Farvel til pointsystemet og goddag til tidskrævende usikkerhed?

Arbejdsgiverne repræsenteret af Danske Regioner er kommet med et forslag til en ny ansættelsesprocedure i speciallægeuddannelsens hoveduddannelse. Det nuværende pointsystem bliver erstattet af en faglig profil for det enkelte speciale. Det nye system kan blive en forbedring, hvis det kommer til at betyde, at de kommende speciallæger bliver vurderet på de elementer, som er centrale for det enkelte speciale. Men for mig at se er der stor risiko for, at kæden hopper af, så vi mister både gennemskueligheden i systemet og sammenhængen til den nye speciallægeuddannelse og de syv roller - og gør vejen til speciallægeanerkendelsen og afskaffelse af speciallægemanglen endnu længere.

Det nye forslag lægger op til, at de videnskabelige selskaber hver især udformer en faglig profil for deres speciale og selv prioriterer, hvilken betydning de syv roller som fx medicinsk ekspert, akademiker, kommunikator, samarbejder mv. skal have. Det betyder, at de faglige profiler kan blive væsensforskellige fra speciale til speciale, og at sammenhængen til uddannelsesplaner og -programmer risikerer at forsvinde. Fx kan nogle specialer vælge at lægge vægt på en massiv forskningsindsats og på den måde »overvurdere« nogle roller i ansættelsesproceduren. Det kan resultere i lange, »kvalificeringsperioder« uden for den formaliserede speciallægeuddannelse og dermed en længere gennemsnitlig uddannelsestid. Altså det modsatte af det, vi har brug for i en tid med speciallægemangel.

Der er også grund til at fokusere på beskrivelserne af elementerne i de nye faglige profiler og på risikoen for, at de bliver så vage, at det bliver uklart for de yngre læger, hvilke kriterier de skal leve op til for at få adgang til drømmespecialet. Usikkerheden vil komme til at tage tid og medføre mange tidskrævende omveje. Samtidig får ansættelsesmyndighederne reelt »frit slag på alle hylder«, når de skal besætte hoveduddannelsesforløbene, fordi alt eller i hvert fald det meste er op til fortolkning. Ansættelsesmyndigheden har i dag retten til at ansætte, hvem de vil, og hvis de ønsker at benytte den frihed, skal de ikke foregøgle, at der er et åbent og gennemskueligt system til vurdering af alle ansøgere.

Med til gennemskuelighed hører også, at lægerne har mulighed for at kende og indstille sig på de nye kriterier i god tid. Ellers bliver det som lovgivning med tilbagevirkende kraft = surt show, fordi man ikke kan spole tilbage og handle anderledes. Det er frustrerende at bruge år på at dygtiggøre sig og forbedre sine chancer for at få adgang til ønskespecialet, blot for at opdage at kriterierne er lavet om, når man tror, man endelig er i mål og har point nok til at få en hoveduddannelsesstilling.

Yngre Læger og Lægeforeningen stiller krav om åbenhed og gennemskuelighed i ansættelsesproceduren. Vi ønsker let forståelige, operationelle og objektive kriterier for at undgå nepotisme, og vi mener, at alle syv lægeroller skal afspejles i vurderingen og ikke alene rollen som medicinsk ekspert. Samtidig ønsker vi en overgangsordning, så den nye ansættelsesprocedure først får virkning, når de nye faglige profiler er (vel-)kendte. Disse ting sikrer forslaget ikke, som det ligger nu. Både Yngre Læger og Lægeforeningen er tilhængere af et smidigere og hurtigere system, men kvalitet i sundhedsvæsenet omfatter også kvalitet i udvælgelsen af fremtidens speciallæger. Og jeg er ked af at sige det, men et mere grumset vurderingssystem, der tvinger de yngre læger til at famle rundt i helt eller delvis blinde, giver hverken bedre eller hurtigere speciallæger.