Færre senge på de nye hospitaler

En mindre kulturrevolution er på vej til danske sygehuse. En hel del af de traditionelle specialedefinerede sengeafdelinger vil ikke længere findes, når de nye akutsygehuse om 5-10 år står klar. De vil være stærkt reducerede og rumme patienter fra flere specialer.

»En seng vil blive defineret som patientens i stedet for specialets, som den er i traditionel tankegang«, siger Ole Mølgaard, der er ledende overlæge på Akutafdelingen på Aarhus Universitetshospital. Han er ved at forberede den store fælles akutafdeling, som om 4-5 år skal rykke ind på det nye universitetshospital, DNU. Den vil indeholde en stor fælles tværfaglig sengeafdeling med 78 senge i alt, hvor speciallægerne kommer til de akutte patienter i stedet for som det ofte er i dag, at de kommer til specialafdelingen.

»Det er klart, at det betyder, at der bliver trukket senge fra specialerne ned i det fælles rum. Her arbejder vi på tværs af specialerne og tilser patienter ud fra faglige kriterier frem for tilhørsforhold«.

Ole Mølgaard vurderer, at specialerne anerkender behovet for en velfungerende akutafdeling. Af flere årsager.

»Vi forventer en betydelig reduktion i sengeantallet, og det kommer til at betyde, at man simpelthen ikke kan modtage patienter i specialerne i det omfang, man gør i dag«.

Ole Mølgaard mener, at årsagen til den udvikling er tvetydig:

»Udviklingen skyldes ikke alene et ønske om at skabe hensigtsmæssige patientforløb i et stærkt fagligt miljø, men i høj grad også kravet om færre senge. Man kan spørge sig selv, om reduktionen i sengeantallet ude i specialerne er en konsekvens af akutafdelingen. Eller om akutafdelingen er en nødvendighed, for at specialerne kan være i de rammer, der kommer. Jeg tror, at kravet om at spare så mange senge i virkeligheden afføder behovet for en akutafdeling, hvor man opjusterer sengeantallet«.

Uanset årsag, er det en god udvikling, vurderer Ole Mølgaard:

»Akutafdelingen optimerer arbejdsgangene, så vi ikke arbejder serielt og må vente på hinanden, men i stedet koordinerer, så vi kan arbejde sammen i parallelle forløb - og det er godt både af hensyn til patienter og resurser«.

Ny type sengeafdeling

I dag har Aarhus Universitetshospital i alt 1.131 senge. I 2018, når hospitalet har transformeret sig til DNU, vil der være 889 senge. Det fald modsvares for en del i en stigning i antallet af senge i den fælles akutafdeling. Hvor der i dag er 14 senge, vil der i 2018 være 98. I dag er der omkring 100 såkaldte visitationssenge, men kun de 14 er dem er i akutafdelingen. De øvrige er spredt ud over hospitalet i de forskellige afdelinger, men de fleste vil blive samlet i akutafdelingen.

Projektchef for DNU, Frank Skriver Mikkelsen, der blandt meget andet skal fastlægge dimensioneringen af hele hospitalet, ser en helt ny type sengeafdeling for sig:

»Når forbruget af sengedage falder, og antallet af senge skal reduceres med 25 pct., kommer vi ikke uden om store omvæltninger. Det vil for eksempel betyde, at mange områder vil være for små til at have en egen sengeafdeling, og vi får i stedet blandede sengeafdelinger«.

Det får konsekvenser, blandt andet for personalet:

»Det bliver en udfordring også personalemæssigt. Lægerne vil befinde sig på sengeafsnit, hvor der ikke længere bare er én type specialedefinerede patienter. Der vil være f.eks. ortopædiske patienter og geriatriske patienter sammen«.

Plejepersonalets kompetencer vil også afspejles i den nye sammensætning:

»Vi regner med at efterspørge et mindre antal specialiserede sygeplejersker, mens de mere generaliserede i stigende grad vil blive efterspurgt«, siger Frank Skriver Mikkelsen.

Han forventer, at den samme udvikling med en mere blandet patientflok vil ske på ambulatorierne og på operationsgangen.

»Man vil derfor gå væk fra at øremærke senge til et bestemt speciale, men tænke fleksibelt, så et leje kan bruges til flere typer patienter«, siger Frank Skriver Mikkelsen.

Flere modeller for akutafdelinger

Hvilken betydning de nye fælles akutmodtagelser får for resten af sygehuset og størrelsen på afdelingerne, afhænger af, hvilken type akutmodtagelse man vælger. Nogle modeller har mange senge, andre få. Nogle har et mål om, at patienterne skal være udredt og behandlet inden for 24 timer andre siger 48 timer. Det har betydning for dimensioneringen af både akutafdeling og specialeafdelinger.

Uanset model, får det konsekvenser.

»Når man etablerer en FAM bliver man nødt til at redimensionere de specialespecifikke sengeafsnit og ambulantfunktioner i de nye hospitaler«, siger Niels Erik Jørgensen, der er chefkonsulent i Region Hovedstaden. Han står i spidsen for en projektgruppe under Danske Regioner, som skal levere en skabelon for de overvejelser, som klinikere, planlæggere og bygherrer må gøre sig om, hvilke konsekvenser de fælles akutmodtagelser kan have for de nye hospitalsbyggerier. En rapport vil være klar op til sommerferien (efter dette tillægs deadline).

Allerede nu kan Niels Erik Jørgensen konkludere:

»I de næste ti år vil der ske en markant udvikling, hvor størrelsesforholdene afdelingerne imellem vil ændre sig. Det skyldes både de nye akutmodtagelser, og at flere patienter vil blive behandlet ambulant i stedet for at blive indlagt. Hertil kommer, at FAM'erne vil gennemtvinge et kulturskifte i måden at anskue patientforløb på. Fokus vil skifte, fordi lægerne må komme til patienten i FAM, hvorved patientforløbet bliver mere koncentreret end i dag«, siger han.

Lyndiagnostik på OUH

Odense Universitetshospital (OUH) indviede ved årsskiftet en fuldblods fælles akutmodtagelse. Den er midlertidig, for det nye OUH er endnu kun en fin computertegning, og der skal den endelige FAM være. Alligevel er den midlertidige i fuld skala.

Herfra høster man erfaringer, som bl.a. skal bruges til at dimensionere det nye hospital, oplyser direktør for OUH, Jens Peter Steensen.

»Jeg kan nok bedst anskueliggøre, hvad der sker, ved at bruge nogle modeltal til at se på forholdet mellem FAM'en og de øvrige afdelinger. Vi kan f.eks. sige, at vi har et hospital med 500 senge, og vi så laver en FAM med 50 senge. Man kan så skære lige over og sige, at så har vi et hospital med 450 senge og en FAM med 50 senge«.

Sengene på FAM hentes især fra medicinsk (modtage)afdeling, ortopædkirurgisk afdeling og kirurgisk afdeling. Derudover hentes der senge fra mange andre afdelinger, typisk 1-3 senge pr. afdeling svarende til deres forventede forbrug af senge i FAM.

»Vi arbejder med at få det indledende undersøgelsesforløb gennemført hurtigt. Målet er at nå frem til det, vi kalder en behandlingsstyrende diagnose senest fire timer efter indlæggelsen. Det tog tidligere i gennemsnit 11 timer at nå dertil på f.eks. det medicinske område. Hurtig adgang til billeddiagnostik, hurtige svar på blodprøver og tilstedeværelse af seniore læger tidligt i udredningen døgnet rundt er nogle af de midler, vi tager i anvend else for at opnå den kortere udredningstid«.

Hurtig udredning og øget undersøgelseskapacitet på skæve tider af døgnet koster resurser. Men det sparer også indlæggelsestid - og nogle patienter kan måske helt undgå at blive indlagt.

»Vi har regnet med afkortning af indlæggelsestiden på i gennemsnit en kvart sengedag rundt om på afdelingerne ud over det, vi flytter til FAM ved at skære lige over, og det er den ekstra resurse, vi har brugt til at styrke undersøgelse og behandling fremme i front i FAM«.

Det betyder så, at der yderligere kan reduceres med f.eks. 15 senge, og på den måde bliver der ikke 450 senge tilbage ude i afdelingerne, men kun 435.

»Erfaringen fra de første 4-5 måneder med FAM på OUH er, at det hele bestemt ikke lykkes den første dag. Rigtig mange mennesker og mange afdelinger er involveret, og det tager tid at indarbejde det hurtigere patientforløb. Men efterhånden kommer det da. Næste hurdle bliver så de flaskehalse, der dukker op længere fremme i patientforløbene, f.eks. ventetid på operationsgangen«.

»Vi oplever generelt, at de ældre patienter er kommet til at fylde mere, efter at vi har oprettet vores FAM. Den store udfordring er at holde os til det vigtige: at opretholde flowet, holde det kørende og arbejde med de flaskehalse, der toner frem«.

Og dermed når Jens Peter Steensen til samme konklusion, som man gjorde i Aarhus.

»Nogle af specialernes sengeafdelinger vil over tid blive små«.

Hvilke specialer, der især vil blive tale om, vil Jens Peter Steensen ikke ud med.