Skip to main content

Familielivet er bedre, fordi vi ikke har de vagter

En række lægefaglige selskaber har bittesmå medlemstal.
Mød nogle af dem her. Denne gang Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi
og Nuklearmedicin, som p.t. har 197 lægelige medlemmer.
Hanna Järnum Lilholt er et af dem. Hun er introduktionslæge
på Nuklearmedicinsk Afdeling, Aalborg Universitetshospital.

Hanna Järnum Lilholt er introduktionslæge på nuklearmedicinsk afdeling, Aalborg Universitetshospital
Hanna Järnum Lilholt er introduktionslæge på nuklearmedicinsk afdeling, Aalborg Universitetshospital

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

20. nov. 2013
2 min.

Vis mig dit Speciale

Hvad laver du egentlig?

Jeg beskriver frem for alt nuklearmedicinske undersøgelser, hvor vi bruger radioaktivt mærkede sporstoffer til at diagnosticere forskellige lidelser f.eks lungeemboli, knoglemetastaser, thyroidealidelser eller koronar iskæmi. Men vi måler også forskellige fysiologiske parametre f.eks. nyrefunktion med glomerulær filtrationsrate-måling, relativ nyrefunktionsfordeling med renografi eller isotopkardiografi med henblik på vurdering af hjertets pumpefunktion. Mange af vores undersøgelser er fusionerede med CT for at kombinere vores fysiologiske billeddannelse med anatomien i billedet, så vi kan sige til klinikeren, nøjagtigt hvor patologien sidder. Specialet minder en del om radiologi, men med fysiologien som en meget vigtig komponent. Jeg kommer selv fra en radiologisk afdeling, hvor jeg har lavet en ph.d. inden for cerebral MR-skanning.

Hvorfor har du valgt det speciale?

Der er mange fordele ved specialet. Her på Aalborg Universitetshospital er der f.eks. altid to læger, som gransker de samme undersøgelser. En forvagt, der typisk beskriver, og siden en bagvagt, som også vurderer undersøgelsen, kommer med eventuelle ændringer og godkender. Det er også dejligt, at vi ikke har nogen vagter og har fri alle weekender og helligdage. Familielivet er bedre, fordi vi ikke har de vagter. Vi har også en ugentlig lab-dag – egentlig er det lidt misvisende, kontordag er nok et bedre udtryk. Her ser man ikke på undersøgelser, men kan læse op på litteratur og afdelingsinstrukser og forske. Det er rigtig luksus. Andre må bruge fritid på at forske. Her er det en del af arbejdet.

Hvordan fik du øje på specialet?

På den radiologiske afdeling, hvor jeg var, var der en del patienter, som havde fået lavet en PET/CT på en nuklearmedicinsk afdeling. Jeg blev interesseret i undersøgelsesmetoden og nysgerrig på specialet, som jeg ikke havde hørt om før.

Hvordan ser du fremtiden
for specialet?

Jeg tror, at den er lys. Det håber jeg da. F.eks stiger antallet af PET-undersøgelser, så der er stort behov for læger, og karrieremulighederne er gode. Det er et speciale, som har gennemgået store forandringer på kort tid. Jeg tror, at molekylær billeddannelse bliver et stort område, hvor man undersøger på subcellulært og cellulært niveau. F.eks. er der visse kræftformer, som har nogle specifikke receptorer, som kan behandles targeteret med specifikke radioaktive terapeutika. Udvikling af nye tracere tror jeg også, der kommer mere af.