Farvel og DAK

»Det bliver øvelsen for os: At overbevise kollegerne om, at det er en god idé at bruge. Ha!«.

Søren Friborg ler i telefonen.

De sidste to år har han brugt halvdelen af sin arbejdstid som projektleder for Det Almenmedicinske Kvalitetsprojekt, som hurtigt er blevet forkortet til det lidt mere mundrette DAK-projektet, som egentlig er fire projekter. Gennem to år har projektmedarbejdere, forskere og læger arbejdet på at finde nye værktøjer, som kan gøre livet nemmere og bedre for den praktiserende læge og patienterne, og som samtidig kan være med til at øge kvaliteten i hendes arbejde.

Fremtiden for disse værktøjer ligger nu i hænderne på de nye regioner og hos de enkelte læger.

»Vi er nået så langt nu, at vi kan være gode medspillere på det, der skal foregå i regionerne om udvikling af kvalitet i almen praksis. Hvis vi vil være med til at ændre noget, er vi nødt til at beskrive, hvad vi går og laver«, siger Søren Friborg.

Edb-systemerne

Det nok mest håndgribelige af de fire projekter handler om lægens it-system, og det er blandt det, Søren Friborg hentyder til, når DAK nu skal i gang med at få kollegerne med på ICPC-kodning, datafangst og »hurtigsøgning«.

Netop udviklingen af de praktiserende lægers edb-systemer er et af de absolutte omdrejningspunkter for at udvikle kvaliteten i almen praksis.

Praktiserende læge Henrik Schroll har udviklet et søgemodul, som betyder, at praktiserende læger på ganske kort tid via ICPC-kodningen får relevant og opdateret information om sygdomme og behandling, ventelister, virkning, bivirkning og dosering ved forskellige mediciner i stedet for at skulle slå op i Den lille grønne og andre opslagsværker.

Et system, som Søren Friborg og hans kolleger i lægehuset på Vestfyn bruger til stor glæde. Men som kan være indviklet at finde ud af for de yngre læger, når de først møder det.

»Vi har kodet de seneste par år, og det vil lette uddannelseslægerne og os selv at finde rundt i EPJ-journalen. Der kommer en patient med for højt blodtryk, og så er det meget enkelt at få alle notaterne om for højt blodtryk frem, og du undgår alle de konsultationer, hvor patienten har været der med ondt i ryggen eller noget andet«, siger Søren Friborg.

De første sten til kvalitetsudvikling i almen praksis blev lagt for ti år siden, da Praktiserende Lægers Organisation og Sygesikringens forhandlingsudvalg under Amtsrådsforeningen blev enige om at sætte penge af til projekter, som kunne udvikle kvaliteten i de alment praktiserende lægers arbejde.

DAK-projektet, som er landsdækkende og består af fire delprojekter, fik for to år siden afsat en sum penge.

Målet er at sikre høje standarder, effektiv brug af ressourcerne, så lille risiko for patienterne som muligt, så glade patienter som muligt og en helhed i patientforløbet.

Indikatorprojektet

»Andelen af patienter med diabetes med et blodtryk mindre end eller lig med 135/85«.

Sådan lyder et af eksemplerne på, hvordan en indikator kan lyde. En indikator er det mål for kvalitet, som er grundlaget for en vurdering, og målet er at sætte indikatorer som disse ind i en sammenhæng, som kan give hver enkelt praktiserende læge et godt arbejdsredskab.

Hvordan måler man om en behandling virker? Hvordan ved man, om behandlingen er god?

Det er to af spørgsmålene i det ene af de fire projekter, som under projektleder Poul Brix har arbejdet på at udvikle standarder og tilhørende indikatorer for god behandling. Målet i projektet har været at give eksempler på og anvise metoder til, hvordan man kunne udvikle indikatorer på forskellige områder, som den enkelte praktiserende læge kunne bruge.

Indikatorer for det gode samarbejde

Når hr. Jensens praktiserende læge henviser ham til sygehuset, er det ikke altid, at kommunikationen mellem lægen og sygehuset fungerer lige godt, og den er ofte ikke bedre, når patienten skal hjem igen.

Derfor er det vigtigt, at den praktiserende læge skriver alle relevante oplysninger til sygehuset, og at den afdeling, der udskriver hr. Jensen, sikrer, at epikrisen indeholder relevante oplysninger.

Blandt andet at henvisningerne som minimum skal indeholde telefonnummer, evt. tolk m.m., kort anamnese og objektive fund, aktuel medicin og en samlet vurdering af henvisningen. Epikrisen skal blandt andet indeholde fund og endelige diagnoser, medicinstatus og samlet vurdering af epikrisen.

I 55 afdelinger blev henvisninger og epikriser undersøgt, og de overlæger og praksiskonsulenter, som deltog, syntes, at de valgte indikatorer for henvisning og epikrise var relevante og metoden overkommelig. Der blev i mange tilfælde foretaget ændringer i procedurerne på baggrund af undersøgelsen. Arbejdet blev lavet sammen med Den Gode Medicinske Afdeling (DGMA), som står for meget af den kliniske kvalitetsudvikling i sygehusvæsenet.

Patientperspektivet

Men hvem ved, hvad hr. Jensen synes om sin behandling? Og om kvaliteten af sin læges arbejde?

Det spørgsmål har DanPEP-projektet om patientperspektivet, med speciallæge i almen medicin Hanne Heje som leder, forsøgt at svare på.

I arbejdet har de forsøgt at udvikle nogle redskaber, som kan måle patienters forventninger ved hjælp af kvalitative og kvantitative metoder, og hvordan den viden kan komme tilbage til lægen, så vedkommende kan bruge det i sin hverdag.

Oprindelig er denne del af projektet en dansk udgave af en europæisk undersøgelse, som måler patienternes tilfredshed og forventninger med almen praksis på en række områder.

De foreløbige resultater viser, at patienternes vurdering af læge-patient-relationen, de lægefaglige ydelser, lægens evne til at informere og yde støtte samt organiseringen af ydelserne ligger på et højt niveau, mens patienternes vurdering af lægens og praksis' tilgængelighed ligger noget lavere.

Den danske del af det europæiske projekt bliver vurderet til at være en succes, selv om nogle praktiserende læger er blevet påvirket af at høre patienternes evaluering. Dertil kommer, at mange læger har syntes, de kvantitative resultater har været svære at omsætte til konkrete forbedringer i praksis. DAK-projektet har derfor beskæftiget sig med, hvordan man på en god måde giver resultaterne videre, så de kan bruges til at udvikle den enkelte praksis.

Nu er DAK-projektet så ved vejs ende, og gruppen ender med en række anbefalinger. Blandt andet at der kommer et murstensløst DAK2, der kan fungere som koordinator af de projekter, der blev taget initiativ til, og de kvalitetsprojekter, der har eksisteret i mange år.

Læs mere på www.kvalitetsudviklingsudvalg.dk