter var det fem procent. Og siden er det faldet yderligere. Det er et udtryk for, at vi efterhånden har hjemtaget de behandlinger, som vi gerne vil tilbyde i Danmark. Og dertil kommer, at vi er blevet meget hurtigere til at få nye behandlinger i Danmark."

Reelt er der flere patienter, der bliver behandlet i udlandet. Henvisning til højt specialiseret behandling i udlandet skal ikke ske gennem second opinion udvalget, men foregår via en vurdering på den eller de danske afdelinger med den højeste ekspertise på området, oplyser Hans von der Maase.

Større accept

Der findes ingen statistik over, hvor mange patienter, der for egen regning rejser til udlandet og selv betaler for en behandling der. Men ifølge Kræftens Bekæmpelse er det langt færre end tidligere.

"Min klare fornemmelse er, at det er færre. Der er nærmest ingen, der ringer op for at tale om behandling i Kina. Der er nogle få, der overvejer at tage til Tyskland for at få regional strålebehandling. Men generelt fornemmer jeg, at der er færre, og andre, jeg har spurgt, bekræfter den fornemmelse," siger læge Finn Tønnesen, der er rådgiver på Kræftens Bekæmpelses Kræftlinjen.

Forklaringen hænger sammen med det brede kræftbehandlingstilbud i Danmark, mener han:

"På de eksperimentelle afdelinger bliver man så godt hjulpet og informeret og man kan behandle folk hele vejen igennem. Det kan jeg godt tænke er med til at give en større afklaring og dermed accept hos patienten i forhold til at stoppe en behandling."

Direktør i Kræftens Bekæmpelse, Leif Vestergaard Pedersen, er enig i at faldet er et udtryk for en positiv udvikling i kræftbehandlingen i Danmark. Men han er ikke helt overbevist om, at det er den fulde forklaring:

"Man kan godt undre sig over hvor sjældent, det sker, at en patient bliver sendt til udlandet for at få en operation i Berlin eller en eksperimenterende behandling i London. Selvom de danske læger er gode, er der jo også danske kræftpatienter med så særlige sygdomsforløb, at man skal til udlandet for at finde erfarne læger. Og det bør vi i højere grad gøre brug af for patienternes skyld. "

Hans von der Maase afviser, at panelet er karrigt:

"Det er vanskelige og komplicerede sager, som det er svært at kende til bunds for andre end de eksperter i panelet, der vurderer dem. Nej, vi er ikke karrige. Vi vurderer ud fra om en patient med en vis sandsynlighed vil få gavn af behandlingen - og vi har i realiteten en lav tærskelværdi i vores vurdering. Der vil ikke være krav om at opnå helbredelse, men der skal være mulighed for en væsentlig og livsforlængende effekt. Og det skal måles op mod de risici, der er forbundet med behandlingen. Man skal huske, at det er belastende for patienten at skulle drage til udlandet for at få en behandling - det er ikke ideelt."

Stadig færre sager kommer på second opinion panelets bord - er panelet ved at være overflødigt?

"Nej det synes jeg ikke. Jeg ser det som en succes, at vi får færre sager. Det er et udtryk for, at patienterne i dag bliver tilbudt flere behandlinger i dag, end da vi startede. Sagerne, vi får, bliver stadig mere komplicerede og jeg mener, at det er til gavn for patienterne, at eksperterne i panelet vurderer deres sygehistorie."

BOKS:

Antal patienter henvist til udlandet i forhold til antal sager, som second opinion udvalget behandlede

2004: 127 ud af 440 sager

2007: 34 ud af 939 sager

2008: 51 ud af 1167

2009: 8 ud af 818 sager

2010: 4 ud af 552 sager

2011: 5 ud af 451

Fra 2008 til 2009 var der sket det, at en speciel behandling med "90Ytrium-mærket octreotid behandling af neuroendokrine svulster i mave-tarm kanal" som vi hidtil sendt patienterne til Basel for at få, blev hjemtaget til behandling på Rigshospitalet og Århus Sygehus, oplyser Hans von der Maase