Anæstesiologerne har vendt tommelen nedad for akutmedicinernes vision om et lægeligt speciale. Udspillet går for meget ind over andre faggrupper, lyder det.
De danske anæstesiologers forening, DASAIM, har nærlæst den nylige rapport fra akutmedicinernes organisation DASEM om "Det faglige grundlag for et lægeligt speciale i akutmedicin".
Rapporten gør ikke anæstesilægerne venligt stemt over for et sådant nyt speciale, fremgår det af en udtalelse på DASAIMs hjemmeside.
"DASAIMs bestyrelse har – inden rapporten udkom – diskuteret vores holdning til oprettelse af et speciale i akutmedicin og var på det tidspunkt positivt stemt, men efter offentliggørelsen af rapporten kan vi kun udtrykke dyb bekymring for omfanget af de procedurer, de kommende speciallæger i akutmedicin vil foretage", skriver anæstesiologerne bl.a.
Vores umiddelbare holdning er, at det kan vi godt støtte, men selvfølgelig skal det være helt knivskarpt, hvilke kompetencer, man skal have som akutmediciner. Susanne Wammen, formand for DASAIM
Anæstesiologerne vender sig specifikt imod, at en eventuel kommende speciallæge i akutmedicin f.eks. skal kunne intubere og nødtracheotomere. Det tror anæstesiologerne ikke, akutmedicinerne kan lære på betryggende vis med den skitserede uddannelse.
"Disse kompetencer skulle opnås ved at opholde sig 6 måneder på en anæstesi- og intensivafdeling i løbet af hoveduddannelsen. Samme kompetencer som en anæstesiolog bruger en introduktions- og hoveduddannelsestilling på at opnå", skriver anæstesiologerne.
Så DASAIM mener, at det stadig skal være speciallæger i anæstesi, der bistår ved livstruede patienter.
Som udtalelsen konkluderer:
"Hvis DASAIM skal støtte et speciale i akutmedicin, er det under forudsætning af, at anæstesiologiske kerneopgaver fortsat skal varetages af anæstesiologer".
Hos akutmedinernes selskab er formanden, Dan Brun Petersen, ked af anæstesiologernes kritik. Især hvis den kommer til at betyde, at diskussionen om et akutspeciale eller ej reduceres til et spørgsmål om, hvem der skal udføre nogle ganske få procedurer på ganske få patienter.
"Som det er i dag, har måske en pct. af patienterne i en akutmodtagelse behov for en anæstesilæge, men det er behovet for de 99 pct. andre, som vi adresserer", siger Dan Brun Petersen.
"Vi synes, vi har et glimrende samarbejde med anæstesiologerne både som selskab og i den praktiske hverdag, hvor vi supplerer hinanden. Vi har anæstesilæger til at intubere det, der skal intuberes i øjeblikket. Det, der skal løftes, er det generelle lægefaglige niveau i modtagelsen af akutte patienter".
Dan Brun Petersen peger også på, at DASEMs rapport ikke udtrykker noget specifikt ønske om, at forskellige procedurer såsom intubation skal fjernes fra anæstesilægerne. Der er tale om en henvisning til, hvordan akutmedicin er organiseret i andre lande - ikke om en opskrift på, hvordan et evt. akutspeciale bør organiseres i Danmark.
DASAIMs formand, Susanne Wammen, er med på, at den omstridte passus om intubation mm. står i sammenhæng med udenlandske erfaringer med et akutspeciale. Men hun mener, rapportens forfattere godt kunne have været mere klare i mælet.
"Vi savner, at der f.eks. står - her er, hvad vi har kunnet finde frem om akutlæger andre steder, men under danske forhold forestiller vi os sådan og sådan", siger hun.
"Det skal ikke handle om en diskussion om intubation plus-minus, men der er lagt vægt (i rapporten, red.) på en række kompetencer, som naturligt hører til andre specialer".
Med det forbehold er anæstesiologerne positive over for et speciale i akutmedicin.
"Vores umiddelbare holdning er, at det kan vi godt støtte, men selvfølgelig skal det være helt knivskarpt, hvilke kompetencer, man skal have som akutmediciner", siger Susanne Wammen.
Ellers kan det i værste fald ende med en hovsa-løsning, frygter hun.
"Denne rapport læses også af politikere. Jeg kan godt forestille mig, at nogen ville synes, at dette her lyder rigtig smart uden rigtig at tænke over, hvad det egentlig er, der står".
Næste etape i diskussionen om et akutmedicinsk speciale kommer 2. marts, hvor de Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) holder en konference om emnet. Der skal DASEM fremlægge sin rapport, og forsamlingen skal diskutere fordele og ulemper. LVS formodes derefter at formulere en fælles holdning.
Sideløbende foregår der en politisk proces, hvor sundhedsudvalget i Folketinget f.eks. har stillet spørgsmål om emnet til Sundheds- og Ældreminister Sophie Løhde (V).
Hun sagde fornylig til Ugeskrift for Læger/ugeskriftet.dk, at hun fandt et akutmedicinsk speciale "værd at se nærmere på", hvis det "kan være med til at sikre de nødvendige læger med de rette kompetencer i akutmodtagelserne".
Tidligere har Danske Regioners formand, Bent Hansen (S) erklæret tiden moden til et akutmedicinsk speciale. Og LVS' formand, Henrik Ullum, har erklæret sig personligt overbevist - men der er er ikke p.t. konsensus i LVS' bestyrelse.
