FAM - det fungerer bare

9.00 Det er lørdag, og jeg skal op, selv om jeg sagtens kunne sove videre. Jeg skal først på vagt kl. 15.30, men der er tre børn på 7, 13 og 16 år at tage sig af, og min mand skal på vagt i Kolding. Inden da skal der gøres rent, for det har jeg ikke overskud til i morgen efter en FAM-vagt.

14.30 De to store får penge til at købe mad og leje en film for. Min mand afleverer den yngste hos min søster på vej til Kolding. Jeg cykler de 9 km fra Stige langs Odense Kanal.

15.30 Jeg er omklædt, og vagten i FAM starter med konference. Der er især én tilsyneladende kritisk syg patient, som jeg selv vil følge op på. En alkoholiker, som er kommet ind med mavesmerter, og man har mistanke om, at hun har dissekerende aortaaneurisme. Hun har været til CT-skanning med kontrast, og det er det første, jeg skal følge op på. En patient som hende bliver fulgt tæt. Hun får målt puls, blodtryk og andre vitale værdier med helt fast interval.

16.20 Jeg har undersøgt patienten, selv om CT-skanningen ikke er kommet. Hun virker ret upåvirket - hun har faktisk været ude og ryge. Så det er nok ikke et aneurisme. Ellers er her roligt, og jeg bruger tiden på at supervisere de yngre læger. I øvrigt har jeg en kollega med. Han har vagt i næste uge og skal se, hvordan opgaverne ligger i FAM.

18.00 Nu begynder min flowmasterfunktion, dvs. at jeg skal holde øje med, at der er et fornuftigt flow i modtagelsen. På en halv time bliver fem patienter meldt fra vagtlægen, så om lidt får vi travlt. Det fortæller jeg de forvagter, der skal se på dem sammen med mig. Og så spiser vi sammen, alle seks læger på vagten.

18.50 Vi begynder at førstehåndsvurdere patienterne, og jeg sætter de yngre læger i gang. Nogle behøver det ikke - der er forskel på, hvor erfarne, de er.

20.00 De fleste fejler noget almindeligt. Men en 30-årig patient har det ret skidt med udslæt over hele kroppen, konjunktivitis - øjenbetændelse - og stomatitis - mundbetændelse. Derudover har hun svært ved at åbne munden pga. af hævede glandler og er højfebril. Hun er kritisk syg - og jeg aner ikke, hvad hun fejler, så jeg får en masse kolleger involveret: Jeg bestiller røntgenundersøgelse, og jeg ringer til øjenlægen om at se hende akut. For hvis hun fejler det, jeg tror, hun gør - erythema multiforme major - kan hun blive blind, hvis hun ikke bliver behandlet. Hun skal også ses af en øre-næse-hals-læge, for hun har en fornemmelse af, at halsen er ved at lukke til, samt af en hudlæge i morgen. Det fungerer bare - i det hele taget har FAM'en givet en anden bevågenhed over for de medicinske patienter

23.00 Jeg ser på en gammel kvinde med ondt i maven. Det ligner noget kirurgisk. Her er indført medicinsk traumekald. Når der er traumekald, stiller hele holdet: laborant, røntgenpersonale, en sygeplejerske, to læger, anæstesi - hele molevitten på én gang. Der er et enkelt traumekald i dag - en mand med brystsmerter; han overtages af kardiologerne

1.30 Superviserer og ser på patienter. Mens det begynder at stilne af, rydder jeg op, ser på røntgensvar, tjekker og godkender de sidste blodprøvesvar.

3.00 Går i seng og bliver forstyrret i alt fire gange: To patienter kommer fra vagtlægerne, og to gange bliver jeg ringet op af yngre læger på skadestuen, men ikke noget alvorligt.

7.30 Jeg står op og går over for at holde forkonference inden morgenkonferencen med det nye vagthold. Men vi er ikke mange, for den anden forvagt og mellemvagten er gået over til en dårlig patient.