Fagligt indhold afgør specialevalg!

Nogle vil formentlig sige, at ovenstående udsagn er selvfølgeligt, og at det kunne enhver da sige sig selv. Ikke desto mindre har der været ytret mange andre forskellige bud på, hvad der påvirker yngre læger i deres valg af speciale. Og dermed hvorledes man kunne påvirke dette valg - f.eks. at yngre læger ville vælge et andet speciale, hvis der er (tilstrækkelig?) kø foran undervisningsstillingen i drømmespecialet ...

Derfor besluttede FAYL's Forsknings- og uddannelsesudvalg at udvide enqueten med en tema-sektion for at undersøge, hvilke faktorer der har betydning for specialevalget. Denne artikel vil gennemgå resultaterne fra enquetens spørgsmål om yngre lægers specialevalg.

Spørgsmål og hovedresultater

I uddannelsesenquetens temasektion er deltagerne blevet bedt om at besvare spørgsmålet: »Hvilke faktorer var vigtige i dit specialevalg?«, herefter følger 16 spørgsmål som besvares med en talkode: 5 = meget vigtigt, 4 = vigtigt, 3 = mindre vigtigt, 2 = ikke vigtigt, 1 = ved ikke/indgik ikke i overvejelserne.

Tabel 1 viser besvarelserne for enqueten som helhed. De adspurgte har i gennemsnit vurderet betydningen af det lægefaglige indhold i specialet til 4,55. Ligeledes kendetegner forventninger til egne evner sig ved at have en høj score: 4,10.

Omvendt kan det undre, at et godt uddannelsesmiljø inden for specialet ikke scorer højere end 3,06.

De øvrige spørgsmål kan umiddelbart være svære at tolke på for hele gruppen, idet gennemsnitsværdierne alle ligger mellem 2 og 3, hvilket betyder, at faktorerne vurderes som mindre vigtige eller ikke vigtige for specialevalget.

De respektive standardafvigelser fremgår ligeledes af tabellen. Forholdet dækker over en relativ stor spredning. Det har på den baggrund været interessant at undersøge nærmere, om den store spredning kan forklares ved, at for eksempel kvinder og mænd lægger vægt på forskellige faktorer i valg af speciale. Eller om det er helt andre faktorer, der skal forklare spredningen.

Køn

Opdeles deltagerne efter køn, viser det sig, at der faktisk er meget lille forskel på, hvorledes kønnene vurderer specialevalgsfaktorerne.

Der kan kun ses en forskel på kvinder og mænds besvarelser, når det drejer sig om »gode muligheder for fleksibel arbejdstilrettelæggelse« og »forventet lav vagtbelastning«.

Således finder flere kvinder end mænd, at det er vigtigt med mulighed for fleksibel arbejdstilrettelæggelse, ligesom kvinder i højere grad end mænd finder det vigtigt eller meget vigtigt med en forventet lav vagtbelastning.

Aldersgruppe

Opdeles deltagerne efter alder, gentager det generelle billede sig, dvs. at »det faglige indhold« og »forventningen til egne evner« er topscorere, jf. Tabel 1. Dog således, at de yngste aldersgrupper i højere grad end andre peger på, at kendskabet til specialet har betydning for specialevalget. Gennemsnitsscoren oppe på 3,75.

Som kuriosum kan nævnes, at vægten på det faglige indhold i specialet er jævnt aftagende med alderen. Det kunne være udtryk for, at hvedebrødsdagene har en ende, hvis man da kan sammenligne specialevalget med et ægteskab. Det skal dog så nævnes, at ingen aldersgruppe scorer et lavere gennemsnit end 4,35; så ægteskabet burde holde.

Uddannelsesvalør

Det generelle billede gentager sig igen, når vi opdeler efter uddannelsesvalør, dvs. turnus, intro, undervisningsstilling eller fase III-niveau. Der er kun sporadiske afvigelser.

Læger i almen praksis-blok adskiller sig fra de øvrige uddannelsesgrupper. Dette vil blive behandlet samlet nedenfor, da de blokansatte besvarer enqueten i overensstemmelse med de øvrige læger i almen medicin.

Speciale

Overordnet set gentager det generelle billede sig: Det er det faglige indhold og forventningerne til egne evner, som betyder noget for specialevalget. Men som antydet ovenfor er der dog en iøjnefaldende forskel på, hvordan yngre læger på tværs af specialerne vurderer faktorerne med betydning for deres specialevalg.

Denne artikel giver desværre ikke mulighed for en minutiøs gennemgang af hvert enkelt speciale, men der skal i stedet henvises til hjemmesiden, hvor besvarelserne for hvert speciale er angivet (svarende til Tabel 1). Hovedtendenserne vedrørende specialevalget, set på tværs af specialerne, vil blive præsenteret kort i det følgende.

Almen medicin skiller sig markant fra de øvrige specialer. Efter det »faglige indhold« og »forventningerne til egne evner« lægger almenmedicinerne stor vægt på forhold som muligheden for en fleksibel arbejdstilrettelæggelse samt forventningen om en lav vagtbelastning med gennemsnitsværdier på henholdsvis 4,13 og 3,86.

For børne- og ungdomspsykiatere, dermatologer, oftalmologer, patologer og samfundsmedicinere gælder ligeledes, at de alle vurderer udsigten til en lav vagtbelastning som mere end vigtig.

Modsætningsvist lægger anæstesiologer og neurokirurgerne slet ikke vægt på udsigten til lav vagtbelastning, når de vælger speciale. Specialerne gynækologi/obstetrik, intern medicin, kirurgi og pædiatri er ligeledes kendetegnet ved, at vagtbelastningen ikke vægtes højt under specialevalget.

For alle de nævnte gruppers vedkommende gælder, at der er et sammenfald mellem den typiske vagt- og arbejdstilrettelæggelse inden for specialerne - og de uddannelsessøgendes prioriteter.

Opsamling

Det overordnede resultat forbliver altså, at det faglige indhold og forventningerne til egne evner afgør specialevalget. Fælles for to hovedfaktorer er, at de umiddelbart må betragtes som iboende for enten det enkelte individ eller specialet som sådan. Valget synes således at være domineret af forhold, som må betragtes som nære for den enkelte i valgsituationen.

Derimod tillægges de mere ikke-nære forhold kun begrænset eller næsten ingen værdi; det gælder lige fra hensynet til fremtidig indtjening over ventetiden på uddannelsesstillinger til udsigten til slutstillinger.

Hertil kommer en række mindre variationer, når gruppen opdeles efter køn, alder og speciale. Således lægger kvinder større vægt på muligheden for fleksibel arbejdstilrettelæggelse og udsigten til en lavere vagtbelastning - hvilket er væsentlige elementer i en tid, hvor kvinderne forventes at udgøre en stadig stigende del af lægegruppen. De yngre kandidater efterspørger et større kendskab til specialerne.

Er der anbefalinger til specialer med ondt i rekrutteringen?

Både ja og nej. Vi har identificeret de overordnede faktorer, der indgår i yngre lægers specialevalg - det lægefaglige og forventningen til egne evner - for begge faktorer gælder, at de ligger uden for, hvad specialet normalt har adgang til at ændre på.

Men hvorfor kan kirurgi, som et eksempel på et speciale med ubesatte undervisningsstillinger, have ry for at have et dårligt uddannelsesmiljø og for stor v agtbelastning, uden at det ses i enqueten? Kirurgerne adskiller sig ikke væsentligt fra de øvrige specialer; de vægter ikke uddannelsesmiljøet væsentligt lavere end andre, de tillægger ikke vagtbelastning ringere værd end andre og mere søgte specialer (pædiatri og gyn./obst.).

Kan det være kulturen inden for specialet? Svaret er næppe simpelt. Det ville det heller ikke have været, hvis vi havde spurgt i de øvrige specialer »hvorfor man ikke valgte kirurgi?« eller »hvad skulle der til for, at du ville vælge et andet speciale med ondt i rekrutteringen?«

Opdelingen på køn, speciale mv. afdækker nogle supplerende faktorer, der træder mere eller mindre frem, alt efter hvilken gruppering vi vælger. Men hele tiden skal det holdes for øje, at enqueten spørger til et valg - som de adspurgte principielt stadig står inde for.

Inden vi bevæger os ud i vilde gætterier om, hvad der vil få yngre læger til at vælge et (nyt) speciale, er det værd at fastslå, at især de yngste årgange lægger vægt på at få kendskab til specialet - det må betragtes som en opfordring til at arbejde målrettet med information om specialerne over for såvel prægraduate som turnuskandidater.

Endelig - for at genbruge ægteskabsjargonen fra tidligere - er det vel en rimelig antagelse, at et ægteskab klarer sig bedst, når samværet baseres på klassiske dyder som almindelig sober omgangstone, gensidig respekt, tillid og anerkendelse ... ja, og en kærlighed, der ikke ruster.

Du kan se den samlede besvarelse på sektionens spørgsmål opdelt på specialer udtrykt i histogrammer på www. fayl.dk.

Klaus Matthiesen er konsulent i FAYL. Jens Winther Jensen er formand for Forsknings- og uddannelsesudvalget, Claus Brøckner Nielsen, Troels Niemann og Sune Rubak er medlemmer af udvalget.