Skip to main content

Faglig bedømmelse af ansøgere til overlægestillinger - hvor blev kvaliteten af?

Næstformand Mogens Hüttel, Overlægeforeningen &Konsulent Carsten Larsen, Foreningen af Speciallæger, cla.fas@dadl.dk

4. mar. 2009
9 min.

Med Folketingets vedtagelse i maj 2006 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed opstod en fælles autorisationslov med ikrafttræden den 1. januar 2007. Herved bortfaldt den gamle lægelovs § 14, der præciserede, at der »forud for ansættelse i enhver stilling som overlæge med klinisk funktion i offentlige sygehuse og behandlingsinstitutioner skal, som led i ansættelsesproceduren, ske en bedømmelse af den enkelte ansøgers faglige kvalifikationer«.

Der er dem, der mener, at det slet og ret var en fejl, at den gamle § 14-vurdering, der tilsigtede en central vurdering af overlægeansættelse, faldt ud, men if. bemærkninger til lovforslaget blev der lagt til grund, at sygehusejerne efter etablering af fem fagligt stærke regioner selv ville være i stand til at varetage opgaven med fagligt at vurdere speciallæger til ansættelse i overlægestillinger. Overlægeforeningen delte ikke denne opfattelse og frygtede, at man kunne risikere, at der forekom ikke ubetydelige kvalitetsforskelle imellem de fem regioner. Overlægeforeningen udarbejdede derfor på baggrund af den gamle vejledning om faglig bedømmelse af ansøgere til overlægestillinger en moderniseret udgave, der fastholdt de væsentligste principper i den gamle vejledning, men moderniseret i forhold til ansøgernes muligheder for at selvdeklarere i forhold til de syv lægeroller.

Overlægeforeningen havde også dengang en forventning om, at man i Danske Regioner tog positivt imod foreningens forslag, men sådan skulle det ikke gå. På trods af, at den daværende amtsborgmester Bent Hansen (nu formand for Danske Regioner) udtalte til pressen i forbindelse med lovforslaget, at det er vigtigt, at kvaliteten er ens og i orden, og at regionerne evt. måtte overveje »en lignende ordning«, hvis lovforslaget blev vedtaget - hvilket det jo blev.

Hvordan er det så gået?

Den faglige bedømmelse før den 1. januar 2007: Uafhængig, ensartet og for alle kvalificerede ansøgere

Den daværende vejledning fra Sundhedsstyrelsen skabte såvel gennemskuelighed som ensartethed om form og indhold af den faglige bedømmelse. Dertil kom, at der var en klar arbejdsdeling mellem det af ansættelsesmyndigheden nedsatte ansættelsesudvalg og selve den lægefaglige bedømmelse forstået således, at den faglige bedømmelse gik forud for den øvrige del af ansættelsesprocessen og dermed udgjorde en separat og uafhængig del af den samlede ansættelsesproces.

Uafhængigheden kom til udtryk i den konkrete sammensætning af bedømmelsesudvalget. Selvom ansættelsesmyndigheden nedsatte bedømmelsesudvalget, måtte udvalget højst have et medlem, som var ansat på den ansættende afdeling. Derudover måtte højst et medlem af ansættelsesudvalget samtidig være medlem af bedømmelsesudvalget. Sidst, men ikke mindst skulle der i udvalget altid være mindst et eksternt medlem inden for specialet ansat i en anden uddannelsesregion. De eksterne bedømmere skulle i øvrigt vælges fra en central bedømmerliste, hvor bedømmerne blev indstillet af specialeselskaberne og godkendt af Sundhedsstyrelsen. Da samtlige eksterne bedømmere skulle gennemføre et nationalt kursus afholdt af Sundhedsstyrelsen, var dette med til at sikre kontinuitet og et ensartet højt fagligt niveau i de faglige bedømmelser.

I forbindelse med opslag af en overlægestilling skulle der foreligge såvel stillings- som funktionsbeskrivelse, som dannede grundlag for den faglige bedømmelse. Ansøgerne blev vurderet på baggrund af deres erhvervede kvalifikationer og kompetencer inden for »de syv speciallægeroller« (medicinsk ekspert, kommunikator, samarbejder/leder/administrator, sundhedsfremmer, akademiker og professionel). Første led i bedømmelsen bestod i at vurdere, om ansøgerens kliniske kvalifikationer havde et omfang og en karakter, som var nødvendigt, for at vedkommende kunne bestride funktionen som overlæge. Enhver ansøger, som havde autorisation i specialet, og havde gennemført den såkaldte »overlægemodningsperiode« i form af minimum 24 måneders ansættelse som afdelingslæge eller tilsvarende inden for stillingens speciale eller fagområde, var kvalificeret i klinisk henseende.

Herefter vurderede udvalget de øvrige kvalifikationer. Ansøgere blev erklæret »kvalificerede« eller »ikke kvalificerede«. Når ansættelsesmyndigheden i den efterfølgende proces havde udvalgt en ansøger til ansættelse, som var bedømt »kvalificeret« af bedømmelsesudvalget, indsendte ansættelsesmyndigheden en indstilling af ansøger til Sundhedsstyrelsen, som forestod den endelige lægefaglige godkendelse af den indstillede ansøger.

Bedømmelserne efter den 1. januar 2007: Få krav og et patchwork af lokale procedurer

Der skulle gå fire måneder af 2007, før regionerne den 7. maj endelig var blevet enige om en række fælles principper for den faglige bedømmelse. Principperne udgør et sæt minimumskrav til regionerne, inden for hvilke de selv skal udarbejde egne lokale krav til bedømmelsens indhold og proces. Den faglige bedømmelse skal fortsat tage udgangspunkt i en stillings- og funktionsbeskrivelse, hvilket betyder, at bedømmelsen er knyttet til den konkrete stilling. Både funktionsbeskrivelsen og selve bedømmelsen skal centreres omkring de syv lægeroller, så heller ikke her er der sket nogle ændringer i forhold til før den 1. januar 2007.

I forhold til den tidligere vejledning fra Sundhedsstyrelsen springer særligt en afgørende ændring i øjnene: De fælles principper indeholder ikke et krav om, at selve den faglige bedømmelse skal foregå i et separat og uafhængigt bedømmelsesudvalg. I stedet er regionerne enedes om at beslutte, at den faglige bedømmelse nu blot skal foretages forud for ansættelsen i overlægestillingen, den kan dermed i princippet foretages af et kombineret ansættelses- og bedømmelsesudvalg. Der skal dog altid indgå en ekstern bedømmer, som er ansat på en anden afdeling end den ansættende. Men også her er der slækket på kravene, idet der ikke længere stilles krav om, at en ekstern bedømmer fra en anden uddannelsesregion skal deltage i bedømmelsen. Dette er kun et krav, hvis der er tale om ansættelse af en specialeansvarlig eller ledende overlæge. De eksterne bedømmere fra anden uddannelsesregion skal nu, modsat tidligere, udpeges fra lister, som regionerne selv udarbejder, og der er heller ikke defineret formelle krav om kvalifikationer eller kursusdeltagelse for eksterne bedømmere.

Men også på et andet område påkalder de fælles regionale principper sig opmærksomhed. Kravet om 24 måneders ansættelse (overlægemodning) som afdelingslæge eller tilsvarende inden for specialet er nemlig bortfaldet. Dette betyder, at ansøgere til stillinger som overlæge nu er lægefaglig t kvalificeret til at kunne bestride en overlægestilling, når de har opnået speciallægeautorisation. I hvert fald formelt set.

De enkelte regioners lokale procedurer

FAS' sekretariat har udarbejdet en sammenlignende oversigt over fire af de fem regioners procedurer. Region Sjælland har ikke udarbejdet en centralt dækkende procedure for hele regionen, men har valgt at lægge det ud decentralt til de enkelte sygehus-/psykiatriområder. Til trods for gentagne anmodninger, har det ikke været muligt for FAS' sekretariat at få tilsendt regionens procedurer.

Overordnet tegner der sig et billede af, at de lokale procedurer på en række punkter er kommet til at adskille sig fra den gamle vejledning fra Sundhedsstyrelsen, samt at der er væsentlige lokale variationer mellem de enkelte regioner. I det følgende redegøres for nogle af de vigtigste forskelle. En mere fyldestgørende oversigt kan findes på FAS' hjemmeside (se link i slutningen af artiklen).

Separat bedømmelsesudvalg eller ej?

Mest iøjnefaldende er det, at Region Midtjylland, som den eneste region, har valgt ikke at operere med et særskilt fagligt bedømmelsesudvalg, men integrerer den faglige bedømmelse som en del af ansættelsesudvalgets arbejde. Ansættelsesmyndigheden kan vælge kun at inddrage de eksterne bedømmere, som indgår i ansættelsesudvalget i selve den lægefaglige bedømmelse.

I Region Syddanmark er formanden for bedømmelsesudvalget en overlæge fra ansættelsesudvalget (fra den ansættende afdeling).

Hvor mange ansøgere bedømmes?

I Region Nordjylland skal samtlige ansøgere til en overlægestilling bedømmes, hvorimod man i såvel Region Midtjylland, Region Syddanmark som Region Hovedstaden kan vælge ikke at udtage samtlige ansøgere til en faglig bedømmelse. Det viser sig på baggrund af flere konkrete sager, at nogle afdelinger i f.eks. Region Hovedstaden nogle gange vælger at udtage samtlige kvalificerede ansøgninger til faglig bedømmelse, mens andre afdelinger vælger kun at udtage et udvalg af de kvalificerede ansøgere. En sådan udvælgelsesprocedure fremstår uigennemskuelig og bidrager til at skabe et uensartet kvalitetsniveau inden for samme region og mellem regionerne.

Bedømmelsesudvalgets sammensætning - eksterne bedømmere fra anden region

I Region Hovedstaden, Region Nordjylland og Region Syddanmark indgår der altid en ekstern bedømmer fra anden region - uanset stillingstypen. Disse regioner har dermed valgt at skærpe kravene til ekstern repræsentation i forhold til de fælles principper fra Danske Regioner. Kun Region Midtjylland har valgt at holde sig på minimumskravet om, at repræsentation af eksterne bedømmere fra anden region kun finder sted ved ansættelse af specialeansvarlig eller ledende overlæge.

Bedømmelsesudvalgets konklusioner

Bedømmelsesudvalget skal efter endt bedømmelse af den enkelte ansøger fremkomme med en samlet konklusion på ansøgerens lægefaglige egnethed til at kunne bestride stillingen.

I Region Hovedstaden og - Region Nordjylland opererer bedømmelsesudvalget med to konklusioner: »Kvalifice-ret« eller »ikke kvalificeret«. Region Midtjylland og Region Syddanmark har valgt at differentiere yderligere således, at konklusionen også kan antage en form, hvor eventuel egnethed kan afhænge af, at ansøgeren tilegner sig supplerende kvalifikationer forud for ansættelsen.

I tilfælde af at ansættelsesmyndigheden måtte ønske at ansætte en »ikke kvalificeret« ansøger i en overlægestilling, skal dette i samtlige regioner forelægges og godkendes på et højere organisationsniveau såsom forvaltningen eller regionsdirektionen.

Overlægeforeningens ønsker til en fælles vejledning om faglig bedømmelse af ansøgere til overlægestillinger

Gennemgangen af de regionale procedurer frembringer en del panderynker hos Overlægeforeningen, og noget tyder på, at vores udtrykte bekymring forud for etableringen af de nye regionale procedurer er blevet til virkelighed. På centrale områder er det endt med, at der er opstået store kvalitetsforskelle mellem de enkelte regioners vedtagne procedurer.

Overlægeforeningen finder det kritisabelt, at de lokale procedurer ikke giver en tilstrækkelig garanti for en ensartet og høj kvalitet i bedømmelserne på tværs af regionerne. Vi finder det stærkt problematisk, hvis ansættelsesudvalg og bedømmelsesudvalg i for høj grad sammenblandes, for dermed svækkes uafhængigheden af den faglige bedømmelse, og helt problematisk bliver det, hvis formanden for bedømmelsesudvalget samtidig er medlem af ansættelsesudvalget. De fleste regioner kan jævnfør deres procedurer vælge kun at udtage et antal ansøgere til bedømmelse. Det synes vi i Overlægeforeningen er en uheldig udvikling, som skaber et uigennemskueligt udvælgelsessystem. Med sådanne procedurer forbliver det uklart, på hvilket grundlag ansættelsesmyndigheden rent faktisk udvælger, hvem der skal bedømmes. Uanset om ansøgeren i sidste ende indstilles til ansættelse eller ej, bør man have mulighed for at få foretaget et »kvalifikationstjek«, som en bedømmelse reelt er. En bedømmelse hjælper også ansøgerne til efterfølgende at kunne målrette tilegnelse af eventuelt manglende kvalifikationer. Og en sådan målrettethed i tilegnelsen af kvalifikationer hos ansøgerne er der behov for i en tid med speciallægemangel. Det er til gavn for ansøgeren selv og for arbejdsgiverne/regionerne set under et.

På baggrund af ovenstående mener Overlægeforeningen, at der er behov for at revidere de eksisterende regionale procedurer for faglig bedømmelse af ansøgere til overlægestillinger. Det vigtigste mål med en fremtidssikret faglig bedømmelse skal og må være at sikre et højt og ensartet minimumskvalifikationsniveau hos de kvalificerede ansøgere til overlægestillinger, uanset hvor i landet en overlæge ansættes. Med de nuværende regionale procedurer mener vi ikke, at dette mål kan opfyldes.

Hensigten med ovennævnte er, at kvaliteten nationalt skal være den samme uafhængigt af den enkelte region, således at vi i Danmark ikke opererer med betydende forskelle regionerne imellem. I en tid hvor der anvendes mange resurser i sundhedsvæsnet på at kvalitetssikre ydelserne ud fra nationale standarder, bør det være et helt naturligt krav, at denne kvalitetssikring også omfatter den vigtigste ressource på landets sygehuse: De menneskelige kvalifikationer.

Links

Oversigt over de enkelte regioners procedurer:

www.læger.dk ® løn og overenskomster ® fas ® ansættelsesforhold

Sammenlignende skematisk oversigt over de enkelte regioners procedurer:

www.læger.dk ® løn og overenskomster ® fas-ansættelsesforhold ® de enkelte regioners procedurer for faglig bedømmelse af ansøgere til overlægestillinger

Derfor mener Overlægeforeningen, at:

  • Der bør være fælles nationale regler på området, og Overlægeforeningen vil bede Sundhedsministeren om at tage initiativ til en sådan ligestilling af regionernes kvalitetsniveau.

  • Der bør være en ensartet praksis regionerne imellem.

  • Ved nyansættelse i overlægestilling samt ved større ændringer af den allerede ansatte overlæges funktionsområde, skal der foreligge en stillings- og funktionsbeskrivelse.

  • Den faglige bedømmelse skal tage udgangspunkt i stillings- og funktionsbeskrivelsen, hvor bedømmelsen af ansøgeren foretages på baggrund af en bedømmelse af, i hvor høj grad ansøgerens oplysninger og dokumentation af egne kvalifikationer modsvarer krav og ønsker i stillings- og funktionsbeskrivelsen

  • Der skal ske en bedøm melse af alle formelt kvalificerede ansøgere.

  • Der skal være en reel adskillelse mellem bedømmelsesudvalg og ansættelsesudvalg.

  • Der bør være eksterne bedømmere fra anden udannelsesregion i alle bedømmelsesudvalg, og disse skal bestride en stilling på mindst samme stillingsniveau som svarende til den opslåede stilling.

  • Der bør oprettes et nationalt kursus for eksterne bedømmere, således at der udvikles kompetencer i, hvorledes bedømmelserne skal foretages.