Skip to main content

Når klokken nærmer sig 8.30, begynder telefonernes kimen i Lægehuset i Nivå at aftage. Tidspunktet er derfor oplagt til, at praktiserende læge Søren Brix Christensen logger sig på sin mailboks for at se, om der er e-mails fra hans pa-tienter. I gennemsnit får han 6-8 e-mails om dagen, og lægeklinikken har den regel, at de besvares inden for 48 timer. Det sker enten af patientens egen læge, eller hvis denne er forhindret, af en af lægehusets andre læger. I modsætning til kommunikation med patienter, der har ventet i telefonkø, eller dem, der møder i klinikken uden aftalt tid, er e-mail-konsultationen en ikkestressende kommunikationsform, mener Søren Brix Christensen.

»Jeg kan svare, når det passer ind i dagsprogrammet, hvilket typisk er om morgenen eller efter frokost, og det gør, at det er en aktivitet, der ikke stresser en i dagligdagen, for der sidder ikke nogen og venter på et svar her og nu«. siger Søren Brix Christensen.

Sparer tid

Omkring 1/3 af klinikkens patienter er registreret som brugere af elektronisk kommunikation med lægehuset, men antallet dækker over langt flere patienter. For det er typisk kvinderne, der er oprettet som brugere, og de skriver ofte for hele familien. Det reelle tal er derfor, at ca. halvdelen af lægehusets patienter kommunikerer elektronisk med lægehuset.

»E-mail-konsultation bruger jeg, når det er muligt at give patienterne et konkret svar. Det kan ikke bruges til en dialog, eller hvis svaret ikke er fyldestgørende for patienten. Patienterne er meget glade for muligheden, og ordningen er samtidig tidsbesparende, fordi de, der får et elektronisk svar, ikke ringer til klinikken og beder om en tid. Dermed bliver der mere tid til andre patienter«, siger Søren Brix Christensen

Han bruger også e-mailen til, at patienterne kan fortælle en del af deres sygehistorie, eksempelvis hvis de har søvnproblemer på grund af forstyrrende tanker. Patienternes e-mail og det svar, Søren Brix Christensen sender, lagres automatisk i den elektroniske patientjournal, så derfor skal patienten ikke gentage sin beskrivelse, næste gang vedkommende kommer i konsultationen.

Epikriser fra lægevagt, speciallæger og sygehuse kan også sendes direkte til lægehuset, og, efter Søren Brix Christen-sens godkendelse, videre til lagring i patienternes elektroniske journal. Det reducerer risikoen for fejl og giver bedre service.

»Hvis en af mine patienter har haft kontakt til vagtlægen, er jeg informeret om det, når patienten ringer om morgenen. Det giver en bedre kommunikation og service, og gør patienterne mere trygge«, siger Søren Brix Christensen.

Informationssøgning med patienten

Internettet er også en integreret del af den kliniske hverdag i Lægehuset i Nivå, hvor lægerne via bredbånd er koblet op, således at de hurtigt kan søge information. Internettet benytter Søren Brix Christensen til dialog med patienterne.

»Det kan eksempelvis være, hvis en patient har hørt noget i tv om sin sygdom, og jeg ikke selv har set indslaget, så kan jeg hurtigt finde det under konsultationen. Typisk drejer det sig dog om ventetidsinformation, hvor jeg kan informere patienten om, hvor den korteste ventetid er, i stedet for at de får hjemmesideadressen med hjem. Jeg benytter også ofte internettet til at få Serum Instituttets vaccinationsanbefalinger frem samt at henvise gravide til hjemmesiden med yderligere information om eksempelvis nakkefoldsskanninger«, siger Søren Brix Christensen.

Han benytter også internettet til at søge information om lægemidlers indholdsstoffer, hvis patienterne vender hjem med ukendt medicin fra rejse i udlandet, ligesom han søger efter viden om sjældnere sygdomme og derigennem henviser patienterne til mere information. Det er meget meget sjældent, at han møder patienter, der har tasken fuld at tætskrevne printede ark med information fra internettet.

»Jeg bruger ikke mere tid ved at benytte internettet i det daglige arbejde«, siger Søren Brix Christensen.

Elektronisk medicinprofil

Et andet teknologisk fremskridt er, at det nu er muligt for læger at klikke sig ind via Sundhed.dk og få et samlet overblik over den medicin, som patienterne har fået ordineret og udleveret på apoteket. For at lægen kan få adgang til disse oplysninger, kræves det, at lægen har en digital signatur og bekræfter at have den pågældende patient i behandling. Der efterlades således en kvittering i systemet, hvilket medvirker til at sikre mod misbrug. Det er et værktøj, som Søren Friborg, praktiserende læge i Glamsbjerg, ser flere muligheder i.

»På denne måde har vi mulighed for at se den samlede mængde af medicin, som patienten har fået ordineret. Vi kan eksempelvis se, om patienten har købt den medicin, der er ordineret, og om patienten eksempelvis har fået ordineret medicin, der eventuelt interagerer med anden behandling. Det giver også mulighed for at analysere årsager til en eventuel manglende effekt og mulighed for at drøfte de samlede ordinationerne med kolleger ud fra en fælles viden«, siger Søren Friborg.

Ordinationsstøttende software

Via www.sundhed.dk har stort set alle landets praktiserende læger fået adgang til Linkportalen for almen praksis, en vidensportal, der kan bidrage til, at praktiserende læger anvender opdateret klinisk information og vejledninger. På få sekunder kan lægen klikke sig frem til oplysninger om sygdommens diagno-sticering og behandling, om videre behandlingsmuligheder i sundhedsvæsenet, om forundersøgelser, om hvor patienten hurtigst kan blive behandlet, patientinformation fra det sygehus, patienten eventuelt henvises til, samt mulighed for at søge yderligere information i et elektronisk medicinsk leksikon.

»Ser vi ud i den nære fremtid, vil det være en oplagt og ikke en teknisk svær mulighed at få de praktiserende lægers praksissystemer tilkoblet det danske sundhedsdatanet, således at vi fik mulighed for eksempelvis at læse beskrivelser af sygehusenes undersøgelser af vores patienter. I fremtiden vil vi også se udvikling af software, der gør det muligt for lægen at følge sine patienters selvbehandling af eksempelvis astma, diabetes eller INR-behandling, men hvor patienten har det primære ansvar og selv står for behandlingen. Der vil i systemet være indbygget alarmreaktioner, der gør lægen opmærksom på, hvis patientens værdier ligger uden for det acceptable, eller hvis der er gået for længe mellem, at patienten har indtastet sine værdier. I de situationer kan lægen kontakte patienten. Det gør patienterne mere ansvarlige for deres egen behandling, øger behandlingskvaliteten og frigiver tid til lægen, der ikke behøver at se patienten så ofte til kontrol«, siger Henrik Schroll, praktiserende læge i Odense og seniorforsker ved Forskningsenhenden for Almen Praksis, Odense, og manden bag udviklingen af blandt andet Linkportalen.

Udviklingen slutter ikke her, for skuer vi lidt længere ud, vil telemedicin, avancerede elektroniske måleinstrumenter og afprøvning af nye lægemidler på comp utermodeller være muligt, ligesom almen praksis vil kunne benytte et software, der kan understøtte den kliniske beslutning.

»Det er ikke urealistisk, at der udvikles et it-program, der er i stand til at sammenholde patientens journaldata med den eksisterende videnskabelige evidens og kliniske vejledninger og ud fra en analyse af patientens aktuelle risikoprofil og øvrige data give et bud på, hvilken behandling patienten bør ordineres. Derved bliver det muligt hurtigere at implementere nye videnskabelige data i den daglige klinik«, siger Henrik Schroll.

Flere læger kommunikerer elektronisk

26% af landets praktiserende læger kan kommunikere elektronisk med patienterne på Sundhed.dk

Til og med august 2005 var der foretaget mere end 100.000 e-mail-konsultationer mod knap 62.000 i hele 2004.

62% af lægerne har nu en digital signatur på klinikken. Den digitale signatur er en forudsætning for, at lægerne kan udnytte de elektroniske muligheder på Sundhed.dk, som de bruger i behandlingen af patienten, bl.a. adgang til data om medicinforbrug og laboratoriesvar.

I Århus Amt har 90% af lægerne fået digital signatur. Til sammenligning gælder det kun for 50% af lægerne i Københavns og Sønderjyllands Amter.

Kilde: www.sundhed.dk